Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten musik. Vis alle opslag

søndag den 19. juli 2015

Musik update 2015-16: Javier Fernandez

Fernandez udfører sit lange program ved VM 2015, som han vandt (foto: Getty).

Det har været en historisk sæson for Javier Fernandez, som formåede at forsvare og tage sin tredje EM-titel samt vinde sin (og Spaniens) første VM-titel i kunstskøjteløb. Hans langsigtede mål er at snuppe en medalje ved Vinter OL 2018, men denne sæson håber han især at igen kvalificere sig til Grand Prix Finalen, som vil blive afholdt i Barcelona for andet år i træk.

Hans nye korte program er til "Malaguena" med guitar musik af Paco de Lucia og vokal af Placido Domingo; koreografi er af Antonio Najarro. Det lange program er til musik fra filmen Guys and Dolls med vokal af Frank Sinitra; koreografi er fra Fernandez' faste koreograf David Wilson.

For tredje år i træk vil Fernandez gøre sin sæsondebut i start oktober som del af Team Europa ved Japan Open. Hans Grand Prix-konkurrencer er Cup of China og Rostelecom Cup.

Kilde: Mundo Deportivo (spansk)

onsdag den 15. juli 2015

SP programdebut: Han Yan, Sui/Han og Peng/Zhang

Vi er officielt allerede lidt inde i den nye sæson 2015/16 (som begyndte 1. juli), og det betyder sommerkonkurrencer og isshows og tilhørende programdebutter. Et par af de kinesiske topløbere debuterede deres nye korte programmer ved isshowet Artistry on Ice.

Han Yan
Hans korte program er til "Sing, Sing, Sing" af Louis Prima. Hans lange program er til soundtracket Romeo+Juliet (1996 soundtrack), primært sangen "Kissing You" af Des'ree. Du kan se et partielt FS gennemløb her.


Wenjing Sui og Cong Han
Jeg har ingen officiel kilde på at dette er deres nye korte program, men baseret på deres layout, kunne meget tyde på det. Musikken er "Flamenco Farruca".


Cheng Peng og Hao Zhang
Deres korte program er til The Beatles' "Come Together" af Goran Scholars, med et tango pift. Deres lange program vil blive til musik fra The Pearl Fishers by Bizet. Begge programmer er koreograferet af Lori Nichol.


tirsdag den 30. september 2014

Patrick Chan vender tilbage i 2015/16

Chan poserer med sine to Vinter OL sølvmedaljer i Sochi (foto: Getty)

Tre gange verdensmester Patrick Chan har allerede for længe siden sagt, at han ikke ville konkurrere denne sæson 2014/15, men han gjorde straks klar, at et comeback var muligt og kunne ske snarest. I dag blev det så annonceret, at han vil vende tilbage til konkurrencer til næste sæson 2015/16.

Den 23-årige canadier tog to sølvmedaljer ved Vinter OL 2014 i Sochi, men han var nok ikke 100% tilfreds med sine fremførelser. Chan fortæller nu, at kampgejsten stadig er der, og at han planlægger en fuld belagt sæson.

Denne off-sæson har Chan arbejdet på et nyt langt program til en Chopin medley. Koreografi er af David Wilson, og programmet vil inkorporere moderne bevægelser. Chan træner fortsat i Detroit under Kathy Johnson.

Chan vil debutere sit nye lange program i denne uge ved pro-am konkurrencen Japan Open. Programmet vil så få sin rigtige konkurrence-debut ved Grand Prix'erne i efteråret 2015.

Kilde: Skate Canada

onsdag den 3. september 2014

Musik update: Alexandra Paul & Mitchell Islam

Paul og Islam udfører deres fridans ved Vinter OL 2014 i Sochi (foto: AP).

Det canadiske isdansepar Alexandra Paul og Mitchell Islam har været plaget af skader og ustabile løb siden deres seniordebut, men de havde timet deres breakout passende med den olympiske sæson; ved Vinter OL tog de kun en 18. plads, men de fik det forbedret til en 10. plads ved VM.

Deres korte dans til Paso Double vil være til "Nocturno" af Luciani og "Farruca y Rumba" af Pepe Romero - parret brugte den samme musik i deres originaldans fra 2009/10. Deres fridans er til musik af Frank Sinatra og Gloria Estefan, men de specifikke stykker musik er ikke røbet endnu.

Duoen gør deres sæsondebut på hjemmebane i den nye konkurrence i Challenger serien, Skate Canada Autumn Classic, der finder sted midt-oktober. Dernæst følger Grand Prix'erne Cup of China og Trophée Eric Bompard.

Kilde: facebook

mandag den 1. september 2014

Musik update: Maia Shibutani og Alex Shibutani

Maia og Alex udfører deres showprogram ved The Ice 2014 (foto: Getty).

Søskendeparret Maia Shibutani og Alex Shibutani havde en solid olympisk sæson, hvor de tog en 10. plads ved Vinter OL og en 6. plads ved VM. Lidt overraskende hintede det unge par om en mulig tilbagetrækning, men de bliver fire sæsoner endnu under træner og koreograf Marina Zouva.

Til deres nye korte dans har duoen valgt rytmerne Paso Doble og Flamenco - de specifikke stykker musik er endnu ikke afsløret, men stilen vil være dramatisk og intens. Ballroom danser Corky Ballas har hjulpet med koreografien.

Deres fridans vil stå til kontrast og er til den majestætiske "Rosen aus dem Süden" og "The Blue Danube" af Johann Strauss og fremført af Andre Rieu og orkester.

Det amerikanske par gør deres sæsondebut i oktober i Challenger seriens Ondrej Nepela Trophy. Dernæst bliver det Grand Prix'erne Skate America og Cup of China.

Kilde: Facebook

torsdag den 21. august 2014

Musik update: Michal Brezina

Brezina må nøjes med en 10. plads ved Vinter OL 2014 i Sochi (foto: Getty).

Tjekkiske Michal Brezina havde en lidt skuffende olympisk sæson, hvor han akkurat glippede en medalje ved EM og dernæst gentog en 10. plads ved sit andet Vinter OL. Ved ved VM 2014 måtte han trække sig efter det korte program, da han forvred sin højre ankel på sit triple flip afsæt - heldigvis var skaden ikke alvorlig og var helet efter to uger.

Brezina er rykket fra USA og træner nu i Oberstdorf, Tyskland, hvor han træner under Karel Fajfr. Hans nye korte program er til en celloversion af temaet fra tv-serien Game of Thrones, mens det lange program er til en medley fra Figaros Bryllup af W.A. Mozart. Koreografi er af Salomé Brunner.

Det tekniske indhold bliver også opgraderet. Det korte program vil fortsat have én quad, mens det lange vil have tre quads - to tåloops og en salchow.

Han håber på at gøre sin sæsondebut ved Lombardia Trophy før konkurrencen Nebelhorn Trophy. Dernæst skal han deltage i Grand Prix'erne Skate Canada og Rostelecom Cup.

Kilde: GoldenSkate

søndag den 17. august 2014

Musik update: Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi

Zhiganshina og Gazsi i Kiss & Cry efter deres korte dans ved Vinter OL 2014 (foto: Getty).

Det tyske isdansepar Nelli Zhiganshina og Alexander Gazsi kommer fra en solid sæson, hvor de tog en 7. plads ved EM og 11. pladser ved både Vinter OL og VM.

Duoen er kendt for deres excentriske stil på isen, og dette fortsætter. Deres korte dans er til et stykke traditionelt stykke flamenco musik kaldet "La Maza" fremført af Mercedes Soza og Shakira. Deres fridans er en moderne dans til en usædvanlig version af Svanesøen af Tchaikovsky. Begge programmer er koreograferet af Stephane Lambiel, som aldrig har koreograferet for isdansere (før nu).

Parret havde oprindeligt planlagt at blive kun én sæson efter Vinter OL 2014 i Sochi, men dette er nu ikke sikkert grundet det skrumpende isdansefelt i Tyskland: Tanja Kolbe og Stefano Caruso er splittet, og der går rygter om et muligt split af Shari Koch og Christian Nüchtern.

De overvejer at gøre deres sæsondebut ved enten Finlandia Trophy eller Ondrej Nepela Trophy. Dernæst bliver det Grand Prix'erne Skate Canada og NHK Trophy.

Kilde: Golden Skate

fredag den 8. august 2014

Musik update: Yuzuru Hanyu

Hanyu poserer med sin guldmedalje ved Vinter OL 2014 i Sochi (foto: Getty).

Det er nok en underdrivelse at sige, at japanske Yuzuru Hanyu var succesfuld forrige sæson, hvor han tog guldet ved både Grand Prix Finalen, Vinter OL og VM. Hans ikke-perfekte løb har dog motiveret den endnu kun 19-årige herre både i præsentation og teknisk sværhedsgrad for den kommende sæson.

Hanyu har allerede debuteret sit nye korte program, som er til "Ballade No. 1" af Chopin. Det lange program er til hvad der ligner sæsonens tophit blandt singlesløberne, nemlig musik fra musicalen The Phantom of the Opera af Andrew Lloyd Webber med vokal.

I det lange program opper han sværhedsgraden en del, da han vil udføre quad tåloop og quad salchow i første halvdel og to triple axeler og en quad tåloop kombination i anden halvdel.

Hanyu gør sin sæsondebut ved Finlandia Trophy, hvor han er to gange regerende mester. Derudover skal han deltage i Grand Prix'erne Cup of China og NHK Trophy.

Kilde: sponichi (japansk)

fredag den 1. august 2014

Musik update: diverse amerikanske løbere

Damerne fra USAs olympiske hold har røbet deres musik til den kommende sæson.

Per icenetwork har vi fået en del musik updates fra de amerikanske singles løbere.

Damer


Ashley Wagner
SP: "Adagio" fra Spartacus af Aram Khachaturian
FS: Musik fra Moulin Rouge (soundtrack) af diverse kunstnere
Koreografi af Shae-Lynn Bourne

Gracie Gold
SP: "Piano Concerto" af Edvard Grieg (forrige sæson)
FS: The Phantom of the Opera af Andrew Lloyd Webber
Koreografi af Lori Nichol

Polina Edmunds
SP: "Flamenco Medley" fra Flamenco Fantasy af Johann Sebastian Bach
FS: "Fairy dance" fra Peter Pan (soundtrack) af James Newton Howard
Koreografi af Rudy Galindo

Samantha Cesario
SP: "Danza Mora" af Dr. Samy Farag
FS: "Carmen Suite" af Giuseppe Grazioli & Orchestra Sinfonica di Milano Giuseppe Verdi (forrige sæson)
Koreografi af Inese Bucevica

Courtney Hicks
SP: "Code Name Vivaldi" af The Piano Guys
FS: Musik fra Anna Karenina (soundtrack) af Dario Marianelli
Koreografi af Jonathan Cassar

Christina Gao
SP: "River" af Emeli Sande
FS: Musik fra Angels and Demons (soundtrack) af Hans Zimmer og Joshua Bell (forrige sæson)
Koreografi af Mark Mitchell (SP), Tom Dickson (FS)

Ashley Cain
SP: "Mission Impossible" af The Piano Guys feat. Lindsey Stirling
FS: Musik fra Evita (soundtrack) af Andrew Lloyd Webber
Koreografi af Scott Brown

Angela Wang
SP: "Paint it Black" af Angèle Dubeau & La Pietà
FS: "Papa Can You Hear Me" af Iszak Pearlman; "The Way He Makes Me Feel" af Moscow Virtuosi
Koreografi af Rachael Flatt, Tom Dickson

Amber Glenn
SP: "Summertime" af Giovanni
FS: "El Conquistador" af Maxime Rodriguez;"Aranjuez" af Benise
Koreografi af Rohene Ward

Ashley Shin
SP: "My Way" af Frank Sinatra
FS: "Aranjuez" af Joaquín Rodrigo
Koreografi af Olga Ganicheva

Herrer


Joshua Farris
SP: "Give Me Love" af Ed Sheeran
FS: Musik fra Schindler's List af John Williams (forrige sæson)
Koreografi af Jeffrey Buttle, Joshua Farris, Damon Allen

Richard Dornbush
SP: "Sons of Italy" af Henry Mancini (forrige sæson)
FS: "Yellow" og "Viva la Vida" af Coldplay
Koreografi af Mark Pillay

Douglas Razzano
SP: "Ameksa" af The Taalbi Brothers
FS: "Piano Concerto No. 2" af Rachmaninoff
Koreografi af Douglas Razzano, Doug Ladret

Adam Rippon
SP: "Tuxedo Junction" af Quincy Jones
FS: "Piano Concerto No. 1" af Franz Liszt
Koreografi af Catarina Lindgren, Tom Dickson

Stephen Carriere
SP: "La Vie en Rose" by Louis Armstrong
FS:  "Clair de Lune," "Turning Page" og "Sleeping at Last" af Andre Kostelanetz og orkester
Koreografi af Stephen Carriere, Tanith Belbin, Irina Romanova, David Wilson

Musik update: Gabrielle Daleman

Daleman udfører sit korte program ved VM 2014 (foto: Getty).

Canadiske Gabrielle Daleman startede forrige sæson på Junior Grand Prix'erne, men sølv ved de nationale mesterskaber betød en tur til både Vinter OL og VM. Trods et stressfraktur i højre fod fik hun konkurreret og endte på en henholdsvis 17.- og 13. plads.

Hendes nye korte program er til "Vinter" fra Vivaldis De Fire Årstider (se her), mens det lange program er "Concerto de Aranjuez" af Joaquin Rodrigo. Begge programmer er koreograferet af Lori Nichol.

16-årige Dalemans mål for den kommende sæson er en national titel samt en top 5 placering ved både Four Continents og VM. Det vil hun opnå med mere pålidelige triple-triple kombinationer og muligvis en triple axel, som hun stadig arbejder på.

Næste konkurrence er Thornhill Summer Skate, og hun gør sin senior Grand Prix debut ved Cup of China og NHK Trophy.

Kilde: GoldenSkate

torsdag den 31. juli 2014

Musik update: Adelina Sotnikova

Nu 18-årige Adelina Sotnikova tog Vinter OL-guld på hjemmebane til meget kontrovers, men hun lader ikke kritikken gå sig på, og ulig mange unge kvindelige skøjteløbere med en overraskende OL-sejr fortsætter hun i sporten.

Hendes korte program bliver til Svanesøen af Tchaikovsky. Sotnikova brugte musikken tilbage i 2008/09 (se her), men det nye program vil blive en mere rå version, hvor hun vil portrættere den sorte svane Odile. Hun fremviste en show-version af programmet ved et isshow tilbage i april:


Det lange program er til "Je Suis Malade" og vil inkludere vokal af Lara Fabian. Sotnikova viste sidste halvdel af programmet ved isshowet The Ice 2014:


Sotnikova skal deltage i Grand Prix'erne Rostelecom Cup og NHK Trophy.

Kilde: R-Sport (russisk)

Program debut: Jeremy Abbott FS

Amerikanske Jeremy Abbott havde ellers sagt, at sæson 2013-14 ville blive den sidste, men den 29-årige herre har ombestemt sig og bliver lidt endnu.

Han debuterede en show-version af sit nye lange program ved The Ice 2014. Musikken er "Adagio for Strings" af Samuel Barber med koreografi af Sandra Bezic. Han har endnu ikke bestemt sig for et kort program, men han vil måske gentage et af sine forrige.



Kilde: icenetwork

Musik update: Florent Amodio

Amodio venter på sin score efter sit korte program ved Vinter OL 2014 (foto: Getty)

Franske Florent Amodio havde nok ikke den olympiske sæson, som han havde håbet på. Det blev en 13. plads ved EM og en 18. plads ved Vinter OL - dernæst trak han sig fra VM grundet sin dårlige form.

De skuffende resultater førte til et split med træner Nikolai Morozov, og Amodio har siden foråret trænet under Bernard Glesser, som også trænede ham som lille. Derudover arbejder han med landsmand Fabian Bourzat, der nu underviser med Igor Shpilband.

Det nye korte program er i klassisk stil med musik fra den franske film Le Concert. Det lange program har et afrikansk tema, og musikken er fra filmene Blood Diamond og The Lion King med vokal. Koreografi er af Sean Cheesman.

24-årige Amodio planlægger at blive i hvert fald til næste Vinter OL. Denne sæson gør han sin debut ved Lombardia Trophy, og dernæst bliver det French Masters. Senere bliver det til Grand Prix'erne Skate Canada og Trophée Eric Bompard.

Kilde: icenetwork

onsdag den 30. juli 2014

Musik update: Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov

Volosozhar og Trankov fejrer deres sejr ved Vinter OL 2014 (foto: Getty).

Russiske Tatiana Volosozhar og Maxim Trankov dominerede parløbernes felt forrige sæson med bl.a. en EM-sejr og to guldmedaljer ved Vinter OL 2014 i Sochi. Lidt overraskende har det ikke slukket deres tørst, da de annoncerede at de indtil videre bliver.

Duoens korte program vil have et indisk tema, men mere er ikke afsløret om dette. Deres lange program har formentligt et mere dystert tema, da de vil skøjte til musik fra filmene Dracula og Van Helsing. Begge programmer er igen koreograferet af Nikolai Morozov.

Parret skal deltage i Grand Prix'erne Skate America og Cup of China.

Kilde: team-russia2014.ru (russisk)

Musik update: Max Aaron

Aaron udfører sit korte program ved VM 2014, hvor det blev en 8. plads (foto: Getty).

Amerikanske Max Aaron måtte nøjes med bronze ved de nationale mesterskaber, og derfor glippede han skuffende lige en plads til Vinter OL 2014. Han har dog ikke mistet modet, og målet er nu Pyeongchang i 2018.

Det nye korte program er til musik fra filmen Footloose med vokal. Det lange program er til Gladiator, og her vil der blive gjort brug af dialog fra filmen. Koreografi er af henholdsvis Mark Pillay og Pasquale Camerlengo.

Aaron vil fortsat udføre en quad i det korte og to quads (salchow) i det lange program, men der vil muligvis blive opgraderet - han er bl.a. tæt på at lande quad loop.

Han vil debutere sine programmer denne uge ved Colorado Championships, og senere vil det blive til Grand Prix'erne Skate Canada og Rostelecom Cup.

Kilde: icenetwork

tirsdag den 29. juli 2014

Musik update: Anna Cappellini og Luca Lanotte

Mezzadri, Cappellini, Lanotte og Shpilband ved VM 2014 (foto: Getty).

Det italienske isdansepar Anna Cappellini og Luca Lanotte overraskede de fleste forrige sæson ved at tage guld ved både EM og VM, men den succesfulde sæson får ikke det rutinerede par (hhv. 27/28 år) til at tænke på tilbagetrækning endnu.

Første nyhed er et trænerskifte: i deres træningsbase i Milano beholder de Paola Mezzadri som hovedtræner, men i Detroit forlader de Igor Shpilband til fordel for hans eks-træningspartner Marina Zoueva. Derudover vil landsmænd Massimo Scali og Maurizio Margaglio være en del af deres trænerteam.

Parrets nye korte dans til Paso Double vil være til "Cappricio Espagnol", mens deres fridans er til "Danse Macabre" af Saint-Saëns. Koreografien er af Marina Zoueva.

Duoen skal deltage i Grand Prix'erne Cup of China og Trophée Eric Bompard.

Kilde: La Gazzetta dello Sport (italiensk)

søndag den 27. juli 2014

Musik updates fra Skate Detroit

Sommerkonkurrencen Skate Detroit 2014 er godt i gang, og selvom ikke alle nedenstående skøjteløbere var til stede, så var deres trænere mere end villige til at give noget info om deres nye programmer.

Update: se nogle videoer på Youtube her.

Brittany Jones / Joshua Reagan (CAN)
Et af bare to tilbageværende par fra forrige canadiske mesterskaber, Jones og Reagan, gør deres Grand Prix-debut ved Skate Canada. Amerikanske Reagan er allerede i gang med at søge permanent opholdstilladelse i Canada. Deres korte program er til musik fra filmen W.E. af Abel Korzeniowski, og deres lange er til "Young and Beautiful" fra The Great Gatsby soundtracket. Begge er koreograferet af Mark Pillay.

Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro (CAN)
Det nye par har et langt program til musicalen Chess. Koreografi er af Mark Pillay, som også har lavet deres korte program (endnu ikke afsløret). Parret skal deltage i Skate Canada og Trophée Eric Bompard, men de håber også på at blive tildelt en Senior B konkurrence.

Marissa Castelli / Mervin Tran (USA)
Det nye par har et kort program til "Ain't No Sunshine" med koreografi af Julie Marcotte (afkræftet). Parret håber på at konkurrere senere på sommeren, og deres første store konkurrence bliver nok U.S. Nationals. VM 2015 er muligt, så længe de kvalificerer sig, og han bliver løsladt fra Skate Canada.

Valentina Marchei / Ondrej Hotarek (ITA)
Det er bekræftet, at singles løber Marchei løber parløb med Hotarek (som nu er splittet med Stefania Berton). Duoen udfører allerede side-om-side triple lutz, kast triple lutz, double twist og senest kast triple salchow. Hun vil stadig fortsætte i singles og skal deltage ved Skate Canada og Rostelecom Cup.

Haven Denney / Brandon Frazier (USA)
Deres nye korte program er til The Godfather med vokal og koreografi af John Zimmerman og Silvia Fontana. Deres lange program er til musik fra The Lion King med koreografi af Renee Rocca. De vil debutere programmerne ved Cranberry Open og skal også deltage i Skate America og Rostelecom Cup.

Ellajd Baldé (CAN)
Hans nye korte program er til "This is a Man's Man's World" og "I Feel Good" med vokal. Koreografi er af Benji Schwimmer. Han skal deltage i Grand Prix'en Skate Canada.

Amber Glenn (USA)
Den amerikanske juniormester skrottede sit oprindelige korte program til "You Raise Me Up" - i stedet blev det til "Summertime" af George Gershwin. Hun gør sin internationale sæson debut ved JGP Courchevel.

Hannah Miller (USA)
Hun døjede med en ankelskade forrige sæson, og måske derfor har hun valgt at beholde sit korte program til Firebird med koreografi Daniil Barantsev.

Ashley Shin (USA)
Den amerikanske junior bronzevinder har et kort program til "My Way" (uden vokal) af Paul Anka med koreografi af Olga Ganitcheva.

Kilde: icenetwork 1 2

onsdag den 23. juli 2014

Musik update: Kiira Korpi



Finske Kiira Korpi skadede sin akillessene på venstre fod tilbage i september, og dermed missede hun hele sæson 2013-14 og muligheden for sit tredje Vinter OL. Sæsonen gik i stedet med rehab og en operation i april, og først her i juli kunne hun vende tilbage til USA for at genoptage træningen under Rafael Artunian.

Hun beholder sit oprindelige planlagte korte program, der er til Jeff Becks version af "A Day in the Life" af The Beatles med koreografi af Jeffrey Buttle. Hendes nye lange program er til "Violin Concerto in D minor" af Jean Sibelius med koreografi af Shae-Lynn Bourne.

25-årige Korpi er ikke kvalificeret til en Grand Prix konkurrence, så en eventuel sæsondebut er endnu ikke annonceret.

Kilde: icenetwork

tirsdag den 22. juli 2014

Program debut: Takahiko Kozuka SP

Japanske Takahiko Kozuka debuterede hvad der lignede sit nye korte program ved The Ice 2014. Programmet er en tango til "A Evaristo Carriego" af Eduardo Rovira. Kozuka skal deltage i Grand Prix'erne Skate Canada og Rostelecom Cup.


mandag den 21. juli 2014

Program debut: Satoko Miyahara FS

Japanske Satoko Miyahara debuterede sit nye lange program ved isshowet The Ice 2014. Musikken er fra musicalen Miss Saigon med vokal, og koreografi er af Tom Dickson. Miyahara skal deltage i Grand Prix'erne Skate Canada og NHK Trophy.