Viser opslag med etiketten Belbin/Agosto. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Belbin/Agosto. Vis alle opslag

mandag den 4. oktober 2010

All That Skate 2010 LA - anden akt - videoer

Tanith Belbin og Ben Agosto - "Use Somebody" af Tyrone Wells og Kings of Leon
Ingen video på Youtube pt.

Ashley Wagner - "Speechless" af Lady Gaga
Ingen video pt.

Patrick Chan - "Viva La Vida" af Coldplay


Aliona Savchenko og Robin Szolkowy - "Nella Fantasia" af Cortes


Stephane Lambiel - "Wilhelm Tell Overture" af Rossini


Shen Xue og Zhao Hongbo - "Turandot" af Puccini


Johnny Weir - "Pokerface" af Lady Gaga


Michelle Kwan - "Winter Song" af Sarah Bareilles med Ingrid Michaelson


Tessa Virtue og Scott Moir - "I Want To Hold Your Hand" sunget af T.V. Carpio


Yuna Kim - "Bulletproof" af La Roux

All That Skate 2010 LA - første akt - videoer

Åbning - "Get the Party Started"


Ashley Wagner - "Ain't No Other Man" af Christina Aguilera
Ingen video på YouTube pt.

Aliona Savchenko og Robin Szolkowy - "Barbie Girl" af Aqua



Johnny Weir - "A Comme Amour" af Heartbroken


Tanith Belbin og Ben Agosto - "If It Kills Me" af Jason Mraz


Patrick Chan - "Take Five" af Paul Desmond

Hans nye korte program.


Tessa Virtue og Scott Moir - "Schenkst Du Beim Tango Mir Dein Herz" af Dajos Bela + "Seim Tanzorchester Nights and Days" af Waldermar Kazanecki
Deres nye korte dans.


Shen Xue og Zhao Hongbo - "Who Wants to Live Forever" af Queen


Yuna Kim - "Meditation" af J. Massenet


Michelle Kwan - "No One" af Alicia Keys



Stephane Lambiel - "Let the Good Times Roll" af Ray Charles


Damernes optræden (og Lambiel) - "She's So Lovely" af Scouting For Girls


Yuna Kim og Michelle Kwan - "Hero" af Mariah Carey

lørdag den 2. oktober 2010

All That Skate LA begynder i morgen

Yuna Kim vil for første gang afholde et isshow i USA. Her fremfører hun "Bulletproof" ved All That Skate Seoul. (Foto: allthatskate.com)

Yuna Kims store isshow "All That Skate LA" finder sted nu på lørdag og søndag, og det bliver spændende at se, om amerikanerne er så vilde med hende, som koreanerne er i Sydkorea. Isshow i den størrelsesorden og med så mange store navne afholdes simpelthen bare ikke hver dag. Mon hun ville overveje at bringe showet til Europa (helst Danmark, men grise kan flyve før det sker)?

Den koreanske kanal SBS vil vise showet live (dansk tid: søndag den 3. oktober, kl. 5.10-6.50), og måske man er så heldig, at man kan se det streamet på internettet. Her er nogle sider, som streamer SBS, men jeg kan ikke garantere for, at de fungere. Tjek selv på det rigtige tidspunkt, hvis du kan/gider stå op tidligt søndag morgen:


En reminder, så er deltagerne Yuna Kim, Michelle Kwan, Ashley Wagner, Stephane Lambiel, Johnny Weir, Xue Shen & Hongbo Zhao, Aliona Savchenko & Robin Szolkowy, Tessa Virtue & Scott Moir og Tanith Belbin & Benjamin Agosto. Patrick Chan erstatter Brian Joubert, som pt. konkurrerer i Master's de Patinage.

søndag den 29. august 2010

Deltagere til 'All That Skate LA' isshow offentliggjort

Yuna Kims isshow '2010 All That Skate LA' skal afholdes i Los Angeles fra den 2.-3. oktober, og endelig er deltagerlisten offentliggjort. Og den er propfyldt med store navne:

Regerende olympisk mester og 2009 verdensmester
Yuna Kim (Sydkorea)

5 gange verdensmester og 9 gange amerikansk mester
Michelle Kwan (USA) 

2010 olympiske mestre i parløb
Shen Xue og Zhao Hongbo (Kina) (deres deltagelse her betyder, at de har trukket sig fra Japan Opens gallashow "Carnival On Ice")

2010 olympiske mestre i isdans
Tessa Virtue og Scott Moir (Canada)

2 gange verdensmester og olympisk sølvmedaljevinder
Stephane Lambiel (Schweiz)

2 gange verdensmestre og olympiske bronzemedaljevindere
Aliona Savchenko og Robin Szolkowy (Tyskland)

Olympiske sølvmedaljevindere og 4 gange VM-medaljevindere
Tanith Belbin og Ben Agosto (USA) 

Verdensmester og 3 gange europæisk mester
Brian Joubert (Frankrig)

3 gange amerikansk mester og VM bronzemedaljevinder
Johnny Weir (USA)

2 gange amerikansk bronzemedaljevinder og NHK Trophy bronzemedaljevinder
Ashley Wagner (USA)

Monstro "Yuna Kim vs. Brian Orser"-kontroversen har gjort vidundere for billetsalget? Hvis du har tid eller råd, så kan jeg sige, at en billet vil koste mellem 42 og 260 US dollars.

(Kilde: admin.staplescenter.com) 

fredag den 23. juli 2010

"All That Skate" videoer - Akt 2

Jeremy Abbott - "Viejos Aires"
Hans nye korte program.


Silvia Fontana og John Zimmerman - "Purple Rain"



Min-Jung Kwak - "Don't Rain On My Parade"



Brian Joubert - "Aerodynamics"



Tanith Belbin og Benjamin Agosto - "Bleeding Love"


Sasha Cohen - "Mein Herr"


Stephane Lambiel - "William Tell Overture"

Hans korte program fra forrige sæson inkl. en quad.


Jamie Salé og David Pelletier - "Scream"


Aliona Savchenko og Robin Szolkowy - "Gee"


Yuna Kim - "Bulletproof"



Younha - "Comet"

Gæsteoptrædende sydkoreansk sangerinde.


Afslutning - "Dream On"

"All That Skate" videoer - Akt 1

Til dem der ikke fik set showet live på internettet (eller i virkeligheden)...

Åbningsceremoni (gruppenummer) - "Get the Party Started"


Min-Jung Kwak - "Canon in D major" af Pachelbel
Hendes nye korte program.


Jamie Salé og David Pelletier - "Try"



Silvia Fontana - "Boom Boom Pow"



Tanith Belbin og Benjamin Agosto - "If It Kills Me"


Brian Joubert - "Love Is All"


Sasha Cohen - "Hallelujah"



Aliona Savchenko og Robin Szolkowy - "Barbie Girl"



Stephane Lambiel - "Let the Good Times Roll"


Yuna Kim - "Meditation for Thais"



Michelle Kwan - "Primitive"


Duet med Kwan og Kim - "Hero"

torsdag den 22. juli 2010

2010 All That Skate Summer

Gruppeoptrædelserne er koreograferet af Yuna Kims koregraf, David Wilson.

Årets måske største isshow "2010 All That Skate Summer" begynder i morgen i Goyang i Sydkorea. Deltagere er Yuna Kim, Michelle Kwan, Sasha Cohen, Min-Jung Kwak, Haejin Kim, Brian Joubert, Stephane Lambiel, Jeremy Abbott, Jamie Salé og David Pelletier, Aliona Savchenko og Robin Szolkowy, Tanith Belbin og Benjamin Agosto, John Zimmerman og Silvia Fontana.

Intet bliver selvfølgelig vist i dansk TV. Ifølge fansforums vil den sydkoreanske kanal SBS udsende 2 timer af førstedagens show:

Den 23. juli 2010, kl. 13:50 - 15:55 (dansk tid)

SBS Streams links:
http://www.freeetv.com/modules.php?n......atch&id=109
streams: mms://211.220.195.199/tvlive
http://www.tvants.com/
CJB: mms://live.cjb.co.kr/cjb_live

Jeg kan ikke garantere at linksene virker, men nu krydser jeg fingre.

torsdag den 10. juni 2010

Belbin og Agosto trækker sig tilbage


Belbin og Agosto udfører deres gallaprogram ved Vinter OL i Vancouver, hvor de endte på en 4. plads. (Foto: Getty Images)

Vi havde alle nok set det komme, og nu er det endelig officielt: Tanith Belbin og Benjamin Agosto trækker sig fra amatørkunstskøjteløb.

Parret har skøjtet i lidt over et årti sammen, og i løbet af denne lange karriere har de vundet 5 nationale titler, 4 VM-medaljer og sølvmedalje ved Vinter OL i Torino 2006, hvilket er den højeste placering af et amerikansk isdansepar ved et Vinter OL (en ære de nu deler med Davis/White).

Man kan vist godt sige, at de banede vejen til succes for de amerikanske isdansere. De vil blive savnet, men mon ikke vi får dem at se i isshows?

(kilde: US Figure Skating)

tirsdag den 18. maj 2010

Dit og dat

Det er off-season, så desværre er der ikke så meget at skrive om. Her er dog et par smånyheder, der forhåbentligt kan stille din tørst...
  • Det amerikanske par Brooke Castile og Benjamin Okolski offentliggjorde i torsdags, at de trækker sig tilbage. Højdepunkter i deres karriere inkluderer en national titel i 2007 og bronze ved 4CC i 2008. Parret endte på en 4. plads ved de nationale mesterskaber i år og kvalificerede sig dermed ikke til Vinter OL. (icenetwork)
  • Becky Bereswill vil begynde at skøjte parløb med Trevor Young foruden sin singles-karriere. Hun virker en smule høj til parløb (168 cm ifl. ISU), men hun er meget tynd, så det går forhåbentlig. (Figure Skaters Online)
  • Yuna Kim har endnu ikke besluttet, om hun fortsætter sin amatørkarriere i kunstskøjteløb. Hun kalder endda blot tanken om at vælge "grufuld", så måske det er et tegn?. (Yahoo! Xtra Sport)
  • Der gik rygter om, at de havde slået op før de amerikanske nationale mesterskaber, men det er ikke sandt! Isdansere Tanith Belbin og Charlie White dater stadig, og de skal også flytte ind sammen. Hvad mon Belbin vil foretage sig, når White skal ud og at rejse og konkurrere næste sæson? (people.com)
  • Tomas Verner vil ikke denne sommer træne i Oberstdorf med sin sædvanlige træner Michael Huth. Efter en forfærdelig sæson vil han prøve noget nyt og prøve at træne i USA og Canada, deriblandt med Brian Orser. Kan han lide forandringen, bliver han derhenne; hader han det, vender han tilbage. Verner har også røbet, at han vil få to nye programmer, idet han vil starte på ny. Yes! Så han bliver mindst en sæson endnu. (iDNEZ.cz/Sport)
  • Der går stærke rygter om, at franske Vanessa James (som i Vanessa James/Yannick Bonheur) og Maximin Coia (som i Maximin Coia/Adelina Canac) vil begynde at skøjte sammen. Alle kan se, at de er de stærkeste springere i deres respektiv partnerskab, så det lyder ikke som en dårlig idé. Forvent offentliggørelsen snart...
  • Johnny Weir var dommer på Miss USA i mandags, og her er et billede af, hvad han bar på den røde løber. Lad os bare sige, at han ikke nøjes med at gå i iøjefaldende tøj på isen.
  • Så er det officielt! Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov er officielt et par (kun på isen). Den ukrainske skøjteunion har givet Volosozhar tilladelse til at skøjte for Rusland, og parret er allerede gået i gang med at træne. (infox.ru)
  • Daisuke Takahashi har besluttet at vente med at fjerne skruen i sit knæ indtil efter VM 2011. Han havde oprindeligt planlagt at fjerne skruen i denne off-season, men vil nu vente, så han kan træne optimalt i håb om at forsvare sin verdenstitel i Japan. (manichi.jp)

torsdag den 6. maj 2010

Hvem bliver og hvem går? - Isdans

Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder udfører deres signaturtrick ved Vinter OL 2010, som blev deres sidste konkurrence. (Foto: Reuters Pictures)

De siger farvel
  • Isabelle Delobel/Olivier Schoenfelder (FRA) - Et modigt comeback fra skade og graviditet denne sæson gav dem en 6. plads ved OL. Isdanseparret har skøjtet hele 20 år sammen.
  • Tanith Belbin/Benjamin Agosto (USA) - OL-sølvmedalisterne fra 2006 sagde farvel efter deres 4. plads ved dette års OL. Amerikansk dominans i isdans vil dog fortsætte.
  • Jana Khokhlova/Sergei Novitsko (RUS) - Parret splitter, da Novitskis skade fra et biluheld i 2006 betyder, at han ikke træne på højt niveau længere. Khokhlova vil prøve at danse med canadiske Fedor Andreev. Hans mor Marina Zoueva skal efter sigende træne dem.
  • Kimberly Navarro/Brent Bommentre (USA) - Har ikke vundet de store titler, men mange fans vil savne dem. Hvem mon vil rykke op som USA's isdansepar #3?
  • Devidas Stagnius/Katherine Copely (LTU) - Splitter de fordi Copely ikke kunne/ville få litauisk statsborgerskab? Stagnius leder efter en ny partner.
  • Jane Summersett/Todd Gilles (USA) - Slutter deres karriere efter en 7. plads ved 4CC.
  • Piper Gilles/Zach Donohue (USA) - Slutter deres karriere efter en 9. plads ved Junior VM.
Spørgsmålstegnene
  • Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) - Ville holde et års pause, så Shabalins knæ kan hele sig. Personligt set tror jeg deres karriere sammen er slut.
De bliver (indtil videre)
  • Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) - OL-guldmedalisterne blive endnu, men ved ikke om de bliver indtil Sochi 2014. De tager en sæson af gangen.
  • Meryl Davis/Charlie White (USA) - Bliver ved, formentlig indtil Sochi 2014 eller indtil de vinder VM-guld.
  • Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) - vil fortsætte mindst en sæson endnu.
  • Nathalie Pechalat/Fabian Bourzat (FRA) - vil gerne fortsætte til Sochi 2014, men de bliver helt sikkert til VM 2012 i Frankrig.
  • Sinead Kerr/John Kerr (GBR) - vil formentlig blive indtil EM 2012 i Sheffield, England.
  • Alexandra Zaretsky/Roman Zaretsky (ISR) -Er stadig nogenlunde unge, så bliver nok endnu.
  • Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev (RUS) - er nu allerede forfremmet til Ruslands isdansepar #1.

tirsdag den 23. februar 2010

Vinter OL - Virtue og Moir snupper guldet

Der blev igen skrevet historie, denne gang i isdans, da et ikke-europæisk isdansepar for første gang tog OL-guld. Endnu en russisk dominans blev brudt, og det må være lidt deprimerende for Rusland at vide, at de ikke har vundet guld i kunstskøjteløb ved dette Vinter OL. De kan dog trøste sig med, at top 5 har russiske trænere.


Tessa Virtue og Scott Moir skøjtede, hvad der lignede en PERFEKT fridans til "Adagietto" fra Gustav Mahlers Symphony No. 5. Selvom 11.000 tilskuere højt heppede "Canada!" ved Virtue og Moirs indgang på isen, bevarede parret roen under hele program og formåede at udføre deres trinsekvenser, twizzles og løft uden noget besvær. Deres trinsekvenser modtog level 3, men deres løft og twizzles fik level 4, men det mest imponerende var dommernes score: Parret fik 43 styks +3'er i GOE og fire 10.00'er i programkomponenter. Deres fridans score på 110.42 point var aftenens højeste og selvfølgelig deres personlige bedste, og med deres samlede score på 221.57 point vandt de konkurrencen med 5.83 point. Virtue og Moir på hhv. 20 og 22 år er dermed det yngste isdansepar, der vinder OL-guld. Dette beviser, at det nye bedømmelsessytem ikke kræver, at isdanserne skal vente til at det bliver "deres tur". Lad os bare håbe at OL-guld ikke får dem til at pensionere (de mangler stadig VM-guld).


Amerikanske Meryl Davis og Charlie White havde ligeledes et super program til "The Phantom of the Opera", der fremhævede deres fart og dynamiske skøjtestil. Highlights i deres program var deres superhurtige twizzles og løftet, hvor Davis balancerer på White frie ben. Parret modtog de samme levels på deres elementer som Virtue og Moir og fik faktisk et 10-tal i deres programkomponenter. På trods af et fradrag på et forlænget løft modtog deres fridans aftenens andenhøjeste score med 107.19 point, hvilket selvfølgelig er deres personlige bedste. Ligesom guldmedalisterne fik Davis og White en OL-medalje i deres første forsøg, her sølv.


Oksana Domnina og Maxim Shabalin forblev ligeledes på deres tredjeplads og forhindrede dermed et nordamerikansk sweep af podiet. Programmet til musikken fra filmene "The Double Life of Véronique" og "Requiem For A Dream" havde ikke den samme fart eller kompleksitet som de to toppar, men de skøjtede fridansen som godt de kunne taget i betragtning af skader og manglende træningstid. Deres fridans scorede 101.04 point, hvilket er et sæsons bedste.

Amerikansk Tanith Belbin og Benjamin Agosto endte på en lidt utaknemlig 4. plads. Deres program var dynamisk og dramatisk, og man kunne gøre argumenter for, at deres fridans burde have været scoret som aftenens tredjebedste. Deres score på 99.74 point var dog stadig deres sæsons bedste.

Federica Faiella og Massimo Scali skøjtede et smukt program og endte på en 5. plads, hvilket er deres hidtil højeste placering ved et Vinter OL.

Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder havde et følelsesladet program til musikken fra "La Quete". Deres program var ikke så finpudset, men en 6. plads er ikke dårligt, når man tager Delobels graviditet og skade i betragtning. En fin afslutning på en lang karriere.

Resultat
GULD - Tessa Virtue and Scott Moir CAN – 221.57
SØLV - Meryl Davis and Charlie White USA – 215.74
BRONZE - Oksana Domnina an Maxim Shabalin RUS – 207.64
4. Tanith Belbin and Ben Agosto USA – 203.07
5. Federica Faiella and Massimo Scali FRA – 199.17
6. Isabelle Delobel and Olivier Schoenfelder FRA – 193.73
7. Nathalie Pechalat and Fabian Bourzat FRA – 190.49
8. Sinead Kerr and John Kerr GBR – 186.01
9. Jana Khokhlova and Sergei Novitski RUS – 185.86
10. Alexandra Zaretsky and Roman Zaretsky ISR – 180.26
11. Emily Samuelson and Evan Bates USA – 174.30
12. Anna Cappellini and Luca Lanotte ITA – 167.32
13. Nora Hoffman and Maxim Zavozin HUN – 167.23
14. Vanessa Crone and Paul Poirier CAN – 164.60
15. Ekaterina Bobrova and Dmitri Soloviev RUS – 163.35
16. Anna Zadorozhniuk and Sergei Verbillo UKR – 163.15
17. Cathy Reed and Chris Reed JPN – 159.60
18. Christina Beier and William Beier GER – 149.64
19. Xintong Huang and Xun Zheng CHN – 145.52
20. Penny Coomes and Nicholas Buckland GBR – 143.61
21. Kamila Hajkova and David Vincour CZE – 133.81
22. Allison Reed and Otar Japaridze GEO – 132.32
23. Irina Shtork and Taavi Rand EST – 115.18

Se flere detaljer her.

mandag den 22. februar 2010

Vinter OL - Originaldansen

Temaet for originaldansen er folke- og countrydans, så der var rig mulighed for lære lidt om de enkelte landes folkedanse. Top 3 havde dog ikke valgt en dans fra deres eget land, men ikke desto mindre var det meget spændende at se på.


Tessa Virtue og Scott Moir skøjtede deres lidenskabelige spanske flamenco, der indeholdte skarpe trinsekvenser og et innovativt løft, hvor Virtue vendes på hovedet. Begge trinsekvenser blev tildelt level 3, mens deres twizzles og løft blev tildelt level 4. Publikum var ellevilde, og de blev endnu mere vilde, da Virtue og Moir fik deres score. Parret opnåede et nyt personligt bedste på 68.41 point og skød dermed op på en foreløbig førsteplads. De fører med en margin på 2.6 point, hvilket er meget i isdans, så meget skal gå galt i fridansen, for at de ikke vinder guldet.


Det var en god dag for Igor Shpilbands og Marina Zouevas elever, da også Meryl Davis og Charlie White avancerede en plads op. Deres indiske Bollywood dans var fantastisk, og specielt deres twizzles var hurtige og synkrone. Deres OD score på 67.08 point var ligeledes et personligt bedste.


Førerne efter den obligatoriske dans, Oksana Domnina og Maxim Shabalin, udførte deres kontroversielle aboriginale dans i nogle modificerede kostumer. Shabalins dragt var lysere, og ansigts- og kropsmalingen var nedtonet. Programmets dårlige koreografi formåede dog ikke at fremhæve parrets gode evner som isdansere, så de faldt til en samlet tredjeplads med en OD score på 62.84 point (dette er dog stadig deres sæsons bedste).

Tanith Belbin og Benjamin Agosto forblev på deres fjerdeplads. Ligesom deres træningskammerater Domnina og Shabalin virkede parrets moldaviske folkedans en smule hektisk, og det fremhævede ikke parrets styrker. De scorede 62.50 point for deres originaldans.

Federica Faiella og Massimo Scali dansede en Tarantella. Dansen var ikke den store publikumsfavorit, men de var skarpe og præcise og scorede 60.18 point.

Lidt skuffende forblev Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder på deres sjetteplads. Deres can-can var blevet hypet til det helt store nummer, men parret kunne ikke følge med musikken hurtige tempo. De fik desuden kun level 2 på tre af deres elementer. De scorede 58.68 point, og samlet er de næsten 10 point væk fra bronze; en margin som er umulig at indhente i fridansen.

Stillingen efter originaldansen
1. Tessa Virtue and Scott Moir CAN – 111.15
2. Meryl Davis and Charlie White USA – 108.55
3. Oksana Domnina and Maxim Shabalin RUS – 106.60
4. Tanith Belbin and Ben Agosto USA – 103.33
5. Federica Faiella and Massimo Scali ITA – 100.06
6. Isabelle Delobel and Olivier Schoenfelder FRA – 96.67
7. Nathalie Pechalat and Fabian Bourzat FRA – 96.12
8. Sinead Kerr and John Kerr GBR – 93.78
9. Jana Khokhlova and Sergei Novitski RUS – 92.75
10. Alexandra Zaretsky and Roman Zaretsky ISR – 89.62
11. Emily Samuelson and Evan Bates USA – 85.36
12. Anna Cappellini and Luca Lanotte ITA – 84.58
13. Anna Zadorozhniuk and Sergei Verbillo UKR – 83.89
14. Nora Hoffman and Maxim Zavozin HUN – 83.12
15. Ekaterina Bobrova and Dmitri Soloviev RUS – 80.47
16. Cathy Reed and Chris Reed JPN – 80.30
17. Vanessa Crone and Paul Poirier CAN – 79.31
18. Christina Beier and William Beier GER – 76.73
19. Xintong Huang and Xun Zheng CHN – 74.25
20. Penny Coomes and Nicholas Buckland GBR – 72.01
21. Allison Reed and Otar Japaridze GEO – 68.87
22. Kamila Hajkova and David Vincour CZE – 63.73
23. Irina Shtork and Taavi Rand EST – 56.94

Se protokoller og startrækkefølgen her.

OBS! Fridansen begynder i nat kl. 01.45.

lørdag den 20. februar 2010

Vinter OL - Den obligatoriske dans

Ved dette Vinter OL var den obligatoriske dans Tango Romantica. Alle parrene skøjter til den samme musik og udfører samme trin, hvilket gør den kedelig for mange af seerne. Denne gang var arenaen dog så godt som fyldt ud, så det bliver spændende at se, om ISU går igennem med deres forslag og eliminerer den obligatoriske dans fra OL (og muligvis også fra de andre konkurrencer).


Det var ingen overraskelse efter den obligatoriske dans, at Oksana Domnina og Maxim Shabalin fører. Parret leverede en præcis og dynamisk fortolkning af dansen, og de fik faktisk 9.0 af dommerne for fortolkning (eng. interpretation). Deres score på 43.76 point er et nyt personligt bedste. I Kiss&Cry viklede parret sig ind i tæpper (se billede), hvilket måske virkede mærkeligt for outsiders (angiveligt har de fået dem fra First Nations (de aboriginale folk i Canada), som de havde mødtes med. Vil det sige, at de aboriginale folk godkender deres originaldans? Eller prøver Domnina og Shabalin at fedte for dem?).


Tessa Virtue og Scott Moir skøjtede til allersidst og fik selvfølgelig den største opbakning fra publikum. Deres fortolkning af dansen var mere blød og romantisk ift. de fleste andres, præcis som en Tango Romantica burde være. De scorede også et nyt personligt bedste på 42.47 point og er på en foreløbig andenplads kun 1.02 point fra Domnina og Shabalin. Denne margin kan de vel meget muligt overkomme efter originaldansen og fridansen.


Amerikanske Meryl Davis og Charlie White leverede ligeledes en solid Tango Romantica, og de endte på en tredjeplads med et nyt personligt bedste på 41.47 point. Deres obligatorisk dans er altid blevet betragtet som deres svageste dans, så med en top 3 placering nu burde de mindst få bronze.

Deres landsmænd Tanith Belbin og Benjamin Agosto havde en meget aggressiv fortolkning af dansen, men kommentatorerne (fra BBC) sagde, de var lidt sjuskede på nogle af trinene. De er på en fjerdeplads med 40.83 point.

Det var en lille overraskelse at se Federica Faiella og Massimo Scali helt oppe op en femteplads med et nyt personligt bedste på 39.88 point, da de ikke helt så præcise som de andre.

Endnu mere overraskende var det at se Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder helt nede på en sjetteplads med 37.99 point (og nej, Schoenfelder faldt ikke denne gang). Parret havde en kreativ lille optrædelse før dansen, som publikum elskede, men dette hjalp ikke på scoren. De var dog heller ikke helt så skarpe, som de plejer at være.

Stillingen efter den obligatoriske dans
1. Oksana Domnina and Maxim Shabalin RUS – 43.76
2. Tessa Virtue and Scott Moir CAN – 42.74
3. Meryl Davis and Charlie White USA – 41.47
4. Tanith Belbin and Ben Agosto USA – 40.83
5. Federica Faiella and Massimo Scali ITA – 39.88
6. Isabelle Delobel and Olivier Schoenfelder FRA – 37.99
7. Jana Khokhlova and Sergei Novitski RUS – 37.18
8. Sinead Kerr and John Kerr GBR – 37.02
9. Nathalie Pechalat and Fabian Bourzat FRA – 36.13
10. Alexandra Zaretsky and Roman Zaretsky ISR – 34.38
11. Anna Zadorozhniuk and Sergei Verbillo UKR – 33.87
12. Anna Cappellini and Luca Lanotte ITA – 33.13
13. Nora Hoffmann and Maxim Zavozin HUN – 31.90
14. Emily Samuelson and Evan Bates USA – 31.37
15. Vanessa Crone and Paul Poirier CAN – 31.14
16. Christina Beier and William Beier – 30.31
17. Ekaterina Bobrova and Dimitri Soloviev – 29.86
18. Cathy Reed and Chris Reed JPN – 29.49
19. Xintong Huang and Xun Zheng CHN – 29.22
20. Allison Reed and Otar Japaridze GEO – 26.65
21. Penny Coomes and Nicholas Buckland GBR – 25.68
22. Kamila Hajkova and David Vincour CZE – 23.19
23. Irina Shtork and Taavi Rand EST – 21.73

Se protokoller og startrækkefølgen på originaldansen på vancouver2010.com

OBS! Originaldansen begynder i morgen tidlig kl. 01.15.

fredag den 19. februar 2010

Vinter OL forudsigelser - Isdans

Isdans vil også være utrolig spændende, da der ikke er én stærk guldfavorit, og så for første gang ved Vinter OL er der en chance for, at guld vil gå til et nordamerikansk isdansepar (med mindre politik kommer i spil).

The Ones to Beat:
?

Guldfavoritterne:

Oksana Domnina/Maxim Shabalin (RUS) – De regerende verdensmestre har ikke virket så overbevisende denne sæson (pga. Shabalin knæskade), selvom de vandt EM. Derudover er der spektaklet om deres aboriginale originaldans, som er blevet kaldt ufølsom og uautentisk. Parrets styrke ligger i den obligatoriske dans, da de har opnået den højeste score i dette segment af alle isdansepar i sæsonen, og det var på baggrund af denne, at de vandt EM. Måske de vil prøve samme taktik ved OL? Historien taler i hvert til deres fordel, da et russisk isdansepar har vundet guld ved OL 7 ud af 9 gange, og et russisk par har stået på podiet hvert gang. Men kan de holde til presset vel vidende, at de er Ruslands sidste håb om guldmedalje i kunstskøjteløb ved dette OL?

Tessa Virtue/Scott Moir (CAN) – Disse er formentlig Canadas største håb om en (guld)medalje i kunstskøjteløb. Parret var ude en stor del af sidste sæson pga. Virtues skade, men formåede alligevel at vinde bronze ved VM. I år har de indtil videre opnået sæsonens højeste samlede score, hvilket de gjorde ved Skate Canada på trods af at de lavede nogle fejl i originaldansen, så der er helt klart plads til forbedringer. Skulle de vinde guld ved OL, er det første gang det sker for nogen uden VM-guld på resuméet.

Meryl Davis/Charlie White (USA) – Parret har altid været betragtet som USAs nr. 2, men denne sæson har det ændret sig. De vandt begge deres Grand Prix’er samt Grand Prix Finalen, og så slog de for første gang Belbin og Agosto, hvilket de gjorde ved de nationale mesterskaber. Deres obligatoriske dans har altid været deres svageste punkt, men denne sæson har de gjort forbedring. Desuden har deres Bollywood-inspirerede indiske folkedans fået en fantastisk modtagelse af publikum såvel som dommerne. Aldrig før har et isdansepar vundet OL-medalje uden før at have vundet en OL-medalje.

Tanith Belbin/Benjamin Agosto (USA) – De regerende OL-sølvmedalister og VM-sølvmedalister ligner på papiret sikre OL-guldfavoritter, men denne sæson har ikke gået helt ifølge planen: ved deres Grand Prix’er scorede de betydeligt mindre en de andre toppar. Begge deres programmer har ligesom deres træningspartnere Domnina/Shabalin ikke fået en særlig god modtagelse, og også hos Belbin/Agosto ligger styrken i deres obligatoriske dans.

Isabelle Delobel/Olivier Schoenfelder (FRA) – Verdensmestrene fra 2008 har endnu ikke konkurreret denne sæson, da Delobels skade og graviditet har forhindret dem. De er dog det isdansepar, der har mest erfaring, da de har skøjtet sammen i 20 år og har deltaget i to Vinter-OL (i Torino endte de på en 4. plads). Parret er kendt for deres kreativitet, men de er også ekseptionelle gode obligatoriske dansere.

Underdogs:

Federica Faiella/Massimo Scali (ITA) – Parret vandt sølv ved EM på trods af, at de vandt både originaldansen og fridansen. En medalje kunne måske være inden for rækkevidde, hvis de andre toppar ikke kan klare presset.

Jana Khokhlova/Sergei Novitski (RUS) - VM-bronzemedalisternes fra 2008 har ikke haft ikke den bedste Grand Prix sæson, og som følge deraf ændrede de deres fridans. De fik bronze ved EM, så måske de er på rette spor igen.

Hold også øje med:
Nathalie Pechalaet og Fabian Bourzat (FRA) havde nogle gode Grand Prix'er, men de vaklede ved EM formåede kun en 4. plads ved EM. Søskendeparret Sinead Kerr og John Kerr (GBR) er kun longshots til medaljer, men de er publikums favoritter.

Mine forudsigelser:
Guld - Tessa Virtue/Scott Moir
Sølv - Oksana Domnina/Maxim Shabalin
Bronze - Meryl Davis/Charlie White

OBS! Den obligatoriske dans begynder i morgen tidlig kl. 01.45.

søndag den 24. januar 2010

Davis og White forsvarer titel


Meryl Davis og Charlie White vandt deres anden amerikanske titel i isdans (Foto: daylife.com)

Meryl Davis og Charlie White slog for første gang i deres karriere landsmændene Tanith Belbin og Benjamin Agosto. Spektakulære løft og hurtige trinsekvenser gjorde publikum ellevilde, og de vandt fridansen med en score på 108.79 point, selvom de fik et fradrag på 1 point pga. tidsoverskridelse på et løft. Holder de momentum, vil de klart være guldfavoritter til OL.

Tanith Belbin og Benjamin Agosto udførte deres sæsons hidtil bedste fridans (med undtagelse af kostumerne). Deres fridans score på 106.60 point var dog kun nok til at holde dem på andenpladsen, men isdanseparret forbliver guldfavoritter til OL.

Den sidste plads til OL gik til Emily Samuelson og Evan Bates, der var nr. 3 i fridansen og samlet set.

Resultat (top 10)
Guld - Meryl Davis and Charlie White – 222.29
Sølv - Tanith Belbin and Benjamin Agosto – 218.51
Bronze - Emily Samuelson and Evan Bates – 190.69
Tin - Kimberly Navarro and Brent Bommentre – 186.42
5. Madison Chock and Greg Zuerlein – 177.48
6. Madison Hubbell and Keiffer Hubbell – 173.87
7. Jane Summersett and Todd Gilles – 163.08
8. Lynn Kriengkairut and Logan Giuletti-Schmitt – 156.53
9. Trina Pratt and Chris Obzansky – 156.42
10. Shannon Wingle and Timothy McKernan – 132.43

Se flere detaljer her.

lørdag den 23. januar 2010

De amerikanske mesterskaber - Davis og White vinder originaldansen


Meryl Davis og Charlie White udfører deres indiske folkedans. (Foto: daylife.com)

Meryl Davis og Charlie Whites hidtil utrolig populære originaldans var også et hit hos de amerikanske dommere i går. På trods af en lille vaklen fra Davis under det sidste sæt twizzles vandt isdanseparret originaldansen med en score på 68.11 point og øgede dermed deres føring over Tanith Belbin og Benjamin Agosto. Belbin og Agosto udførte en underholdende moldavisk folkedans, som scorede 66.89 point.

Kampen om den tredje plads fortsatte, da Emily Samuelson og Evan Bates skubbede Kimberly Navarro og Brent Bommentre ned på en foreløbig fjerdeplads.

Stillingen efter originaldansen (top 10)
1. Meryl Davis/Charlie White - 113.53
2. Tanith Belbin/Benjamin Agosto - 111.91
3. Emily Samuelson/Evan Bates - 96.96
4. Kimberly Navarro/Brent Bommentre - 95.20
5. Madison Chock/Greg Zuerlein - 88.99
6. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell - 88.49
7. Jane Summersett/Todd Gilles - 83.20
8. Trina Pratt/Christ Obzansky - 79.29
9. Lynn Kriengkrairut and Logan Giulietti-Schmitt – 75.52
10. Shannon Wingle and Timothy McKernan – 66.48

Se flere detaljer her.

fredag den 22. januar 2010

De amerikanske mesterskaber - Davis og White fører efter den obligatoriske dans


Meryl Davis og Charlie White udfører den Gyldne Vals (eng. Golden Waltz)

Til min store overraskelse vandt Meryl Davis og Charlie White den obligatoriske dans; et segment der typisk er blevet anset som deres svaghed. De scorede 45.42 point. Kun 0.40 point bagud sidder Tanith Belbin og Benjamin Agosto med 45.02 pont.

Kampen om den tredje plads er også tæt, men foreløbig vindes den af Kimberly Navarro og Brent Bommentre med en score på 37.60 point, og kun 0.24 point bagud er Emily Samuelson og Evan Bates.

Stillingen efter den obligatoriske dans (Top 10)
1. Meryl Davis/Charlie White - 45.42
2. Tanith Belbin/Benjamin Agosto - 45.02
3. Kimberly Navarro/Brent Bommentre - 37.60
4. Emily Samuelson/Evan Bates - 37.36
5. Madison Hubbell/Keiffer Hubbell - 34.33
6. Madison Chock/Greg Zuerlein - 34.12
7. Jane Summersett/Todd Gilles - 30.72
8. Trina Pratt/Chris Obzansky - 30.43
9. Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt - 30.00
10. Katie Wyble/Justin Morrow - 23.07

Se flere detaljer her.

De amerikanske mesterskaber - part 2

Anden del af de amerikanske mesterskaber begynder denne weekend. Resultatet afgør, hvem der kommer til Vinter OL.

Isdans


For første gang i flere år er 5 gange nationale mestre Tanith Belbin og Benjamin Agosto ikke de eneste favoritter til guldet. De regerende OL sølvmedalister er denne sæson blevet overskygget af det yngre par Meryl Davis og Charlie White, der hele sæson har scoret højere i Grand Prix'erne og blev de første amerikanere til at vinde guld i isdans ved Grand Prix Finalen. Davis og White har dog aldrig slået Belbin og Agosto ved samme konkurrence. Både Belbin og Agosto samt Davis og White er så godt som garanteret 2 af de 3 pladser, USA har kvalificeret sig til ved OL i isdans.

Den tredje plads vil formentlig gå til det par, der vinder bronze. Favoritterne er Kimberly Navarro og Brent Bommentre eller Emily Samuelson og Evan Bates, og darkhorses er de regerende Junior VM mestre Madison Chock og Greg Zuerlein eller søskendeparret Madison Hubbell og Keifer Hubbell.

Mine forudsigelser
Guld - Meryl Davis/Charlie White
Sølv - Tanith Belbin/Benjamin Agosto
Bronze - Kimberly Navarro/Brent Bommentre
Tin - Emily Samuelson/Evan Bates

Damerne

Pga. dårlige resultater fra VM 2009 kan USA kun sende 2 damer til Vinter OL, men der er mindst seks damer, der har en chance for at placere top 2 i morgen.

Alles øjne vil være på Sasha Cohen, der ikke har konkurreret siden VM 2006, så det er svært at spå, hvordan hun vil klare sig. Hendes programkomponenter burde dog være de højeste i feltet. Ved de sidste 3 nationale mesterskaber, har guldmedalister vundet det korte program, men være nr. 3 i det lange, så det lyder godt for Cohen, der typisk skøjter gode korte programmer.

En lille favorit er nok Rachael Flatt, som vandt det lange program over Yuna Kim ved Skate America, noget hun gjorde med hele 7 tripelspring. Ashley Wagner var den eneste amerikanske dame, der kvalificerede sig til Grand Prix Finalen, hvor hun endte på en respektabel fjerdeplads. Den nationale mester fra 2008 Mirai Nagasu har gjort store fremskridt denne sæson under hendes nye træner Frank Caroll. Den regerende mester Alissa Czisny har kun skøjtet rene korte programmer denne sæson, men skal formentlig lande mere en 3 tripelspring i det lange for at placere top 2. Caroline Zhang er nok nedgraderet til en lillebitte darkhorse, da hun ikke har formået at forbedre sin springteknik eller fart.

Mine forudsigelser
Guld - Rachael Flatt
Sølv - Sasha Cohen
Bronze - Ashley Wagner
Tin - Mirai Nagasu

torsdag den 10. december 2009

Tanith Belbin og Benjamin Agosto på Today Show

Til dem, der savnede Tanith Belbin og Benjamin Agosto ved Grand Prix Finalen, her er deres fridans på Today Show. *Umiddelbart påvirkede hendes visdomstand ikke deres fremførelse af hvad jeg kunne se*

onsdag den 25. november 2009

Belbin og Agosto trækker sig fra Grand Prix Finalen


Amerikanske Tanith Belbin og Benjamin Agosto har trukket sig ud af Grand Prix Finalen, da Belbin behøvede hasteoperation for en betændt visdomstand. Dette er andet år i træk, at isdanseparret har trukket sig ud af finalen; sidst gang på grund af Agostos rygskade, der også forhindrede dem i at konkurrere ved de nationale mesterskaber. De blev alligevel sendt til VM, hvor de vandt sølv.

Hvis Belbin virkelig er syg og ikke kan konkurrere på grund af dette, så ønsker jeg selvfølgelig hende en hurtig og god bedring.

Men jeg (og alle andre) kan sikkert ikke lade være med tænke, at de måske trak sig ud af finalen, så de ikke ville opleve nederlag til Tessa Virtue og Scott Moir samt Meryl Davis og Charlie White før OL. Belbin og Agosto slog begge par ved forrige VM, men i denne sæsons Grand Prix har Belbin og Agosto scoret 5-7 point mindre end dem ved begge deres Grand Prix'er.

Først ved de amerikanske mesterskaber får vi set, hvordan de vil score mod Davis og White, og først ved OL mod de resterende topisdansepar.

P.S. russiske Jana Khokhlova og Sergei Novitski er førstereserver til finalen.