onsdag den 30. oktober 2013

Yuna Kim er tilbage på isen

Kim ved en pressekonference i anledning af 100 dage indtil Vinter OL 2014.

Den regerende verdensmester Yuna Kim har været savnet på Grand Prix'erne pga. en fodskade, men hun er nu tilbage på isen og lander allerede triple spring. Hun oplever stadig smerte, men det går efter sigende bedre, og Kim beskriver sin form som at værende 70 procent parat.

Som i forrige sæson regner hun med at gøre sin sæsondebut i december, formentlig i en senior B konkurrence (fx NRW Trophy). Derefter bliver det nok de sydkoreanske nationale mesterskaber og følgelig Vinter OL 2014, hvor hun er favorit til at forsvare.

Kilde: Reuters

Cup of China 2013 forudsigelser - Parløb

Pang/Tong, Savchenko/Szolkowy og Peng/Zhang er podiefavoritter ved Cup of China.

I parløbernes disciplin ser vi også mange internationale sæsondebuter.

Favoritter er selvfølgelig Aliona Savchenko og Robin Szolkowy, der er 4 gange verdensmestre. I dette felt burde kombinationen af deres tekniske elementer og høje programkomponenter være nok til at give dem guld, med mindre de nedsmelter. Det vil blive spændende at se, om de overhovedet kan komme i nærheden af rivalerne Tatiana Volosozhar og Maxim Trankovs scores. Tyskerne har intensivt trænet kast triple axel i off-sæsonen i håb om at indhente point der.

De regerende Cup of China mestre er Qing Pang og Jian Tong. Parret er feltets veteraner, men med alderen er der også kommet skader, og ved forrige VM måtte kineserne nøjes med en 5. plads. Parret har på det seneste haft en del problemer med side-om-side springene, men deres programkomponenter burde holde de resterende par af pinden.

På hjemmebane har vi også Cheng Peng og Hao Zhang, der tog en 5. plads forrige år. Parret er teknisk stærke med bl.a. quad twist, men forståeligt nok mangler præsentationen stadig en del arbejde hos det nye par. De virkede dog i god form ved en intern kinesisk sommerkonkurrence.

Resten af feltet virker mere åbent. Fra USA har vi Alex Scimeca og Chris Knierim, som i deres første sæson sammen kvalificerede sig til VM, hvor de tog en solid 9. plads (foran Peng/Zhangs 11. plads). Han har dog døjet med skade i off-sæsonen, og ved Ondrej Nepela Trophy kiksede han alle side-om-side spring; det blev derfor kun til en skuffende 3. plads (med lav score).

Landsmænd Felicia Zhang og Nathan Bartholomay har også udvist upålidelighed i deres unge partnerskab. Ved Skate America blev det kun til en 7. plads, omend parret havde et ganske solidt langt program.

Russiske Anastasia Martiusheva og Alexei Rogonov har taget to senior B-sølvmedaljer denne sæson. I dette felt bliver en podieplads nær umulig pga. deres kroniske problemer med side-om-side springene.

Franske Daria Popova og Bruno Massot tog en 7. plads ved forrige EM, men de begyndte denne sæson med en skuffende 5. plads ved forrige uges Cup of Nice.

Mine forudsigelser
1. Aliona Savchenko / Robin Szolkowy GER
2. Qing Pang / Jian Tong CHN
3. Cheng Peng / Hao Zhang CHN
4. Felicia Zhang / Nathan Bartholomay USA
5. Alexa Scimeca / Chris Knierim USA
6. Anastasia Martiusheva / Alexei Rogonov RUS
7. Daria Popova / Bruno Massot FRA
8. Xuehan Wang / Lei Wang CHN

Se flere detaljer her.

Kevin Reynolds trækker sig fra Cup of China

Mine forudsigelserne er allerede et stykke længere fra mål. Canadiske Kevin Reynolds har trukket sig fra Cup of China 2013, som begynder på fredag. Årsagen er vedvarende støvleproblemer, som har plaget har ham siden sæsonstart og kostet ham træningstid.

Reynolds er stadig på deltagerlisten til den sidste Grand Prix, Rostelecom Cup, som begynder 22. november. 

Kilde: skatecanada

Cup of China 2013 forudsigelser - Herrer

Yan, Reynolds, Kozuka og Ten elsker sort/hvid - og skal deltage i Cup of China 2013.

Hvis tendensen fortsætter, så vil herrernes konkurrence igen være den sværeste at forudse. Det må være det olympiske pres og de planlagte quads, som presser springstabiliteten helt i bund.

Japanske Takahiko Kozuka er den eneste herre i feltet, som har en Grand Prix-titel på sit resumé. Ikke desto mindre skuffede han for to uger siden ved Skate America, hvor han lavede nogle dyre springfejl og måtte nøjes med en samlet 6. plads. Han har igen chancen for at tage titlen pga. sine gennemgående kvaliteter, men han skal lande springene.

Kevin Reynolds har endnu ikke vundet nogle GP-medaljer, og derfor var det ekstra overraskende, da han forrige sæson vandt Four Continents og tog en 5. plads ved VM. Canadierens styrke ligger hans mange quads, og den stigende succes har også medført stigende programkomponenter. Han måtte dog trække sig fra Japan Open i start oktober, så det er lidt uvist, om han kommer i topform.

Værtsnation Kina sender to medaljekandidater. Den ene er tidligere Cup of China bronzevinder Nan Song, som kan være en blandet pose. Hans præsentation mangler stadig noget arbejde, men han forsøger de svære spring, og dermed kan rene programmer give ham en medaljechance.

Landsmand og juniorverdensmester fra 2012 Han Yan gør sin GP-debut. Yan er et stort talent med superb grundløb og store spring, og dette medførte forrige sæson til overraskende bronze ved Four Continents (hvor han slog Songs 6. plads). Ligesom de andre herrer er han dog også noget uforudsigelig.

Den regerende VM sølvvinder Denis Ten gør forhåbentlig sin sæsondebut. Han måtte trække sig fra Skate America pga. sygdom og rygsmerter, og han har valgt at deltage her på trods, at han stadig lider af rygsmerter. Ten overraskede alle med sit VM-sølv, da han ellers hele sæsonen havde løbet skuffende. Ten har potentialet til at vinde, men disse tilbageslag dæmper forventningerne.

Florent Amodio skuffede med en 12. plads ved VM, men han har sidenhen forladt Morozov og træner med Katia Krier og Shanetta Folle. Han begyndte sæsonen med en sejr ved French Master's, omend med meget lave scores - franskmanden er normalt heller ikke en tidlig sæsonstarter.

Rusland sender Maxim Kovtun, som forrige sæson vandt Junior Grand Prix Finalen, men senere skuffende med en 17. plads ved VM. Kovtun forsøger ambitiøst både quad tåloop og quad salchow i begge programmer, men ved de russiske interne konkurrence så han ud til at kæmpe med sværhedsgraden.

Amerikanske Richard Dornbush har kæmpet med springstabiliteten siden sin seniordebut - inklusionen af quads ser ud til at være grunden. Han har heller ikke fået en godt start på denne sæson, da han tog en skuffende 4. plads ved Finlandia Trophy. Potentialet til en podieplads er dog der.

*Update: Kevin Reynolds har trukket sig pga. støvleproblemer.

Mine forudsigelser
1. Kevin Reynolds CAN
2. Takahiko Kozuka JPN
3. Nan Song CHN
4. Han Yan CHN
5. Florent Amodio FRA
6. Richard Dornbush USA
7. Denis Ten KAZ
8. Maxim Kovtun RUS
9. Peter Liebers GER
10. Yi Wang CHN

Se flere detaljer her.

Hurra! Bloggen fylder 4 år



Tænk, at der er allerede er gået 4 år siden jeg startede bloggen! Det er jo en hel olympisk cyklus.

Da jeg begyndte bloggen, havde jeg ingen idé om, hvorvidt jeg stadig ville have lyst til at blogge den dag i dag. Kunstskøjteløb er noget af en obskur sport i Danmark, så det er virkelig lysten, der må drive værket - og det gør den heldigvis stadig!