fredag den 29. april 2011

VM 2011 - Virtue/Moir valser sig til kort dans sejr

Tessa Virtue og Scott Moir udfører deres korte dans til tango og vals. (Foto: Reuters Pictures)

Isdanser dansede i dag deres korte dans, og kvaliteten var usædvanlig høj (heldigvis). Personlige bedste scores blev tildelt alle vegne. De regerende mestre Tessa Virtue og Scott Moir dansede en smuk dans, hvor de fik alle elementerne til at se legende lette ud. Især deres Golden Waltz var i topklasse i dagens felt. Parret fik tildelt level 4 på alle elementer på nær én level 3, og høje programkomponenter (inklusiv flere 10.00'ere) betød at de tog føringen med den hidtil højeste kort dans score på 74.29 point.

Meryl Davis og Charlie White udførte også en god kort dans med svære elementer, men de var ikke helt så ubesværede som de kan være. Alle deres elementer fik level 4 på nær deres twizzles (level 3), som var en smule usynkrone, og lidt overraskende slog de Virtue/Moir på programkomponenterne. De opnåede et personligt bedste på 73.76 point, og de er dermed kun 0.53 point væk fra guld. Fridansen bliver nervepirrende.

Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat satte sig på en solid 3. plads med 70.97 point. Deres elementer var stærke, så der var ikke noget at klage over - måske de syntes en smule tilbageholdende. Ikke desto mindre burde bronze være deres.

De næste fem par er under 3 point væk fra hinanden, så meget kan ske i morgen. Unge Maia Shibutani og Alex Shibutani fortsætter deres tur mod toppen, da de indtager en 4. plads. De udførte et sødt program, hvor de fik høje levels. Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev leverede også deres bedste, men de tabte point, da deres rotationsløft kun blev tildelt level 2. Publikum gik amok, da Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov gik på isen. Parret udførte deres dramatiske korte dans, og som altid stjal hun spotlyset (han fulgte med så godt så muligt). De to russiske par er på en henholdsvis 5.- og 6. plads. Kaitlyn Weaver og Andrew Poje blev ved med at imponere med deres korte dans. Der var ikke rigtigt noget, man kunne sætte en finger på. De er på en 7. plads. Anna Cappellini og Luca Lanotte charmerede sig til en 8. plads.

Madison Chock og Greg Zuerlein rundede den imponerende amerikanske trio af med en 9. plads. Vanessa Crone og Paul Poirier var en smule skuffende, og det blev ikke bedre, da hun faldt ud af deres twizzles. De er nede på en 10. plads.

Resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Tessa VIRTUE / Scott MOIR

CAN
74.291
2Meryl DAVIS / Charlie WHITE

USA
73.762
3Nathalie PECHALAT / Fabian BOURZAT

FRA
70.973
4Maia SHIBUTANI / Alex SHIBUTANI

USA
66.884
5Ekaterina BOBROVA / Dmitri SOLOVIEV

RUS
65.885
6Elena ILINYKH / Nikita KATSALAPOV

RUS
65.516
7Kaitlyn WEAVER / Andrew POJE

CAN
65.077
8Anna CAPPELLINI / Luca LANOTTE

ITA
64.128
9Madison CHOCK / Greg ZUERLEIN

USA
61.479
10Vanessa CRONE / Paul POIRIER

CAN
61.0110
11Pernelle CARRON / Lloyd JONES

FRA
57.6811
12Nelli ZHIGANSHINA / Alexander GAZSI

GER
55.5312
13Cathy REED / Chris REED

JPN
54.8613
14Isabella TOBIAS / Deividas STAGNIUNAS

LTU
53.1614
15Siobhan HEEKIN-CANEDY / Alexander SHAKALOV

UKR
52.3115
16Xintong HUANG / Xun ZHENG

CHN
52.1716
17Penny COOMES / Nicholas BUCKLAND

GBR
51.7517
18Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
49.8018
19Allison REED / Otar JAPARIDZE

GEO
49.4419
20Louise WALDEN / Owen EDWARDS

GBR
46.7320

Går ikke videre til fridansen
21Dora TUROCZI / Balazs MAJOR

HUN
45.4121
22Lucie MYSLIVECKOVA / Matej NOVAK

CZE
45.0222
23Sara HURTADO / Adria DIAZ

ESP
44.9823
24Brooke Elizabeth FRIELING / Lionel RUMI

ISR
44.4324
25Ramona ELSENER / Florian ROOST

SUI
41.5825

Se flere detaljer på isuresults.com

VM 2011 videoer - Damernes korte programmer

Yuna Kim (KOR) - "Giselle" af Adolphe Adam
Score: 65.91 (#1)


Miki Ando (JPN) - "The Mission" af Ennio Morricone, fremført af Yo-Yo Ma
Score: 65.58 (#2)


Ksenia Makarova (RUS) - "Flamenco" af Didulia
Score: 61.62 (#3)


Alissa Czisny (USA) - "Romance" fra "Violin Concerto in D, op. 35" af Erich W. Korngold
Score: 61.47 (#4)


Alena Leonova (RUS) - "Polka (Circus)" af Alfred Schnittke, "La Strada" af Nino Rota
Score: 59.75 (#5)


Carolina Kostner (ITA) - "Galicia Flamenco"
Score: 59.75 (#6)


Mao Asada (JPN) - "Tango" af Alfred G. Schnittke
Score: 58.66 (#7)


Rachael Flatt (USA) - Finale fra "East of Eden" af Lee Holdridge
Score: 57.22 (#8)


Kiira Korpi (FIN) - "Somewhere Over the Rainbow" (fra "The Wizard of Oz") af Harold Arlen
Score: 55.09 (#9)


Kanako Murakami (JPN) - "Jumping Jack" af Big Bad Voodoo Daddy
Score: 54.86 (#10)

VM 2011 - Yuna Kim vinder kort program på trods af fejl

Yuna Kim leverer et passende angstfyldt udtryk i sit korte program til "Giselle". (Foto: AP Photo)

Damerne skøjtede i dag deres korte programmer, og det var lidt af en blandet pose. Den regerende olympiske mester Yuna Kim konkurrerede for første gang i sæsonen, men hendes levering var ikke helt en dronning værdig. Hun havde et stepout på sin triple lutz og kunne dermed ikke tilføje en triple tåloop, men hun var smart at tilføje en double tåloop til triple flippen. På trods af den fejl vandt hun stadig det korte program med 65.91 point, og den store score overraskede da også Kim. Høje levels, GOE'er og programkomponenter hjalp dog en del, og scoren er da også en del under hendes personlige bedste.

Kun 0.33 point bagud ligger Miki Ando, som leverede et rent program med triple lutz-double loop, triple loop og double axel. Dette betød, at hun opnåede dagens højeste tekniske score, og hun er nu i god position til at tage medalje, da hun har været så solid med sit lange program denne sæson.

De russiske piger havde en god dag. Ksenia Makarova udførte triple tåloop-triple tåloop, triple loop og double axel fejlfrit, og hun opnåede dermed dagens tredjebedste score på 61.62 point. Lige i hælene på hende er amerikanske Alissa Czisny med 65.58 point. Hun startede godt ud med triple lutz-double tåloop, men havde en lidt usikker landing på triple (f)lip. Gode piruetter hjalp hende dog som altid.

Alena Leonova leverede sit sæsons bedste, da hun udførte triple tåloop-triple tåloop, triple flip og double axel rent. Hun er på en 5. plads med 59.75 point. Hun står dermed lige med Carolina Kostner, som havde et fald på sin triple flip. Alle de andre elementer blev dog udført fint.

Den regerende mester Mao Asada var uheldig med springene. Hendes triple axel blev landet på to fødder, og den blev derefter nedgradet. Desuden havde triple flippen i kombination en uren landing, og den blev kendt underroteret. Dette kostede mange point, og Asada er nu på en 7. plads med 58.66 point. Pointmæssigt er hun dog ikke langt fra podiet.

Rachael Flatt doublede sin planlagte triple lutz, og Kiira Korpi faldt på sin triple tåloop i planlagt kombination. Kanako Murakami fik den sidste triple tåloop i sin 3-3 kombination kendt underroteret og havde et stepout på sin double axel. Lave programkomponenter betød, at hun endte dagen på en 10. plads.

Danske Karina Johnson landede alle sine spring, men triple lutzen var lidt usikker. Sammen med lave programkomponenter betød det, at hun endte på en 26. plads og dermed ikke går videre til det lange program.

De lange programmer burde blive spændende, da toppen er adskilt af meget få point.

Resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Yuna KIM

KOR
65.911
2Miki ANDO

JPN
65.582
3Ksenia MAKAROVA

RUS
61.623
4Alissa CZISNY

USA
61.474
5Alena LEONOVA

RUS
59.755
6Carolina KOSTNER

ITA
59.756
7Mao ASADA

JPN
58.667
8Rachael FLATT

USA
57.228
9Kiira KORPI

FIN
55.099
10Kanako MURAKAMI

JPN
54.8610
11Mae Berenice MEITE

FRA
53.2611
12Sarah HECKEN

GER
52.7312
13Cynthia PHANEUF

CAN
52.6213
14Amelie LACOSTE

CAN
51.9814
15Elene GEDEVANISHVILI

GEO
51.6115
16Joshi HELGESSON

SWE
50.2516
17Ira VANNUT

BEL
49.2317
18Cheltzie LEE

AUS
48.2018
19Bingwa GENG

CHN
47.8919
20Elena GLEBOVA

EST
46.2820
21Jenna MCCORKELL

GBR
45.9921
22Juulia TURKKILA

FIN
45.7022
23Irina MOVCHAN

UKR
45.6823
24Viktoria HELGESSON

SWE
45.4024

Går ikke videre til det lange program
25Sonia LAFUENTE

ESP
44.5925
26Karina JOHNSON

DEN
42.1926
27Bettina HEIM

SUI
37.2327
28Dasa GRM

SLO
36.6328
29Belinda SCHÖNBERGER

AUT
35.7329
30Viktoria PAVUK

HUN
33.7030

Se flere detaljer på isuresults.com