Virtue/Moir vandt deres anden VM-titel ved VM 2012 i Nice. (Foto: Getty Images)
På hjemmebane har vi de regerende verdensmestre Tessa Virtue og Scott Moir, som er på et helt andet niveau end de andre par, og de er selvfølgelig favoritter til at tage deres fjerde Skate Canada titel. Parret vandt alle deres konkurrencer med undtagelse af GP Finalen forrige sæson. De trak sig fra deres planlagte sæsondebut Finlandia, men Moir's nakkeskade var ifølge dem kun en mindre en, og han er nu helt rask.
Det bliver en "Battle of the Carmens", da vi også har Anna Cappellini og Luca Lanotte i feltet. Parret havde en solid forrige sæson, hvor de tog to GP bronzemedaljer, en 4. plads ved EM og en 6. plads ved VM. Italierne gjorde deres sæsondebut med sølv ved Finlandia Trophy.
På hjemmebane har vi også Piper Gilles og Paul Poirier, som gør deres GP debut. Parret er de nationale bronzevindere og startede sæsonen stærkt med en sejr ved U.S. Int'l FS Classic. Deres landsmænd Kharis Ralph og Asher Hill har en 13. plads fra forrige VM, men de skuffede med en 7. plads ved Nebelhorn Trophy.
Amerikanske Madison Hubbell og Zachary Donohue overraskede med en fin 10. plads ved VM i deres første sæson sammen. Parret tog bronze ved deres sæsondebut ved Finlandia Trophy.
Ekaterina Riazanova og Ilia Tkachenko gør deres sæsondebut internationalt. De er de nationale bronzevindere og tog en solid 5. plads ved EM og en 9. plads ved VM forrige sæson.
Alexander Zhulin eleverne Julia Zlobina og Alexei Sitnikov deltager i deres første Grand Prix, siden de begyndte at repræsentere Aserbajdsjan internationalt i konkurrence. Sidste sæson blev det til en 10. plads ved EM og en 17. plads ved VM, men denne sæson har de allerede imponeret med guld ved Ice Star og sølv ved Nebelhorn Trophy.
Pernelle Carron og Lloyd Jones endte på en 7. plads ved EM, men fik ikke kvalificeret sig til fridansen ved VM forrige sæson. Parret gjorde deres sæsondebut ved French Master's med en 2. plads (ud af i alt to par).
Mine forudsigelser
1. Tessa Virtue / Scott Moir CAN
2. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
3. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
4. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA
5. Ekaterina Riazanova / Ilia Tkachenko RUS
6. Julia Zlobina / Alexei Sitnikov AZE
7. Kharis Ralph / Asher Hill CAN
8. Pernelle Carron / Lloyd Jones FRA
Se flere detaljer her.