torsdag den 21. marts 2013

Hvem skøjtede det bedst? "The Artist"

Forrige sæson var kunstskøjteløbernes it-soundtrack til "Black Swan". Denne sæson er det filmen "The Artist" med det Oscar-vindende musik af Ludovic Bource, og det er ikke svært at se hvorfor. Musikken har drama og variation, og enhver kunstskøjteløber stræber nok på at være en kunstner på isen.

Denis Ten SP (VM 2013)

Denis Ten elsker musikken så meget, at han har valgt at bruge den til begge programmer! Det korte program - aka part I af filmen - skal portrættere filmens hovedperson (stumfilmstjernen George Valentin) på sit højdepunkt, der bevæger sig mod fiasko...

Denis Ten FS (VM 2013)

Part II fortsætter, hvor part I slap. Artisten er på sit lavpunkt, men efter modgang kæmper han tilbage og opnår succes på ny - en fin analogi til Denis Ten's sæson.

Margaret Purdy / Michael Marinaro FS (Junior VM 2013)

De canadiske junior parløbere Purdy/Marinaro har haft deres gennembrud denne sæson, senest med Junior VM sølv.

Vanessa Lam FS (JGP Courchevel 2012)

Ikke alle skøjteløbernes sæsoner ender som Tens (og Valentins). Amerikanske Vanessa Lam havde en okay start på sæson, men skade holdte hende ude fra de store mesterskaber.

Madeline Edwards / Zhao Kai Pang FD (JGP Bosphorus 2012)

Isdanseparret Edwards/Pang har utroligt meget potentiale, så det var en skam at de havde to fald i fridansen ved Junior VM. I deres JGP i Tyrkiet - hvor de tog bronze - havde de dog en flot fremførelse til musikken.

Jessica Calalang / Zack Sidhu FS (U.S. Nationals 2013, junior)

De amerikanske juniorparløbere Calalang/Sidhu har ikke haft overvældende resultater denne sæson, men de kan være stolte af deres fremførelse ved de amerikanske mesterskaber, hvor de tog juniorsølv.

Valentina Marchei FS (EM 2013)

Italienske Marchei skuffede med en 18. plads ved VM, men hun kunne opnå sit personlige bedste ved denne sæsons EM.

Lorenza Alessandrini / Simone Vaturi FD (Skate America 2012)

Landsmænd Alessandrini/Vaturi havde også en charmende fridans til musikken, omend musikken har det med at være charmerende i sig selv.

Lucie Mysliveckova / Neil Brown SD (VM 2013)

Det tjekkiske isdansepar tilføjede lidt Charlie Chaplin musik til deres korte danse, hvilket fungerede fint.

Hvem havde så det bedste program til "The Artist"? Giv din stemme eller kommentar nedenfor.