søndag den 28. oktober 2018

Tuktamysheva vinder Skate Canada 2018

Tuktamysheva udfører sit lange program ved Skate Canada 2018.

Damernes event ved Skate Canada 2018 var fyldt med overraskelser, men i sidste ende blev det en tæt kamp om medaljerne.

Russiske Elizaveta Tuktamysheva havde et utrolig flot kort program med triple axel, triple tåloop-triple tåloop og triple lutz; det rene løb gav hende en god føring. I friløbet faldt hun på sit triple axel forsøg, men hun fik landet fem andre solide triple spring. Samlet gjorde hun nok til guld - faktisk tog hun sin første GP-sejr ved Skate Canada tilbage i 2011!

Junior VM-bronzevinder Mako Yamashita havde et rent kort program (dog "e" på triple flip), og hun gentog med et rent friløb med to store triple lutz-triple tåloop kombinationer (en solo triple loop var dog <). Med et sæsons bedste kunne hun tage sølv i sin GP-debut, under ét point fra guldet.

OL-sølvvinder Evgenia Medvedeva havde en ukarakteristisk fejl i det korte program, da hun floppede sin triple flip og dermed ikke fik en kombination ind; fejlen efterlod hende på en 7. plads. Hun kom dog stærkt igen i friløbet med et så godt som rent løb med to 3-3 kombinationer i anden halvdel. Hun efterlod dog point på bordet med "e" på den anden lutz, en underroteret loop og lave levels. Ikke desto mindre vandt hun friløbet og trak sig op til bronze.

Både Mariah Bell og Elizabet Tursynbaeva havde problemer med deres rotationer i deres korte program, som kostede dem en del point. De havde også begge et fald i deres friløbet, men samlet set var det en god effort. De tog en henholdsvis 4. og 5. plads.

Den regerende VM-sølvvinder Wakaba Higuchi havde et flot kort program, selvom hendes triple (f)lip var underroteret. Hun havde dog adskillige fejl i friløbet med et pop, underrotationer på hendes 3-3 og et flop på triple loop. Det medførte en lidt skuffende 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Elizaveta TUKTAMYSHEVA
RUS
203.3213
2Mako YAMASHITA
JPN
203.0632
3Evgenia MEDVEDEVA
RUS
197.9171
4Mariah BELL
USA
190.2554
5Elizabet TURSYNBAEVA
KAZ
185.7165
6Wakaba HIGUCHI
JPN
181.2927
7Starr ANDREWS
USA
174.7249
8Alaine CHARTRAND
CAN
172.1788
9Daria PANENKOVA
RUS
168.54116
10Alicia PINEAULT
CAN
158.29911
11Yura MATSUDA
JPN
157.591010

Se flere detaljer her.

Hubbell/Donohue tager back-to-back GP guld med sejr ved Skate Canada 2018

Hubbell/Donohue udfører deres fridans i Laval, Canada.

Isdansernes konkurrence ved Skate Canada 2018 var præget af nogle overraskelser, hvor et par dansere havde nogle ukarakteristiske fejl.

Forrige uges Skate America-vindere Madison Hubbell og Zachary Donohue var igen skråsikre på deres trin, og duoen fik leveret både deres rytmedans og fridans med kvalitet på deres tekniske elementer - alle hold havde dog problemer med levels i rytmedansen. Med sæsonens anden GP-sejr er de videre til Finalen.

Russiske Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov leverede en solid rytmedans, men lave levels betød en lidt fjern andenplads. Parret havde en elegant fridans, og de vandt faktisk dette segment med en lille margin. Samlet kunne de snuppe sølv, hvilket er deres i alt fjerde GP-medalje.

Hjemmebanefavoritter Piper Gilles og Paul Poirier havde en uheldig rytmedans, da hun havde et uventet fald på deres Tango Romantica trin; denne fejl efterlod dem på en 6. plads. Duoen gjorde dog et stærkt comeback i med en kunstnerisk fridans, og det canadiske par kunne trække sig helt op på bronze.

Franske Marie Jade-Lauriault og Romain Le Gac havde to flotte danse, og de endte på en solid 4. plads - deres hidtil bedste GP-placering. Spanske Olivia Smart og Adrian Diaz lå på en 3. plads efter rytmedansen, men problemer med levels i fridansen trak dem ned til en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
200.7612
2Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
195.1721
3Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
186.9763
4Marie-Jade LAURIAULT / Romain LE GAC
FRA
180.3244
5Olivia SMART / Adrian DIAZ
ESP
176.5735
6Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
165.8858
7Robynne TWEEDALE / Joseph BUCKLAND
GBR
162.5086
8Carolane SOUCISSE / Shane FIRUS
CAN
156.7497
9Haley SALES / Nikolas WAMSTEEKER
CAN
150.23109
10Anastasia SKOPTCOVA / Kirill ALESHIN
RUS
147.99710

Se flere detaljer her.

Uno forsvarer titel ved Skate Canada 2018

Shoma Uno udfører sit lange program til Måneskinssonaten.

Ingen herre var helt fejlfri ved Skate Canada 2018, men ikke desto mindre fik vi set mange gode fremførelser for så tidligt i sæsonen.

Forsvarende mester Shoma Uno havde et ambitiøst kort program, men en usikker quad kombo og et hårdt styrt på triple axelen betød en foreløbig andenpladsplads. Han kom dog stærkt tilbage i friløbet, hvor han lagde ud med fire solide quads (den ene dog underroteret). To fald på triple-triple kombinationer sent i programmet ødelagde illusionen, men samlet set var der ikke tvivl om, at han havde gjort nok til guldet.

På hjemmebane havde Keegan Messing et fremragende kort program med highlights som quad tåloop-triple tåloop, og lidt uventet tog han føringen. I friløbet havde han ikke samme sværhed som Uno, men han fik stadig landet en quad og seks triple spring - han faldt på sin anden quad tåloop. Sølvet er hans første GP-medalje.

Sydkoreanske Junhwan Cha imponerede med et rent kort program med quad salchow og triple lutz-triple loop, og i friløbet beviste han at det ikke var et lykketræf; han faldt godt nok på sin quad tåloop, men resten af hans løb var uden fejl med bl.a. en quad salchow og to triple axeler. Samlet blev det til bronze.

Regerende bronzevinder Alexander Samarin havde nogle lidt usikre landinger på sine quads i begge programmer, men samlet set fik han landet sine spring ret solidt. Canadiske Nam Nguyen løb to flotte programmer uden tydelig fejl, men underrotationer kostede ham en del point. De to herrer endte på en 4. og 5. plads.

Forsvarende sølvvinder Jason Brown havde et skuffende kort program med et fald på triple axel og en usikker 3-2 kombination. Han gjorde det meget bedre i friløbet, selvom han poppede sin eneste planlagte quad. Samlet trak han sig op på en 6. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Shoma UNO
JPN
277.2521
2Keegan MESSING
CAN
265.1712
3Junhwan CHA
KOR
254.7733
4Alexander SAMARIN
RUS
248.7844
5Nam NGUYEN
CAN
240.9475
6Jason BROWN
USA
234.97116
7Kevin AYMOZ
FRA
230.09107
8Daniel SAMOHIN
ISR
225.8959
9Kazuki TOMONO
JPN
220.83810
10Alexander MAJOROV
SWE
220.30612
11Brendan KERRY
AUS
220.08911
12Roman SADOVSKY
CAN
210.60128

Se flere detaljer her.