torsdag den 1. november 2018

GP Helsinki 2018 forudsigelser - Isdans

Stepanova/Bukin udfører deres fridans ved Finlandia Trophy 2018.

Isdansernes felt ved GP Helsinki 2018 er alle kendetegnet af lovende up-and-coming par, som virkelig kan gøre sig bemærkede denne sæson. Ingen har endnu en GP-sejr på resuméet, så vi vil få nogle nye mestre.

Favoritter er de regerende EM-bronzevindere Alexandra Stepanova og Ivan Bukin, som har en chance for at blive Ruslands toppar. Parret er kendt for deres iøjefaldende løft og twizzles, men de kan nogle gange kan tabe point pga. lave levels. Forrige sæson blev det til to GP-bronzemedaljer og en solid 7. plads ved VM, og de begyndte denne sæson med en sejr ved Finlandia Trophy.

Sølvfavoritter må være Charlene Guignard og Marco Fabbri, som tog en 9. plads ved forrige VM. Italienerne tog for nyligt deres første GP-medalje, da de vandt sølv ved Skate America, og med endnu et par solide fremførelser kan de snuppe sølv igen og tage en tur til Finalen.

Bronze virker umiddelbart mere åbent, men juniorverdensmestrene fra 2016 Lorraine McNamara og Quinn Carpenter er et godt bud. Amerikanerne i gang med deres anden seniorsæson, og deres teknisk skarpe og elegante løb har indtil nu givet dem sølv ved Ondrej Nepela Trophy og en 4. plads ved Skate America. 

Landsmænd Christina Carreira og Anthony Ponomarenko gør deres GP-debut efter at have taget sølv ved det seneste Junior VM. Duoen er også teknisk stærke med elegant præsentation, men både power og præsentation mangler lidt arbejde for at kunne score i toppen. De har haft en stærk sæsonstart med sølv og bronze i Challenger serien.

Hold øje med Sara Hurtado og Kirill Khaliavin, som også gør deres GP-debut. Forrige sæson tog det spanske par en 8. plads ved EM, før det blev en flot 12. plads ved Vinter OL. Parret har flotte elementer, men mangler måske stadig lidt sikkerhed på disse. Denne sæson har de bronze fra Lombardia Trophy.

Wildcards er Betina Popova og Sergey Mozgov, der stadig er et relativt nyt par, og som derfor endnu ikke har deltaget i nogle ISU mesterskaber endnu. Parret har masser af flair og personlighed, men de kan til tider mangle kontrol. De startede sæsonen med bronze ved Ondrej Nepela Trophy.

Mine forudsigelser
1. Alexandra Stepanova / Ivan Bukin RUS
2. Charlene Guignard / Marco Fabbri ITA
3. Lorraine McNamara / Quinn Carpenter USA
4. Christina Carreira / Anthony Ponomarenko USA
5. Sara Hurtado / Kirill Khaliavin ESP
6. Betina Popova / Sergey Mozgov RUS
7. Juulia Turkkila / Matthias Versluis FIN
8. Katharina Müller / Tim Dieck GER
9. Jasmine Tessari / Francesco Fioretti ITA
10. Shari Kock / Christian Nüchtern GER

Se flere detaljer her.