onsdag den 19. oktober 2011

Musik update: Carolina Kostner

Italienske Carolina Kostner har haft en af karrierens bedste sæsoner, hvor hun har vundet en medalje ved hver eneste konkurrence, hun deltog i. Blandt andet blev det til hendes tredje VM-medalje - bronze.

Kostner går klassisk denne sæson: det korte program er til "Allegretto" fra Trio No. 2 af Dmitri Shostakovich. Det lange er til "Concerto No. 27" af Wolfgang Amadeus Mozart. Programmerne er formentlig koreograferet af hendes faste koreograf, Lori Nichol.

24-årige Kostner ser dog ikke ud til at sagtne farten. Hun skal deltage i tre Grand Prix'er: denne uges Skate America samt Cup of China og Trophée Eric Bompard. Det er uvist hvilke spring, hun vil forsøge denne sæson, da hun endnu ikke har konkurreret - men det får vi snart at vide...

(Kilde: www.carolina-kostner.it)

Skate America 2011 - tidsplan

Sæsonens første senior Grand Prix i kunstskøjteløb, Skate America, finder sted i Ontario, Californien i USA fra den 21. til 23. oktober. Ontario (den amerikanske) er hele 9 timer bagud ift. dansk tid, men her er tidsskemaet alligevel, hvis du har lyst til at tjekke live resultater på ISU's hjemmeside.

Tidsskema, dansk tid

Lørdag den 22. oktober
04:00-05:25 - Herrer: kort program
05:40-06:50 - Isdans: kort dans

20:35-22:15 - Herrer: langt program
22:30-23:50 - Isdans: fridans

Søndag den 23. oktober
03:55-05:10 - Parløb: kort program
05:25-06:45 - Damer: kort program

22:00-23:25 - Parløb: langt program
23:40-01:15 - Damer: langt program

Mandag den 24. oktober
04:00-06:00 - Gala: Skating Spectacular

Eurosport og Eurosport 2 viser meget af konkurrencen (live og genudsendelser). Se mere under fanen 'Se det på TV og internet'. Men videoer burde også blive uploadet på Youtube.

Få mere info på den officielle hjemmeside her.