|
Tarasova/Morozov udfører deres quad twist i friløbet. |
De første medaljer ved
EM 2018 i kunstskøjteløb blev i dag uddelt, da parløberne løb deres lange programmer, og her fik vi nogle omrokeringer i placeringerne.
Efter et skuffende kort program kom
Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov stærkt igen. De lagde ud med en lidt tæt quad twist, og de fulgte om med to eksplosive side-om-side triple spring og triple kast, omend de måtte kæmpe en smule for landingen. De andre elementer var level 4 af høj kvalitet. Med et nyt personligt bedste på hele 151.23 point kunne de springe op og tage guldet igen.
De næste tre par endte op med at være adskilt af kun 0.84 point!
Ksenia Stolbova og Fedor Klimov startede ud med en fin kast triple flip, men de havde problemer med begge side-om-side spring; den planlagte triple tåloop-triple tåloop blev kun en 3-2 for ham, og hun faldt på triple salchow (<). Hun havde også hånd på den afsluttende kast triple salchow. Duoen var øjensynligt skuffede, men ikke desto mindre kunne deres score på 138.96 point trække dem op på sølv.
Træningsmakkerne
Natalia Zabiiako og Alexander Enbert havde også problemer med side-om-side springene pga. pops, men deres triple twist, begge kast og løft var af god kvalitet. De blev belønnet med et nyt personligt bedste på 137.23 point, og de kunne dermed fuldende det russiske podium med deres første EM-medalje med bronze.
Førerne efter det korte program,
Vanessa James og Morgan Cipres, var det sidste par på isen, og nerverne var tydelig at se. Hun poppede på et side-om-side spring, havde to fødder på kast quad salchow, men dyrest var deres usikre løft, hvoraf to tabte levels. Franskmændene scorede 134.65 point, hvilket trak dem ned på en skuffende 4. plads, kun 0.02 point fra bronze!
Valentina Marchei og Ondrej Hotarek leverede et solidt løb. Hun poppede et side-om-side spring, men både kast og løft var fine. Et nyt sæsons bedste på 132.31 point betød en samlet 5. plads. Landsmænd
Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde problemer med et side-om-side spring og begge kast, og de forblev på deres 6. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | SP | FS |
1 | Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV |
| | RUS |
| 221.60 | 5 | 1 |
2 | Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV |
| | RUS |
| 211.01 | 3 | 2 |
3 | Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT |
| | RUS |
| 210.18 | 2 | 3 |
4 | Vanessa JAMES / Morgan CIPRES |
| | FRA |
| 210.17 | 1 | 4 |
5 | Valentina MARCHEI / Ondrej HOTAREK |
| | ITA |
| 204.20 | 4 | 5 |
6 | Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE |
| | ITA |
| 192.38 | 6 | 6 |
7 | Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER |
| | AUT |
| 181.75 | 7 | 7 |
8 | Annika HOCKE / Ruben BLOMMAERT |
| | GER |
| 170.21 | 9 | 8 |
9 | Paige CONNERS / Evgeni KRASNOPOLSKI |
| | ISR |
| 163.55 | 10 | 9 |
10 | Lola ESBRAT / Andrei NOVOSELOV |
| | FRA |
| 160.47 | 8 | 10 |
11 | Laura BARQUERO / Aritz MAESTU |
| | ESP |
| 152.08 | 11 | 11 |
12 | Lana PETRANOVIC / Antonio SOUZA-KORDEIRU |
| | CRO |
| 134.97 | 13 | 12 |
13 | Ioulia CHTCHETININA / Mikhail AKULOV |
| | SUI |
| 130.09 | 12 | 13 |
14 | Sofiya KARAGODINA / Semyon STEPANOV |
| | AZE |
| 117.95 | 14 | 14 |
Se flere detaljer
her.