tirsdag den 13. december 2011

Tid til de nationale mesterskaber...

Nu hvor Grand Prix Finalen er ovre, kan vi se frem til de nationale mesterskaber. Et par stykker har allerede været afholdt - deriblandt DM - men de største venter stadig. I de store kunstskøjteløbsnationer er de nationale mesterskaber særdeles vigtige, da de afgør hvem der bliver sendt til Junior VM, EM, 4CC og VM.

Hoveddelen af de europæiske finder sted i december, mens de amerikanske og canadiske er i midt januar.

Mao Asada har også annonceret, at hun på trods af morens død vil deltage i de japanske mesterskaber, som afholdes fra den 22. til 26. december.