Hubbell/Donohue udfører deres fridans ved GPF 2018 i Vancouver. |
Feltet var tættere hos isdanserne ved Grand Prix Final 2018 end vi er vant til, og et par placeringer overraskede måske en smule.
Forhåndsfavoritter Madison Hubbell og Zachary Donohue havde lidt lave levels på deres Tango Romantica i deres rytmedans, men de andre elementer var solide, så de tog stadig føringen. Deres fridans til Romeo+Juliet blev leveret uden besvær, og med høje GOE og komponenter kunne de snuppe guldet med sæsons bedste scores.
Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov fik kun level 2 på deres løft i rytmedansen, og derfor tog de en foreløbig 3. plads. Russerne kom dog igen med en stærk fridans, hvor de opnåede høje levels og vandt den tekniske scores. Samlet kunne de snuppe sølvet.
Italienske Charlene Guignard og Marco Fabbri havde en imponerende rytmedans med høje levels, og de kunne derfor tage en uventet 2. plads. Deres fridans var ligeledes flot teknisk og i præsentation, og parret kunne overraskende gå med bronzemedaljen.
To gange GP-vindere Alexandra Stepanova og Ivan Bukin havde lave mønsterdans levels i rytmedansen, men de tog en tæt 4. plads. Parrets fridans var uden synlige slinger, men lidt lavere GOE gjorde en forskel, og de forblev på deres 4. plads.
Landsmænd Tiffani Zagorski og Jonathan Guerreiro leverede to solide fremførelser, og i dette felt var det nok til en 5. plads. Kaitlin Hawayek og Jean-Luc Baker havde problemer med lave trin levels i rytmedansen, men deres fridans var stærkere. Det amerikanske par forblev på en 6. plads.
Samlet resultat
FPl. | Name | Nation | Points | RD | FD | |||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|
1 | Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE |
| 205.35 | 1 | 1 | |||
2 | Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV |
| 201.37 | 3 | 2 | |||
3 | Charlene GUIGNARD / Marco FABBRI |
| 198.65 | 2 | 3 | |||
4 | Alexandra STEPANOVA / Ivan BUKIN |
| 196.72 | 4 | 4 | |||
5 | Tiffani ZAGORSKI / Jonathan GUERREIRO |
| 184.37 | 5 | 6 | |||
6 | Kaitlin HAWAYEK / Jean-Luc BAKER |
| 184.04 | 6 | 5 |
Se flere detaljer her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar