torsdag den 1. august 2013

Musik update og program debut: Lindsay Davis og Rockne Brubaker

Det nye amerikanske par Lindsay Davis og Rocke Brubaker har begge haft en del partnere, men forhåbentlig har de fundet det match, der kan bringe dem til det næste stadie.

Parrets nye korte program er til "Petite Fleur" med koreografi af Marina Zoueva. Parrets debut af programmet ved Skate Milwaukee (se video her) var ikke super, da de tilsammen faldt tre gange og kun scorede 41.87 point.

Ved forrige uges Skate Detroit gik det bedre. Her undgik de fald og fik scoret 58.80 point.


Parrets lange program er til Umbrellas of Cherbourg. Renée Roca koreograferede programmet til Brubaker og hans forrige partner Mary Beth Marley (som har afsløret, at hun stoppede med parløb pga. en spiseforstyrrelse), men Davis/Brubaker har altså valgt at overtage programmet. Parret scorede 106.84 point ved Skate Detroit. Der er dog plads til en del forbedringer bl.a. forsøgte de ingen level 4 løft.


Parret vil deltage ved Nebelhorn Trophy og Grand Prix'en Skate Canada.

Kilde: icenetwork

Program debut: Gracie Gold FS

Så er tiden for sommerkonkurrencer begyndt, og det betyder at især mange amerikanske skøjteløbere vil debutere deres nye programmer.

Gracie Gold debuterede sit nye lange program til Tchaikovskys "Tornerose" (koreografi af Marina Zoueva) ved Skate Milwaukee 2013. Videokvaliteten er ikke super, men hun landede fire triple spring - hun doublede springene i anden halvdel for at koncentrere sig om koreografien. Scoren blev 113.96 point, hvilket tegner godt så tidligt på sæsonen.

Miki Ando afslører fødsel af datter tilbage i april

Nyheden om Miki Andos datter trak overskrifter i Japan. (Foto: Getty)

Det havde ingen vist set komme...

25-årige Miki Ando afslørede for en måned siden på et japansk tv-show, at hun gav fødsel til en datter tilbage i april. Hun opdagede graviditeten i oktober og overvejede i første omgang abort, men valgte i sidste ende at beholde barnet.

Datterens navn er Himawari, hvilket betyder "solsikke" på japansk. Faren til barnet har hun endnu ikke offentliggjort. Tidligere kæreste/træner Nikolai Morozov har allerede benægtet faderskab, men rygter hinter på japanske kunstskøjteløber Yasuharu Nanri, som Ando ifølge japanske medier bor sammen med.

Datteren sætter dog ikke en stopper for Andos planer for comeback mod Vinter OL 2014 i Sochi. Hun genoptog træningen en måned efter fødslen og har allerede deltaget i et isshow.

Kilde: icenetwork