onsdag den 5. november 2014

Cup of China 2014 forudsigelser - Herrer

Yan, Hanyu, Kovtun og Dornbush er blandt medaljekandidater ved Cup of China 2014.

Herrernes konkurrencer har været svær at spå om, og det ser ikke ud til at blive anderledes ved Cup of China 2014.

Guldfavorit er selvfølgelig den regerende olympiske mester Yuzuru Hanyu, der forrige sæson også tog en sejr ved Grand Prix Finalen og VM. Hanyu er en velafrundet løber, men det er især hans store spring og høje sværhedsgrad, der giver ham en forkant. Denne sæson vil han forsøge op til fem quads i sine to programmer, og af dette kan man kun forvente et par urene fremførelser - især da han måtte trække sig fra Finlandia Trophy grundet rygproblemer.

Resten af podiet virker meget mere åbent. Den regerende mester Han Yan får svært ved at forsvare, men en medalje er særdeles inden for rækkevidde. Yan har store spring og stærkt grundløb, hvilket bidrog til en solid 7. plads ved både OL og VM i hans seniordebutsæson, men han kan til tider smuldre i det lange program.

Maxim Kovtun tog to GP-sølvmedaljer forrige sæson (inkl. ved Cup of China), men en skuffende 5. plads ved EM holdte ham ude af OL - han fik dog sluttet sæsonen med en stærk 4. plads ved VM. Den russiske herre forsøger multiple quads i sine programmer, men det påvirker gerne de andre triple spring negativt.

Amerikanske Richard Dornbush tog lutter 5. pladser ved sine konkurrencer forrige år (også ved Cup of China). Det er især inklusionen af quads, der har fået hans springstabilitet til at dykke, men han er en god all-around løber, der har potentiale til at score højt. Han begyndte sæson med en sejr ved Lombardia Trophy trods quad-fejl.

Indtil videre har det været en overraskende stærk seniordebutsæson for juniorverdensmester Nam Nguyen, der har taget sølv ved SC Autumn Classic og bronze ved Skate America. Hans scoringspotentiale er ikke så højt som de ældre herrer, men hans springstabilitet kan gavne ham med fejl fra de andre herrer.

Mine forudsigelser
1. Yuzuru Hanyu JPN
2. Han Yan CHN
3. Maxim Kovtun RUS
4. Richard Dornbush USA
5. Nam Nguyen CAN
6. Jin Seo Kim KOR
7. Keiji Tanaka JPN
8. Misha Ge UZB
9. Alexei Bychenko ISR
10. Yi Wang CHN
11. Yuhang Guan CHN

Se flere detaljer her.

Cup of China 2014 forudsigelser - Damer

Lipnitskaia, Tuktamysheva, Edmunds og Murakami er blandt medaljefavoritterne.

Damernes felt ved Cup of China 2014 er fyldt med talentfulde up-and-comers.

På papiret må den regerende VM-sølvvinder Julia Lipnitskaia være favorit. Hun var utrolig stabil forrige sæson, hvor hun vandt to Grand Prix'er, sølv ved Finalen og guld ved EM. Kan hun løbe på lignende niveau, burde guld være hendes, men hendes off-sæson har lydt lidt hektisk; hun har skiftet langt program mindst én gang og måtte senere trække sig fra Japan Open grundet støvle- og sundhedsproblemer.

Landsmand Elizaveta Tuktamysheva har allerede udvist en stor dosis springstabilitet denne sæson med tre Challenger Series/Senior B-sejre og senest sølv ved Skate America - lignende fremførelser burde være sikret en podieplads. Fejl er dog efterhånden sneget sig ind, så udmattelse kan blive en faktor.

Amerikanske Polina Edmunds gør sin GP-debut efter en overraskende sæson, hvor hun kom til både OL og VM, hvor det blev en hhv. 9.- og 8. plads. Hun har det tekniske arsenal til at udgøre en medaljetrussel, men hun virkede en smule usikker ved US Int'l FS Classic, hvor hun dog trods fejl stadig tog guldet.

Japanske Kanako Murakami kæmpede forrige sæson, hvor det blev til en lidt skuffende 12.- og 10. plads ved OL og VM. Hun begyndte sæsonen med en nogenlunde fremførelse og tilhørende individuel 4. plads ved Japan Open, men i dette felt kan hendes teknikfejl koste dyrt.

Zijun Li er den eneste kinesiske dame i feltet, og det bliver en svær opgave for hende at tage medalje. Forrige sæson var en mindre nedtur med lave placeringer, senest en 17. plads ved VM. Hun har dog potentiale til at placere i den øvre halvdel.

Forrige sæson var heller ikke god ved Christina Gao, der er tidligere GP-sølvvinder. En 8. plads ved de amerikanske mesterskaber endte hendes sæson tidligt. Ligesom Li har hun dog elementerne til at placere højt.

Out-side shots tæller Gabrielle Daleman og Ashley Cain, der har taget guld og bronze ved Challenger Serien. Begge damer forsøger de svære spring, men indtil videre mangler de stadig at mestre stabiliteten.

Mine forudsigelser
1. Julia Lipnitskaia RUS
2. Elizaveta Tuktamysheva RUS
3. Polina Edmunds USA
4. Kanako Murakami JPN
5. Christina Gao USA
6. Zijun Li CHN
7. Gabrielle Daleman CAN
8. Ashley Cain USA
9. Hae Jin Kim KOR
10. Viktoria Helgesson SWE
11. Anne Line Gjersem

Se flere detaljer her.