Nobunari Oda sluttede forrige sæson på en sørgelig måde, da en knæskade tvang ham til at trække sig fra de nationale mesterskaber. 25-årige Oda er nu tilbage, men det bliver en hård kamp for ham at kvalificere sig til de store mesterskaber i et stærkt japansk felt.
Hans nye korte program er til Ragtime musik med koreografi af Tom Dickson. Det lange program er til "Troldmandens lærling" af Paul Dukas samt " Daphnis et Chloé" af Maurice Ravel, med koreografi af Lori Nichol. Hans nye galaprogram er til "New York, New York" af Frank Sinatra med koreografi af Kenji Miyamoto.
Oda skal deltage i næste sæsons Grand Prix'er Skate Canada og Rostelecom Cup.
Kilde: www.nnn.co.jp (japansk)