torsdag den 18. oktober 2012

Skate America 2012 forudsigelser - Isdans

Davis og White er de regerende og to gange Skate America mestre.

Favoritterne til guldet er uden tvivl verdensmestrene fra 2011, Meryl Davis og Charlie White. Parret er feltet overlegent i teknik og præsentation, og de burde derfor snuppe deres tredje Skate America titel uden større  problemer. Målet for konkurrencen bør være at få feedback på de nye programmer, så forbedringer kan gøres inden de formentlig møder rivaler (og træningsmakkere) Virtue/Moir i Finalen.

Kaitlyn Weaver og Andrew Poje havde noget af et gennembrud forrige sæson, hvor de med en 4. plads ved VM beviste, at de tilhører toppen i isdans. Parret startede sæsonen med at vinde Ondrej Nepela Trophy med en ganske behagelig margin.

Russiske Ekaterina Bobrova og Dmitri Soloviev har undergået en stor make-over under deres nye træner Alexander Zhulin, og parret blev heldigvis godt modtaget ved Finlandia Trophy, som de vandt. Vil parret udgøre en trussel til sølv, skal de dog undgå at få for mange lave levels.

Ingen andre par burde udgøre en medaljetrussel. Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi lå til guld efter den korte dans ved Nebelhorn Trophy, men de faldt til bronze efter fridansen. Parret havde lignende problemer forrige år ved Skate America, hvor de endte på en 4. plads.

Lynn Kriengkrairut og Logan Giuletti-Schmitt startede sæsonen med bronze ved U.S. Int'l FS Classic, men deres samlede score var betydelig højere end Lorenza Alessandrini og Simone Vaturi, da disse tog sølv ved Ondrej Nepela Trophy.

Mine forudsigelser
1. Meryl Davis / Charlie White USA
2. Kaitlyn Weaver / Andrew Poje CAN
3. Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev RUS
4. Nelli Zhiganshina / Alexander Gazsi GER
5. Lynn Kriengkrairut / Logan Giuletti-Schmitt USA
6. Lorenze Alessandrini / Simone Vaturi ITA
7. Anastasia Cannuscio / Colin McManus USA

Se flere detaljer her.

Skate America 2012 forudsigelser - Damer

Wagner udfører en himmelpiruette i sit lange program ved Japan Open.

Den amerikanske mester Ashley Wagner var i stigende kurs forrige sæson, hvor hun vandt Four Continents og tog en 4. plads ved VM, og tendensen fortsætter. Hendes sæsondebut var en individuel sejr ved Japan Open, og hun ligner derfor en favorit til at vinde sin første Grand Prix - endda på hjemmebane. Nøglen vil være et solidt kort program.

Russiske Alena Leonova fortsætter med at holde sine yngre landsmænd af pinden, da hun overraskede de fleste ved at tage sølv ved VM. Hun leverede et lidt usikkert langt program, da hun startede sæsonen med en individuel 4. plads ved Japan Open.

Landsmand Adelina Sotnikova har endnu ikke levet op til sine spektakulære juniorår, og denne sæson lagde hun også ud med at "kun" tage sølv ved Nebelhorn Trophy, hvor hun var forhåndsfavorit. Man skal dog huske, at hun stadig har været på podiet ved alle sine konkurrencer i de to forgangne sæsoner.

På hjemmebane har vi også Rachael Flatt og Christina Gao. Begge piger havde en ussel Grand Prix sæson forrige år, og det var først ved de nationale mesterskaber at de leverede stærke programmer. Som studerende ved hhv. Stanford og Harvard har de begge begrænset deres træningstid, hvilket er gået ud over deres spring - noget som de har brug for, da programkomponenterne plejer at lakke bagud.

Den regerende Skate America bronzevinder Viktoria Helgesson har været en smule op og ned: en stærkt 5. plads ved EM, dernæst lidt skuffende 11. plads VM. Svenskeren startede sæsonen med en 6. plads ved Nebelhorn Trophy, så hun får brug for hjælp, hvis hun vil på podiet igen.

Haruka Imai endte på en her på en 4. plads forrige år, og hun kan også svinge en del i sine præstationer. Ved Nebelhorn Trophy var hun kun nr. 9 efter det korte program, men et stærkt langt trak hende op på bronze.

Træningsmakker Valentina Marchei skuffede med to 9. pladser ved Grand Prix'erne forrige sæson, men hun sluttede solidt med en 8. plads ved VM.

Tyske Sarah Hecken startede sin sæson med en 10. plads ved Nebelhorn Trophy, mens Mae Berenice Meite tog en 2. plads ved French Master's.

Mine forudsigelser
1. Ashley Wagner USA
2. Adelina Sotnikova RUS
3. Alena Leonova RUS
4. Haruka Imai JPN
5. Viktoria Helgesson SWE
6. Christina Gao USA
7. Valentina Marchei ITA
8. Rachael Flatt USA
9. Sarah Hecken GER
10. Mae Berenice Meite FRA

Se flere detaljer her.