Ksenia Makarova udfører en siddepiruette ved Rostelecom Cup 2010. (Foto: Getty Images)
18-årige Ksenia Makarova har valgt at forlade sine trænere Galina Zmievskaya og Viktor Petrenko, der har træningsbase i New Jersey i USA. Makarova har boet i USA siden hun var 8 år gammel, men hun har nu valgt at rykke tilbage til hjemlandet. Hun vil træne i Sankt Petersborg med sin nye træner Evgeni Rukavitsyn, som bl.a. træner den nykronede russiske mester i herre singles, Konstantin Menshov. Larissa Selezneva og Oleg Makarovs datter kommer dog ikke til at være helt alene, da hun efter sigende skal bo hos sine bedsteforældre.
Makarova endte som regerende mester på en skuffende 5. plads ved de russiske nationale mesterskaber, så forhåbentlig vil trænerskiftet få hende på rette kurs inden hendes næste konkurrence, nemlig EM i Bern.
(Kilde: www.wintersport-news.com (italiensk))