Stellato-Dudek/Deschamps udfører den sjældne forlæns udvendig dødsspiral. |
Feltet hos parløberne ved ISU World Figure Skating Championships 2024 var dybt, men også helt åbent; en håndfuld havde potentiale til guldet, men ingen har været ubesejrede denne sæson.
Hjemmebanefavoritter og nykronede 4CC-mestre Stellato-Dudek/Deschamps havde dog mest medvind, og de drog nytte af det: parret skøjtede et rent kort program med triple twist, side-om-side triple tåloops samt kast triple loop. En SP score på 77.48 point var et nyt personligt bedste og gav dem en solid føring. I friløbet måtte hun kæmpe sig igennem springsekvensen, men ellers fik de landet bla. triple salchows og begge triple kast fint. Deres FS score på 144.08 point var dagens andenbedste, men nok til at sikre dem deres første VM-medalje og verdenstitel.
De forsvarende mestre Miura/Kihara har døjet med skade, men de peakede på det rigtige tidspunkt. Duoen leverede et rent kort program, men lidt lavere GOE på spring og kast kostede nogle point. Parret havde vendt tilbage til deres olympiske friløb, og det viste sig at være en god beslutning, da de skøjtede med masser af fart og kvalitet. Hun doublede dog på side-om-side salchow, men resten af elementerne var flotte. De vandt friløbet, men samlet måtte de nøjes med sølv - deres tredje VM-medalje.
GPF-mestrene Hase/Volodin havde en skuffende 5. plads ved EM, men parret virkede i topform i Montréal. Det tyske par løb et rent kort program, som gav dem en tæt foreløbig 4. plads. I friløbet fik de landet springsekvens og begge kast med super kvalitet, men hun havde et fald på en ellers landet triple salchow. Parret rykkede op til bronze i deres VM-debut.
Pavlova/Sviatchenko imponerede igen med deres stabilitet. Det ungarske par skøjtede to helt rene programmer, og dette blev belønnet med høje personlige bedste nye scores. Ligesom ved GPF og EM, måtte de tage den lidt utaknemlige 4. plads.
Det andet tyske par Hocke/Kunkel har haft en blandet sæson pga. skade, men de toppede også ved VM. Parret løb også to rene programmer og opnåede nye personlige bedste scores. Deres 5. plads er deres hidtil bedste ved VM.
De italienske par løb under niveau: de regerende VM-bronzevindere Conti/Macii havde et stærkt kort program, men mange småfejl i friløbet trak dem ned på en 6. plads. De nykronede Europamestre Beccari/Guarise havde dyre fejl på springene i friløbet og tog en 9. plads i deres VM-debut.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.