mandag den 10. december 2018

James/Cipres vinde parløbstitel ved GPF 2018

James/Cipres udfører et løft i deres friløb ved GPF 2018 i Vancouver.

Det blev en tæt konkurrence hos parløberne ved Grand Prix Final 2018, og i sidste ende var podiet ikke adskilt er særlig mange point.

Favoritterne Vanessa James og Morgan Cipres havde ikke den bedste start, da hun underroterede på side-om-side triple tåloop og havde hånd på kast triple flip i det korte program. Franskmændene kom dog stærkt igen i friløbet med en fejlfri fremførelse, og med en sæsons bedste FS score kunne parret rykke op til guld.

Kinesiske Cheng Peng og Yang Jin var de overraskende førere efter det korte program, som de skøjtede uden fejl. Duoen fortsatte det flotte løb ind i det lange program, hvor de også løb fejlfrit, omend lavere sværhed på side-om-side springene betød, at de samlet måtte tage sølv.

VM-sølvvinderne Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov var ligesom franskmændene også nogle favoritter med problemer i det korte program, da hun faldt på solo triple tåloop(<) - resten af elementerne var dog flotte. Deres friløb var bedre, omend der var fejl som en usikker springkombination og snublen ud af kast triple flip. Russerne kunne tage bronze.

Landsmænd Natalia Zabiiako og Alexander Enbert leverede et fint kort program med undtagelse af side-om-side piruetter, som var særdeles usynkrone. De havde en tæt 2. plads, og deres friløb gik fint indtil de kiksede indgangen til deres axel lassoløft - som så fik nul point. Den dyre fejl trak dem ned på en 4. plads.

Italienske Nicole Della Monica og Matteo Guarise havde ikke deres bedste konkurrence, da de havde problemer med adskillige spring og kast. Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin havde et skuffende kort program med to dyre fejl, men deres friløb var til gengæld stærkt. De to par endte på en 5. og 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Vanessa JAMES / Morgan CIPRES
FRA
219.8841
2Cheng PENG / Yang JIN
CHN
216.9012
3Evgenia TARASOVA / Vladimir MOROZOV
RUS
214.2033
4Natalia ZABIIAKO / Alexander ENBERT
RUS
201.0724
5Nicole DELLA MONICA / Matteo GUARISE
ITA
187.6356
6Daria PAVLIUCHENKO / Denis KHODYKIN
RUS
186.8165

Se flere detaljer her.

Hubbell/Donohue tager isdanseguld ved GPF 2018

Hubbell/Donohue udfører deres fridans ved GPF 2018 i Vancouver.

Feltet var tættere hos isdanserne ved Grand Prix Final 2018 end vi er vant til, og et par placeringer overraskede måske en smule.

Forhåndsfavoritter Madison Hubbell og Zachary Donohue havde lidt lave levels på deres Tango Romantica i deres rytmedans, men de andre elementer var solide, så de tog stadig føringen. Deres fridans til Romeo+Juliet blev leveret uden besvær, og med høje GOE og komponenter kunne de snuppe guldet med sæsons bedste scores.

Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov fik kun level 2 på deres løft i rytmedansen, og derfor tog de en foreløbig 3. plads. Russerne kom dog igen med en stærk fridans, hvor de opnåede høje levels og vandt den tekniske scores. Samlet kunne de snuppe sølvet.

Italienske Charlene Guignard og Marco Fabbri havde en imponerende rytmedans med høje levels, og de kunne derfor tage en uventet 2. plads. Deres fridans var ligeledes flot teknisk og i præsentation, og parret kunne overraskende gå med bronzemedaljen.

To gange GP-vindere Alexandra Stepanova og Ivan Bukin havde lave mønsterdans levels i rytmedansen, men de tog en tæt 4. plads. Parrets fridans var uden synlige slinger, men lidt lavere GOE gjorde en forskel, og de forblev på deres 4. plads.

Landsmænd Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro leverede to solide fremførelser, og i dette felt var det nok til en 5. plads. Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde problemer med lave trin levels i rytmedansen, men deres fridans var stærkere. Det amerikanske par forblev på en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
205.3511
2Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
201.3732
3Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI
ITA
198.6523
4Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN
RUS
196.7244
5Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO
RUS
184.3756
6Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER
USA
184.0465

Se flere detaljer her.

Mishina/Galliamov vinder parløbernes titel ved JGPF 2018

Mishina/Galliamov udfører en baglæns indvendig dødsspiral i deres friløb.

Vi havde en utrolig tæt konkurrence hos parløberne ved Junior Grand Prix Final 2018, og ikke mange point endte med at adskille podiet.

Junior VM-bronzevinderne Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov havde en lidt usikker landing på side-om-side double axel i det korte program, og de placerede derfor nr. 3 i segmentet. Parret kom dog igen med et rent friløb, hvor de landede tre solo triple spring og to triple kast. Det teknisk stærke program trak dem op på guldet.

Junior VM-sølvvinderne Polina Kostiukovich og Dmitrii Ialin vandt det korte program med en ren fremførelse. Deres lange program var også fint med høj sværhed, men lidt lavere levels og en smule usikker springkombination gjorde akkurat forskellen; de faldt til en tæt sølvmedalje, kun 1.10 point fra guldet.

De regerende JGPF-sølvvindere Apollinariia Panfilova og Dmitry Rylov tog en foreløbig tæt 2. plads efter et fint kort program. Duoen leverede også et godt friløb, men en usikker kombination og lavere sværhed (ingen side-om-side triple spring) betød, at de samlet faldt til bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Anastasia MISHINA / Aleksandr GALLIAMOV
RUS
190.6331
2Polina KOSTIUKOVICH / Dmitrii IALIN
RUS
189.5312
3Apollinariia PANFILOVA / Dmitry RYLOV
RUS
186.5923
4Kseniia AKHANTEVA / Valerii KOLESOV
RUS
172.5144
5Anastasia POLUIANOVA / Dmitry SOPOT
RUS
158.3355
WDSarah FENG / TJ NYMAN
USA
 6

Se flere detaljer her.

Kostornaia vinder guldet ved JGPF 2018

Kostornaia udfører sit lange program ved JGPF 2018 i Vancouver.

Vi havde masser af sværhed planlagt hos damerne ved Junior Grand Prix Final 2018, men denne gang blev det renhed og kvalitet, som sejrede.

Regerende JGPF-sølvvinder Alena Kostornaia var fejlfri sit korte program med double axel og triple flip til start og triple lutz-triple tåloop i anden halvdel, og med flotte GOE og komponenter kunne hun tage føringen. I friløbet var hun også ren på sine syv triple spring inklusiv to 3-3 kombinationer i anden halvdel. Med sæsons bedste scores kunne russeren snuppe guldet.

Forsvarede mester Alexandra Trusova tog en tæt 2. plads med et rent kort program, men hun havde chancen for at indhente det i friløbet, hvor hun planlagde tre quads! Hun havde havde step-out på quad lutz og faldt på et andet underroteret forsøg, men quad tåloop var okay. Hun vandt den tekniske score, mens de lavere komponenter betød, at hun lå nr. 2 i friløbet og dermed samlet tog sølv.

Alena Kanysheva forsøgte ingen quads, men hun leverede i stedet to nær rene programmer - kun en triple salchow blev kendt underroteret. Hun blev belønnet med sæsons bedste scores og kunne lidt uventet tage bronzemedaljen.

Regerende JGPF-bronzevinder Anastasia Tarakanova havde småproblemer på sine triple spring i det korte program, men et rent friløb trak hende op på en 4. plads. Den sidste russer Anna Shcherbakova havde dyre fald i begge løb - bl.a. på begge quad lutz forsøg i friløbet - og tog en 5. plads.

Sydkoreanske Yelim Kim kunne ikke replikere sin rene løb fra JGP'erne, og med underrotationer samt et fald måtte hun nøjes med en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Alena KOSTORNAIA
RUS
217.9811
2Alexandra TRUSOVA
RUS
215.2022
3Alena KANYSHEVA
RUS
198.1433
4Anastasia TARAKANOVA
RUS
190.4654
5Anna SHCHERBAKOVA
RUS
181.8365
6Yelim KIM
KOR
177.9146

Se flere detaljer her.

Kihira vinder damernes titel ved GPF 2018

Rika Kihira udfører sit lange program ved GPF 2018 i Vancouver.

Damernes felt ved Grand Prix Final 2018 var utroligt stærkt med højt teknisk niveau.

Finale-debutant Rika Kihira leverede endeligt et rent kort program, da hun landede triple axel, triple flip-triple tåloop og triple lutz, og med en ny SP rekord på 82.51 point kunne hun tage en solid føring. I friløbet snublede hun på sit første triple axel forsøg (<<), men hun kom igen og landede triple axel-double tåloop og seks triple spring. Den 16-årige japaner fortsætter en ubesejret sæson med GPF-guld.

Den forsvarende mester Alina Zagitova leverede et rent kort program, men uden en triple axel måtte hun nøjes med en 2. plads. I det lange program kiksede hun sin første 3-3 kombination, som kun blev til triple lutz-single tåloop, men resten af løbet var rent inklusiv en triple lutz-triple loop i anden halvdel. Den olympiske mester måtte nøjes med sølvet.

Landsmand Elizaveta Tuktamysheva havde en vending ud af sin triple axel (<) i det korte program, men hun landede de andre spring rent. Hun havde atter en vending ud af sin triple axel i friløbet, men de syv resterende triple spring var flotte. Den tidligere verdensmester fortsætter en flot sæson med bronze.

Kaori Sakamoto leverede et rent kort program, og hendes friløb var også næsten rent, da hun faldt på enden af sin trespringskombination. Sofia Samodurova udførte to rene programme back-to-back, omend manglende power medførte lavere komponenter. De to GPF-debutanter tog 4. og 5. plads.

VM-bronzevinder Satoko Miyahara underroterede spring i begge programmer, og i dette stærke felt måtte hun trods en 200+ point score nøjes med en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Rika KIHIRA
JPN
233.1211
2Alina ZAGITOVA
RUS
226.5322
3Elizaveta TUKTAMYSHEVA
RUS
215.3233
4Kaori SAKAMOTO
JPN
211.6844
5Sofia SAMODUROVA
RUS
204.3355
6Satoko MIYAHARA
JPN
201.3166

Se flere detaljer her.