fredag den 4. februar 2022

Vinter OL 2022 - Team USA tager føring efter dag 1

Team USA hepper på Nathan Chen efter hans veludførte korte program.

Kunstskøjteløbskonkurrencen ved Vinter OL 2022 begyndte i nat med herernes korte programmer, isdansernes rytmedans og parløbernes korte programmer. Niveauet var overraskende højt i alle discipliner, og det ledte faktisk en lidt overraskende holdstilling efter dag 1.

Team USA lagde stærkt ud og vandt 2 ud af 3 segmenter; Nathan Chen (som havde et skuffede program for 4 år siden) leverede et rent program med quad flip, triple axel og quad lutz-triple tåloop, og den amerikanske herre tog en forventet - men lettet - sejr hos herrerne. Madison Hubbell og Zachary Donohue leverede en skarp og aggresiv rytmedans, hvilken gav dem sejren over de russiske verdensmestre og favoritter. I parløb var Alexa Knierim og Brandon Frazier den største joker, men de skøjtede heldigvis rent og tog en 3. plads - det bedst mulige udfald. Det ser dermed ud til, at USA har en chance for guld, da de fører med to point over ROC. 

Forhåndfavoritterne ROC/Rusland leverede også solide programmer over hele linjen, men stærkere programmer fra rivalerne skubbede dem ned. Europamester Mark Kondratiuk måtte kæmpe lidt, men samlet set leverede han et rent program med quad tåloop, triple axel og quad salchow-triple tåloop - hans 3. plads var det bedst mulig udfald, når de andre favoritterne også løb rent. I isdans løb Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov solidt, men der var små fejl fra ham; lidt usikkerhed på twizzles (lvl 3) og et stepout under midline trinnene - det resulterede i en 2. plads. Parløberne Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov løb fejlfrit og opnåede et nyt personligt bedste, men med den mindste margin endte de også på en 2. plads. ROC har dog mulighed for at hente ind på USA i damernes korte program.

Værtsnation Kina klarede sig relativ godt. Boyang Jin havde et fald, men han gjorde nok til en 6. plads. Isdanserne Shiyue Wang and Xinyu Liu dansede et godt program, og deres 5. plads var nok det bedst mulige udfald. Parløberne Wenjing Sui og Cong Han var i en klasse for sig: med et rent program satte de en verdensrekord og tog 1. pladsen. Kina er på en 3. plads, men det bliver svært at holde fast på en podieplads, da de forventes at falde i placeringerne efter damernes korte program.

Japan er kun ét point fra top 3. Shoma Uno leverede sit sæsons bedste med en ren fremførelse med quad flip, quad tåloop-triple tåloop og triple axel, og det blev belønnet med en solid 2. plads. Både deres isdansere og parløbere havde måske potentiale til én højere placering hver, men deres solide fremførelser holdte Japan i medaljerækkevidde.

Italien klarede sig godt i herrer og især isdans, mens de i parløb skøjtede under niveau. De er i top 5 nu, men der er en risiko for at de ikke går videre, da deres dame ikke er spået til at placere højt. 

De forsvarende mestre Canada skuffede slemt hos herrerne, og selv i isdans placerede de under forventning, mens deres par gjorde det så godt som håbet. De får brug at et stærkt kort program fra Madeline Schizas, hvis de skal gå videre til de lange programmer. 

Holdstilling efter Dag 1
RankTeamNationTotal PointsMenWomenPairsIce Dance
1United States of America
USA
2810810
2ROC
ROC
26899
3People's Republic of China
CHN
215106
4Japan
JPN
20974
5Italy
ITA
18648
6Canada
CAN
16367
7Georgia
GEO
15753
8Czech Republic
CZE
12435
9Ukraine
UKR
422
10Germany
GER
321

Herrer: Kort Program
1. Nathan Chen USA - 111.71
2. Shoma Uno JPN - 105.46
3. Mark Kondratiuk ROC - 95.81
4. Morisi Kvitelashvili GEO - 92.37
5. Daniel Grassl ITA - 88.10
6. Boyang Jin CN - 82.87
7. Michal Brezina CZE - 76.77
8. Roman Sadovsky CAN - 71.06
9. Paul Fentz GER - 68.64
WD Ivan Shmuratko UKR (pga. covid-19)

Isdans: Rytmedans
1. Madison Hubbell / Zachary Donohue USA - 86.56
2. Victoria Sinitsina / Nikita Katsalapov RUS - 85.05
3. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA - 83.83
4. Piper Gilles / Paul Porier CAN - 82.72
5. Shiyue Wang / Xinyu Liu CHN - 74.66
6. Natalie Taschlerova / Filip Taschler CZE - 68.99
7. Misato Komatsubara / Tim Koleto JPN - 66.54
8. Maria Kazakova / Georgy Reviya GEO - 64.60
9. Oleksandra Nazarova / Maksum Nikitin UKR
10. Katharina Mueller / Tim Dieck GER - 63.21

Parløb: Kort Program
1. Wenjing Sui / Cong Han CHN - 82.83
2. Anastasia Mishina / Aleksandr Galliamov - 82.64
3. Alexa Knierim / Brandon Frazier USA - 75.00
4. Riku Miura / Ryuichi Kihara JPN - 74.45
5. Kirsten Moore-Towers / Michael Marinaro CAN - 67.34
6. Karina Safina / Luka Berulava GEO - 64.79
7. Nicole Della Monica / Matteo Guarise ITA - 60.30
8. Jelizaveta Zukova / Martin Bidar CZE - 56.70
9. Sofiia Holichenko / Artem Darenskyi UKR - 53.65
WD Minerve Fabienne Hase / Nolan Seegert GER (pga. covid-19)

Se flere detaljer her.