fredag den 28. november 2014

NHK Trophy 2014 videoer - Herrer SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 11). Se resten af herrernes korte programmer her.

Takahito Mura (JPN)
SP: 86.28 (#1). Musik: Carmen af Georges Bizet


Jeremy Abbott (USA)
SP: 81.51 (#2). Musik: "Lay Me Down" af Sam Smith, James Napier, Elvin Smith


Daisuke Murakami (JPN)
SP: 79.68 (#3). Musik: "El Tango de Roxanne" (fra Moulin Rouge soundtrack)


Rent løb sikrer Mura føring ved NHK Trophy

Mura udfører baglæns indgang til sin kombinationspiruette i det korte program (foto: AP).

Dag 1 af NHK Trophy 2014 sluttede med herrernes korte programmer, hvor vi fik nogle blandede fremførelser.

Skate Canada-vinder Takahito Mura leverede igen et stærkt program. Han lagde ud med en quad tåloop-triple tåloop og fin triple axel og havde en triple lutz i anden halvdel. Piruetter og præsentationen var ikke så finpudset som de andre herrers, men springene sikrede ham føringen med et nyt personligt bedste på 86.28 point.

De næste fire herrer er adskilt at kun 3.50 point. Jeremy Abbott løb lige efter landsmænd Miner og Farris' skuffende fremførelser, men heldigvis formåede han at holde hovedet koldt. Som den eneste i top 7 forsøgte han ikke en quad, men til gengæld leverede han et rent program med triple flip-triple tåloop, triple lutz og triple axel. En score på 81.51 point giver ham en foreløbig 2. plads.

Dagens positive overraskelse kom fra Daisuke Murakami, som havde sit hidtil bedste løb; det rene program indeholdte quad salchow-double tåloop, triple axel og triple flip. Et nyt personligt bedste på 79.68 point placerer ham på en 3. plads.

Sergei Voronov havde en nogenlunde fremførelse, men han var ikke så overbevisende som for to uger siden. Han landede lidt hårdt for sin quad tåloop og fik kun tilføjet en double tåloop. Dernæst var der to fødder og hånd på triple axel, men solo triple loop var fin. Han er på en 4. plads med 78.93 point.

Uheldet fra Cup of China var tydelig at spore hos Yuzuru Hanyu, som skuffende er den lavest placerede af japanske herrer. Han faldt på en underroteret quad tåloop og havde hånd på sin triple lutz, før han tilføjede en single tåloop. En smuk triple axel og level 4 piruetter og trin hjalp ham dog til en 5. plads med 78.01 point, hvilket sætter ham i medaljerækkevidde.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Takahito MURA

JPN
86.281
2Jeremy ABBOTT

USA
81.512
3Daisuke MURAKAMI

JPN
79.683
4Sergei VORONOV

RUS
78.934
5Yuzuru HANYU

JPN
78.015
6Ivan RIGHINI

ITA
70.276
7Elladj BALDE

CAN
67.507
8Jeremy TEN

CAN
65.818
9Jin Seo KIM

KOR
65.699
10Ross MINER

USA
63.3610
11Joshua FARRIS

USA
58.3511

Se flere detaljer her.

NHK Trophy 2014 videoer - Damer SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 12). Se resten af damernes korte programmer her.

Gracie Gold (USA)
SP: 68.16 (#1). Musik: "Adagio" fra Piano Concerto in A minor af Edvard Grieg


Alena Leonova (RUS)
SP: 68.11 (#2). Musik: "Smile" fremført af by Nat King Cole; "Overture - Unveiling the Statue" (City Lights soundtrack) af Carl Davis; "Terry's Theme" (fra Limelight soundtrack) af Charlie Chaplin


Kanako Murakami (JPN)
SP: 64.38 (#3). Musik: "Think of Me" (fra The Phantom of the Opera) af Andrew Lloyd Webber


Gracie Gold tager kneben føring ved NHK Trophy

Gold udfører en forlæns udvendig spiral i sit korte program (foto: Getty).

Damernes korte programmer ved NHK Trophy 2014 begyndte lidt rustent, men anden halvdel kunne imponere med solide fremførelser.

Den sidste på isen var Gracie Gold, og endelig fik hun leveret et rent program. Hun lagde ud med en fin triple lutz-triple tåloop og havde en triple loop og double axel i anden halvdel. De tre hurtigt piruetter blev tildelt level 4. Et sæsons bedste på 68.16 point giver hende føringen.

Kun 0.05 point bagud har vi Alena Leonova, som også oversteg forventninger med et rent program. Hun fik landet en stor triple tåloop-triple tåloop og havde en triple flip og double axel i anden halvdel. Det underholdende program blev belønnet med et nyt personligt bedste på 68.11 point og en tilhørende 2. plads.

Kanako Murakami leverede et smukt program med bl.a. triple flip og double axel, men bagenden på hendes triple tåloop-triple tåloop blev dog kendt underroteret. Alle trin og piruetter blev tildelt level 4. Et sæsons bedste på 64.38 point giver hende en 3. plads.

Landsmand Satoko Miyahara havde umiddelbart et rent kort program, men nogle småfejl kostede nogle point: lutzen i hendes triple lutz-triple tåloop blev kendt underroteret, og hun holdte ikke basisposition i sin springpiruette længe nok, hvilket kostede 30% i basisværdi. Et sæsons bedste på 60.69 point giver hende en 4. plads.

Zijun Li lagde ud med et hårdt faldt på triple flip-triple tåloop, hvor tåloopen var underroteret. Resten af programmet var dog rent. Christina Gao havde ingen fejl, men kombinationen var en lettere triple tåloop-double tåloop. De to damer er på en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Dagens nedsmeltning kom fra Polina Edmunds, som faldt på triple lutz i planlagt kombination og dernæst singlede sin flip. Hun er nede på en skuffende 11. plads

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Gracie GOLD

USA
68.161
2Alena LEONOVA

RUS
68.112
3Kanako MURAKAMI

JPN
64.383
4Satoko MIYAHARA

JPN
60.694
5Zijun LI

CHN
56.445
6Christina GAO

USA
54.866
7Gabrielle DALEMAN

CAN
53.467
8Riona KATO

JPN
50.878
9Elene GEDEVANISHVILI

GEO
50.189
10Anne Line GJERSEM

NOR
49.0910
11Polina EDMUNDS

USA
48.9611
12Anna OVCHAROVA

SUI
45.8312

Se flere detaljer her.

NHK Trophy 2014 videoer - Parløb SP

Jeg indlejrer kun top 3 (ud af 7). Se resten af parløbernes korte programmer her.

Meagan Duhamel / Eric Radford (CAN)
SP: 72.70 (#1). Musik: "Un peu plus haut" af Ginette Reno


Yuko Kavaguti / Alexander Smirnov (RUS)
SP: 64.60 (#2). Musik: "Méditation" fra Thaïs af Jules Massenet


Xiaoyu Yu / Yang Jin (CHN)
SP: 60.15 (#3). Musik: "Yulunga (Spirit Dance)" af Dead Can Dance


Duhamel/Radford tager solid føring efter kort program ved NHK Trophy

Duhamel/Radford poserer efter deres korte program (foto: Getty).

NHK Trophy 2014 begyndte i morges med parløbernes korte programmer, og det blev ikke helt den tætte kamp, som nogle måske havde forudset.

Canadiske Meagan Duhamel og Eric Radford leverede et dramatisk og teknisk stærkt program med highlights som triple twist, side-om-side triple lutzer og kast triple lutz. Tre ud af fire elementer blev belønnet med level 4. Det rene løb blev belønnet med den præcis samme score som ved Skate Canada, nemlig 72.70 point, og parret tager dermed en solid føring før det lange program.

Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov lagde ud med side triple tåloops, hvor hun måtte holde fast i landingen. Resten af programmet med bl.a. triple twist og kast triple loop blev udført fint, men den lavere sværhedsgrad, GOE og programkomponenter betyder en lidt fjern 2. plads med 64.60 point.

Kinesiske Xiaoyu Yu og Yang Jin landede nogle meget synkrone side-om-side triple tåloops og fulgte op med en fin triple twist. Hun havde dog to fødder og step-out på kast triple loop. Et sæsons bedste på 60.15 point giver dem en foreløbig 3. plads.

Lige i hælene på dem har vi Vera Bazarova og Andrei Deputat. De fik også landet side-om-side triple tåloops omend meget usynkront. Både triple twist og kast triple loop blev udført fint, men side-om-side piruetterne var heller ikke synkrone. Russerne er på en 4. plads med et nyt personligt bedste på 60.15 point.

De resterende par havde både fejl på side-om-side spring og kast (mindst ét fald), og de ligger dermed fjernt fra podiet.

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1Meagan DUHAMEL / Eric RADFORD

CAN
72.701
2Yuko KAVAGUTI / Alexander SMIRNOV

RUS
64.602
3Xiaoyu YU / Yang JIN

CHN
60.153
4Vera BAZAROVA / Andrei DEPUTAT

RUS
59.624
5Mari VARTMANN / Aaron VAN CLEAVE

GER
48.395
6Dee Dee LENG / Simon SHNAPIR

USA
45.916
7Narumi TAKAHASHI / Ryuichi KIHARA

JPN
45.357

Se flere detaljer her.