torsdag den 17. december 2009

Mange topatleter fraværende ved de franske mesterskaber



Franske Brian Joubert har valgt ikke at deltage ved de franske mesterskaber der starter i morgen, da han stadig ikke er i topform efter den fodskade, han pådrog sig den 25. november. Han regner dog med at deltage ved EM og selvfølgelig ved Vinter OL.

Isdanseren Fabian Bourzat er stadig ikke kommet sig over sin ankelskade, og det betyder at Nathalie Pechalat og Fabian Bourzat ikke vil være i stand til at forsvare deres nationale titel. Guldmedalisterne ved VM 2008 Isabelle Delobel og Olivier Schoenfelder deltager heller ikke, da parret heller ikke er i topform efter Delobels fødsel den 1. oktober. Begge isdansepar er storfavoritter til de 2 pladser til OL.

Det vil dog stadig blive spændende at se Yannick Ponsero, Alban Preaubert og Florent Amodio kæmpe om titlen. Top 2 vil formentlig deltage ved EM, og her vil den højst placerede formentlig tage den anden plads til OL.

Og hvem er Frankrigs par nr. 1? Yannick Bonheur og Vanessa James eller Adeline Canac og Maximin Coia?

Dan Zhang og Hao Zhang vender tilbage til et gammelt program

Det kinesiske par Dan Zhang og Hao Zhang har besluttet at skrotte deres sæsons korte program til "Sing, Sing, Sing", hvilket lyder som en meget fornuftig idé, idet parret ikke har set tilpasse ud med koreografien.

De vender i stedet tilbage til deres gamle program fra 07/08-sæsonen. Programmet til "Piano Fantasy" opnåede dem et personligt bedste på 74.36 point ved VM 2008, hvilket på dette tidspunkt var en verdensrekord.



Forhåbentligt beholder de deres "Sing, Sing, Sing"-kostumer, men får lavet nogle nye til deres lange program.