mandag den 19. juli 2010

Yuna Kim dropper Grand Prix Serien

Yuna Kim forbereder sig til en træningssession ved VM 2010 - et syn vi ikke får at se til efterårets Grand Prix'er. (Foto: Reuters Pictures)

Yuna Kim landede i dag ved Incheon International Airport i Sydkorea i anledning af det store isshow "2010 All That Skate Summer", og her gav hun de utallige reportere og fans den lidt triste nyhed, at hun ikke vil deltage i Grand Prix'erne sæson 2010-11. Kim var oprindeligt tildelt Grand Prix'erne Cup of China og Rostelecom Cup, og hun kan derfor ikke deltage i andre konkurrencer eller isshows i Grand Prix periden uden at miste sin amatørstatus.

Dog trækker hun sig ikke tilbage (endnu). "Jeg er ikke begyndt med træning endnu, men jeg vil fokusere på VM. Efter isshowet vil jeg lave en tidsplan med trænerne og vælge programmer", siger Kim. Hun siger desuden, at hun godt kunne tænke sig latino- eller spanskinspirerede programmer til næste sæson.

Det er forståeligt, at hun har brug for en pause efter den hektiske sæson, og måske er beslutningen meget smart for hende set fra et taktisk synspunkt. VM-titler er mindst ti gange mere prestigefulde end Grand Prix Serien, men den kræver kun en tredjedel indsats. Desuden kan hun observere kunstskøjteløbernes brug af de nye regler og planlægge sin programmer derefter. Forhåbentlig vil pausen tillade hende at fortsætte til Vinter OL i Sochi uden skader.

(kilde: Yonhap News)

Musik update: Samuelson/Bates, Hubbell/Hubbell mm.

Flere musik updates, især fra de amerikanske isdansepar...

Emily Samuelson/Evan Bates
SD: TDB
FD: Musik fra An American In Paris af Georg Gershwin som fremført af Gene Kelly
Deres mål for sæsonen: At kvalificere sig til Grand Prix Finalen, placere top 2 ved de nationale mesterskaber og placere top 7 ved VM

Joshua Farris (junior)
SP: "El Dron" af Pepe Habichuela
LP: Musik fra Porgy and Bess af Georg Gershwin
Hans mål for sæsonen: At blive tildelt to Junior Grand Prix'er, kvalificere sig til Junior Grand Prix Finalen og komme på nationalholdet til Junior VM.

Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt
SD: "The Trouble With Love Is" af Kelly Clarkson
FD: "I Belong To You (+Mon cœur s'ouvre à ta voix)" af Muse
Deres mål for sæsonen: At blive tildelt Grand Prix konkurrencer og ende på podiet ved de nationale mesterskaber. 
 
Madison Hubbell/Keiffer Hubbell
SD: Musik fra Adams Family Values soundtracket
FD: Medley af sange af Yello og Art of Noise
Deres mål for sæsonen: At placere top 3 ved de nationale mesterskaber og i top 10 ved VM. 

Rachel Tibbetts/Collin Brubaker
SD: Etta James' "At Last" som fremført af Sal Mancini og "Hallelujah I Love Her So" af Ray Charles
FD: "Tango Para Percusion" af Lalo Schiffrin, Stan Getz's "Garato de Ipanema" som fremført af Manoelito Martins og "Dance of the Headhunters" af Tito Puente
Deres mål for sæsonen: At placere top 6 ved de nationale mesterskaber og modtage endnu en Grand Prix konkurrence.

(kilde: icenetwork.com)