mandag den 8. januar 2018

Det amerikanske landshold til Vinter OL og ISU mesterskaber 2018

Nagasu, Tennell og Chen er udtaget til både Vinter-OL og VM.

De amerikanske nationale mesterskaber 2018 U.S. Figure Skating Championships er ovre, og de eftertragtede pladser til de store mesterskaber er blevet uddelt. Som altid var deres altid meget neglebideri frem til annonceringen, da både internationale resultater eller nationale resultater afgør beslutningen...

Vinter OL
Kun i herrernes disciplin gik de ikke med de topplacerede, da Adam Rippon (#4) fik billetten over sølvvinder Ross Miner. Årsagen er nok, at Miners internationale resultater har været skuffende i over to sæsoner, mens Rippon har kvalificeret sig til GPF de to sidste gange. Hos damerne havde Ashley Wagners (#4) seneste resultater ikke været stærke nok til at trumfe bronzevinder Karen Chen (som skete i 2014 med dengang bronzevinder Mirai Nagasu).

Herrer: Nathan Chen (S1), Adam Rippon (S4), Vincent Zhou (S3)
Damer: Bradie Tennell (S1), Mirai Nagasu (S2), Karen Chen (S3)
Parløb: Scimeca-Knierim/Knierim (S1)
Isdans: Chock/Bates (S3), Hubbell/Donohue (S1), Shibutani/Shibutani (S2)

Four Continents
Som sædvanlig er 4CC lidt af en trøstepræmie til dem, som ikke kommer til OL. Det bliver interessant at se, om Wagner egentlig deltager her, da hun har skippet konkurrencen siden hun vandt i 2012. Førstereserve er Angela Wang.

Herrer: Jason Brown (S6), Ross Miner (S2), Max Aaron (S9)
Damer: Starr Andrews (S6), Mariah Bell (S5), Ashley Wagner (S4)
Parløb: Cain/LeDuc (S4), Kayne/O'Shea (S2), Stellato/Bartholomay (S3)
Isdans: Hawayek/Baker (S4), McNamara/Carpenter (S6), Parsons/Parsons (S5)

VM
VM-holdet er identisk med OL-holdet, så der er ingen trøstepræmier til Miner eller Wagner, som man måske kunne have forventet. I parløb har USA to VM-pladser, så der kommer sølvvinderne Kayne/O'Shea også med.

Herrer: Nathan Chen (S1), Adam Rippon (S4), Vincent Zhou (S3)
Damer:Bradie Tennell (S1), Mirai Nagasu (S2), Karen Chen (S3)
Parløb: Scimeca-Knierim/Knierim(S1), Kayne/O'Shea (S2)
Isdans: Chock/Bates (S3), Hubbell/Donohue (S1), Shibutani/Shibutani (S2)

Junior VM
I singles er de gået med både de topplacerede juniorløbere i senior- og juniormesterskaberne. I parløb og isdans har det været nemt at gå med de bedst placerede fra juniorrækken.

Herrer: Alexei Krasnozhon (S10), Camden Pulkinen (J1), Tomoki Hiwatashi (S12)
Damer: Starr Andrews (S6), Ting Cui (J3)
Parløb: Feng/Nyman (J2), Lu/Mitrofanov (J1)
Isdans: Carreira/Ponomarenko (J1), Green/Green (J2), Lewis/Bye (J3)

Se flere detaljer her.

Hubbell/Donohue overrasker med første titel ved US Nationals 2018

Hubbell/Donohue udfører deres fridans ved de amerikanske mesterskaber.

Den sidste konkurrence ved 2018 U.S. Figure Skating Championships var isdansernes, og selvom alle vidste hvem, der i sidste ende ville placere top 3, så fik vi stadig nogle overraskelser at se. Faktisk endte det med at kun 0.52 point adskilte podiet!

Tre gange regerende bronzevindere Madison Hubbell og Zachary Donohue havde endelig det nationale mesterskab, som de havde ventet på. De leverede to flotte danse, som placerede nr. 2 i hvert segment, men samlet kunne de snuppe deres alleførste nationale titel og tur til Vinter-OL.

To gange forsvarende mestre Maia Shibutani og Alex Shibutani lagde ud med at vinde den korte dans uden de mindste slinger, men de var måske en smule urutinerede i deres fornyede fridans. En stor fejl kom, da hun snublede i den anden trinsekvens (level 3), og de lavere GOE var lige nok til at de samlet faldt til sølv.

Madison Chock og Evan Bates leverede en solid kort dans, men de havde lidt lavere komponenter og GOE end top 2. Parret kom dog igen og vandt fridansen med feltets højeste tekniske score, men det var ikke nok til at rykke dem op fra fronze.

Samlet resultat


Se flere detaljer her.