søndag den 28. oktober 2018

Hubbell/Donohue tager back-to-back GP guld med sejr ved Skate Canada 2018

Hubbell/Donohue udfører deres fridans i Laval, Canada.

Isdansernes konkurrence ved Skate Canada 2018 var præget af nogle overraskelser, hvor et par dansere havde nogle ukarakteristiske fejl.

Forrige uges Skate America-vindere Madison Hubbell og Zachary Donohue var igen skråsikre på deres trin, og duoen fik leveret både deres rytmedans og fridans med kvalitet på deres tekniske elementer - alle hold havde dog problemer med levels i rytmedansen. Med sæsonens anden GP-sejr er de videre til Finalen.

Russiske Victoria Sinitsina og Nikita Katsalapov leverede en solid rytmedans, men lave levels betød en lidt fjern andenplads. Parret havde en elegant fridans, og de vandt faktisk dette segment med en lille margin. Samlet kunne de snuppe sølv, hvilket er deres i alt fjerde GP-medalje.

Hjemmebanefavoritter Piper Gilles og Paul Poirier havde en uheldig rytmedans, da hun havde et uventet fald på deres Tango Romantica trin; denne fejl efterlod dem på en 6. plads. Duoen gjorde dog et stærkt comeback i med en kunstnerisk fridans, og det canadiske par kunne trække sig helt op på bronze.

Franske Marie Jade-Lauriault og Romain Le Gac havde to flotte danse, og de endte på en solid 4. plads - deres hidtil bedste GP-placering. Spanske Olivia Smart og Adrian Diaz lå på en 3. plads efter rytmedansen, men problemer med levels i fridansen trak dem ned til en samlet 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Madison HUBBELL / Zachary DONOHUE
USA
200.7612
2Victoria SINITSINA / Nikita KATSALAPOV
RUS
195.1721
3Piper GILLES / Paul POIRIER
CAN
186.9763
4Marie-Jade LAURIAULT / Romain LE GAC
FRA
180.3244
5Olivia SMART / Adrian DIAZ
ESP
176.5735
6Shiyue WANG / Xinyu LIU
CHN
165.8858
7Robynne TWEEDALE / Joseph BUCKLAND
GBR
162.5086
8Carolane SOUCISSE / Shane FIRUS
CAN
156.7497
9Haley SALES / Nikolas WAMSTEEKER
CAN
150.23109
10Anastasia SKOPTCOVA / Kirill ALESHIN
RUS
147.99710

Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: