Liu, Valieva og Usacheva ved JGPF 2019/20. Alle tre piger skulle have deltaget i den nu aflyste JGP serie. |
Det var forventet, men ikke desto mindre er det sørgelige nyheder: ISU Junior Grand Prix serien i kunstskøjteløb for den kommende sæson 2020/21 er blevet aflyst. Årsagen er selvfølgelig den globalt florerende covid-19 pandemi og de tilhørende rejserestriktioner.
Der var oprindeligt planlagt syv JGP events fra 26. august til 17. oktober 2020, men allerede tre events blev aflyst inden ISU aflyste hele serien (dermed vil JGPF heller ikke blive afholdt 10.-13. december).
Den 3. august vil ISU tage stilling til senior Grand Prix seriens skæbne. Her er endnu ingen event blevet aflyst.
Kilde: ISU