søndag den 23. november 2014

Trophée Eric Bompard 2014 videoer - Herrer FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 11). Se resten af herrernes lange programmer her.

Maxim Kovtun (RUS) - guld
FS: 166.24 (#1). Musik: Exogenesis Symphony af Muse


Tatsuki Machida (JPN) - sølv
FS: 149.04 (#2). Musik: "Symphony No. 9" af Ludwig van Beethoven


Denis Ten (KAZ) - bronze
FS: 144.50 (#5). Musik: "Ambush from Ten Sides for Pipa, Sheng, Guitar, Cello and Orchestra" (fra New Impossibilties) fremført af by Yo Yo Ma og the Silk Road Ensemble; "Vocussion" (fra New Impossibilties) af Sandeep Das, Joseph Gramley, Dong-Won Kim, Shane Shanahan, Mark Suter


Kovtun overrasker igen med GP-sejr

Kovtun udfører en opret corkscrew piruette i sit lange program (foto: AP).

Konkurrencen ved Trophée Eric Bompard 2014 sluttede med herrernes lange programmer, hvor som så ofte herrerne var uforudsigelige; de korte og lange programmer var som nat og dag, og en del store omrykninger fandt sted.

Igen kunne Maxim Kovtun drage nytte af de andre herrers fejl, men han gjorde selv noget arbejde. Han lagde stærkt ud med en ren quad salchow og quad tåloop og fulgte op med triple axel-triple tåloop med step-out. Yderlig fire rene triple spring blev udført, og hans løb blev belønnet med et nyt personligt bedste på 166.24 point. Dagens bedste score trak ham helt op til en samlet 1. plads, og med sæsonens anden GP-sejr er han videre til Finalen.

De andre herrer så ud til at falde lidt fra hinanden efter Kovtuns løb.

Forhåndsfavorit Tatsuki Machida havde problemer med begge quad tåloops, da han faldt på den første og triplede den anden. Han fik landet fire andre rene triple spring i sit program, men han doublede to andre planlagte og havde to fødder på en triple (f)lip. Programkomponenterne reddede ham, og scoren på 149.04 point var nok til at holde ham på sølv. Han er også videre til Finalen.

Føreren Denis Ten lagde stærkt ud med en flot quad tåloop-triple tåloop, men derefter gik det ned ad bakke: han faldt på den anden quad, singlede begge triple axeler, og trespringskombinationen blev kun til en sløset double flip. Hans score på 144.50 point var kun dagens femtebedste, og samlet faldt han til en 3. plads - bronze er dog hans første GP-medalje.

Konstantin Menshov havde også en god start med quad tåloop-triple tåloop og quad tåloop, men han floppede sin ene planlagte triple axel og havde en dårlig landing på den anden. En fjerde springkombination blev kendt ugyldig, og den fejl kostede ham sandsynligvis en medalje. En score på 145.75 point betød et fald til en 4. plads.

Adam Rippon landede seks rene triple spring i sit program deriblandt en triple axel-double tåloop-double loop. Han faldt dog på sin anden triple axel, og bagenden på triple flip-triple loop var på to fødder og underroteret. Richard Dornbushs tekniske indhold tog et dyk med fald på en nedgraderet quad tåloop og to doublede triple axeler. De to amerikanske herrer endte på en 5.- og 7. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Maxim KOVTUN

RUS
243.3561
2Tatsuki MACHIDA

JPN
237.7422
3Denis TEN

KAZ
236.2815
4Konstantin MENSHOV

RUS
233.2234
5Adam RIPPON

USA
225.4273
6Adian PITKEEV

RUS
219.3887
7Richard DORNBUSH

USA
219.2748
8Han YAN

CHN
216.85106
9Chafik BESSEGHIER

FRA
211.2459
10Douglas RAZZANO

USA
194.241110
11Florent AMODIO

FRA
193.00911

Se flere detaljer her.

Trophée Eric Bompard 2014 videoer - Isdans FD

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 7). Se resten af isdansernes fridanse her.

Gabriella Papadakis / Guillaume Cizeron (FRA) - guld
FD: 102.60 (#1). Musik: "Adagio" fra Concerto No. 23 af Wolfgang Amadeus Mozart


Piper Gilles / Paul Poirier (CAN) - sølv
FD: 95.68 (#2). Musik: A Street Car Named Desire; "Overture" fra Gentlemen Prefer Blondes; "Si tu voi ma mere" og "Dans les rues d'Antibes" af Sidney Bechet


Madison Hubbell / Zachary Donohue (USA) - bronze
FD: 91.92 (#3). Musik: "Young and Beautiful" af Lana del Rey; "Back to Black" af Beyonce & Andre 3000; "A Little Party Never Killed Nobody" af Fergie; "Gatsby Believed in the Green Light" af Tobey Maguire (all fra The Great Gatsby soundtrack)


Papadakis/Cizeron's vej til toppen fortsætter med TEB 2014 sejr

Papadakis/Cizeron udfører deres rotationsløft i fridansen (foto: AFP).

Isdansernes fridanse ved Trophée Eric Bompard 2014 bød ikke på de store overraskelser, men stillingen så ud til at konsolidere parrenes placering denne sæson.

Førerne Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron leverede en underspillet, men samtidig intens fridans, hvor alle de tekniske elementer blev udført ubesværet. Begge trin modtog level 3, mens resten af elementerne blev tildelt level 4. Trods to points fradrag for forlængede løft blev duoen tildelt et nyt personligt bedste på 102.60 point, hvilket sikrer dem endnu en GP-sejr og en tur til Finalen.

Piper Gilles og Paul Poirier lagde ud med deres twizzles, men hun havde problemer med første sæt, og elementet blev kun tildelt level 3. Resten af deres old-school fridans forløb uden synlige problemer, og canadierne blev tildelt et sæsons bedste på 95.68 point, hvilket igen gav dem sølv. De er nu også videre til Finalen.

Amerikanske Madison Hubbell og Zachery Donohue havde en solid dans til moderne musik, men de mistede nogle point, da deres cirkulære trin og et lidt besværet kurveløft modtog level 2. Et sæsons bedste på 91.92 point sikrede dem sæsonens anden GP-bronzemedalje.

Spanske Sara Hurtado og Adria Diaz havde en stærk fremførelse af deres kreative fridans. Deres trin modtog level 2 og 3, men resten af deres elementer fik level 4. Dette blev belønnet med et nyt personligt bedste på 88.46 point og en karrieres bedste GP 4. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSDFD
1Gabriella PAPADAKIS / Guillaume CIZERON

FRA
166.6611
2Piper GILLES / Paul POIRIER

CAN
157.5822
3Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE

USA
152.1133
4Sara HURTADO / Adria DIAZ

ESP
146.1044
5Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI

ITA
142.2955
6Alexandra PAUL / Mitchell ISLAM

CAN
138.9966
7Rebeka KIM / Kirill MINOV

KOR
115.9577

Se flere detaljer her.

Trophée Eric Bompard 2014 videoer - Parløb FS

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 8). Se resten af parløbernes lange programmer her.

Ksenia Stolbova / Fedor Klimov (RUS) - guld
FS: 138.61 (#1). Musik: "Tu vas me detruire", "Bohemien" og "Danse Mon Esmeralda" (fra Notre Dame de Paris) af Richard Cocciante


Wenjing Sui / Cong Han (CHN) - sølv
FS: 133.41 (#2). Musik: "Francesca da Rimini, Fantasy for Orchestra Op. 32" af P. Tchaikovksi


Xuehan Wang / Lei Wang (CHN) - bronze
FS: 118.72 (#4). Musik: My Fair Lady af Frederick Loewe


Fejlfrie Stolbova/Klimov snupper sæsonens anden GP-sejr ved TEB 2014

Stolbova/Klimov udfører en baglæns udvendig dødsspiral i det lange program (foto: getty).

Parløberne var de næste på isen ved Trophée Eric Bompard 2014, og heldigvis for publikum - både i arenaen og i stuerne - kunne de glæde sig over mange stærke lange programmer.

Førerne Ksenia Stolbova og Fedor Klimov lagde overbevisende ud med en fin triple twist, kast triple flip og side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop. Resten af deres program med både double axel og afsluttende kast triple salchow var også rent, og de blev belønnet med dagens bedste score på 138.61 point. Sæsonens anden GP-sejr sikrer dem deres første tur til Finalen.

Wenjing Sui og Cong Han løb et elegant, men samtidig aftenens teknisk stærkeste program. De lagde ud med en flot quad twist og fulgte op med side-om-side triple tåloop-double tåloop-double tåloop, omend hendes var lidt langsom. Resten af deres løb var rent med highlights som side-om-side triple salchow og kast triple flip og triple salchow. Et sæsons bedste på 133.41 point betød sæsonens anden GP-sølvmedalje, og kineserne er nu også videre til Finalen.

Landsmænd Xuehan Wang og Lei Wang havde også et solidt løb. De startede med en fin triple twist, men der var problemer med begge side-om-side spring: hun singlede bagenden på deres triple tåloop-double tåloop, og deres salchow blev (måske planlagt) kun til en double. Både kast triple flip og triple loop blev udført uden problemer. Et nyt personligt bedste på 118.72 point giver dem endnu en GP-bronzemedalje.

Alexa Scimeca og Chris Knierim begyndte med en stor level 4 triple twist, og denne gang fik de endelig landet side-om-side triple salchows - hun havde dog to fødder på bagenden af deres double axel-double tåloops (underroteret). Resten af deres elementer inklusiv kast triple flip og triple loop var fine, og de blev belønnet med et nyt personligt bedste på 120.28 point. I dette stærke felt måtte de dog forblive på en 4. plads.

Også Vanessa James og Morgan Cipres havde et flot comeback; de fik landet begge side-om-side spring rent, men hun måtte kæmpe en lille smule på landingen af begge kast. Et sæsons bedste på 113.68 point holdte dem på en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Ksenia STOLBOVA / Fedor KLIMOV

RUS
209.8111
2Wenjing SUI / Cong HAN

CHN
200.6822
3Xuehan WANG / Lei WANG

CHN
181.9734
4Alexa SCIMECA / Chris KNIERIM

USA
179.3243
5Vanessa JAMES / Morgan CIPRES

FRA
167.8855
6Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE

ITA
161.1367
7Kirsten MOORE-TOWERS / Michael MARINARO

CAN
159.1376
8Miriam ZIEGLER / Severin KIEFER

AUT
138.9288

Se flere detaljer her.