søndag den 29. januar 2012

U.S. Nationals 2012 - Denney og Coughlin tager guld i parløb

Caydee Denney og John Coughlin afslutter deres lange program til "Turandot". (Foto: AP Photo)

De har allerede en national titel hver, men i dag fik de deres første som par og endda i første forsøg. Caydee Denney og John Coughlin leverede et teknisk stærkt program uden fejl. Highlights tæller en høj triple twist samt kast triple loop og flip. Deres spiralsekvens blev kendt ugylddig, men deres score på 128.82 point var mere end nok til at rykke dem op til guld.

Førerne Mary Beth Marley og Rockne Brubaker fik også udført et solidt program, men fejl fra hans side på side-om-side springene kostede dem titlen. Først faldt han på triple tåloopen og havde dernæst et step-out på double axelen. Dagens andenhøjeste score 120.27 point betød sølv.

Amanda Evora og Mark Ladwig havde igen problemer med side-om-side springene. Hendes tåloop blev nedgraderet, og dernæst faldt hun på en underroteret double axel. Et step-out på kast triple lutzen hjalp heller ikke. Parret faldt til en 3. plads.

Resultat
1. Caydee Denney/John Coughlin – 189.70
2. Mary Beth Marley/Rockne Brubaker – 186.07
3. Amanda Evora/Mark Ladwig – 178.98
4. Gretchen Donlan/Andrew Speroff – 171.61
5. Marissa Castelli/Simon Shnapir – 168.81
6. Ashley Cain/Joshua Reagan – 166.65
7. Andrea Poapst/Christopher Knierim – 166.38
8. Felicia Zhang/Nathan Bartholomay – 156.37
9. Tiffany Vise/Don Baldwin – 140.97
10. Alexa Scimeca/Ivan Dimitrov – 132.52
11. Cassie Andrews/Timothy LeDuc – 128.52
12. Kloe Chanel Bautista/Tyler Harris – 122.72
13. Rita Fehr/Peter Biver – 85.05

Se flere detaljer her.

Det amerikanske landshold til 2012 ISU mesterskaberne - Damer og isdans

Top 4 i damernes disciplin: Alissa Czisny (sølv), Ashley Wagner (guld), Agnes Zawadzki (bronze) og Caroline Zhang (tin). (Foto: Getty Images)

De eftertragtede pladser til 4CC, Junior VM og VM er blevet annonceret.

Four Continents Championships 4CC
Damer - Ashley Wagner, Agnes Zawadzki, Caroline Zhang
Reserve - Rachael Flatt, Mirai Nagasu,Christina Gao

Isdans - Meryl Davis/Charlie White, Maia Shibutani/Alex Shibutani, Madison Hubbell/Zachary Donohue
Reserve - Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt, Madison Chock/Evan Bates, Anastasia Olson/Jordan Cowan

Junior VM
Damer - Christina Gao, Gracie Gold, Vanessa Lam
Reserve - Ashley Cain, Hannah Miller, Angela Wang

Isdans - Alexandra Aldridge/Daniel Eaton, Lauri Bonacorsi/Travis Mager, Rachel Parsons/Michael Parsons
Reserve - Madeline Heritage/Nathaniel Fast, Kaitlin Hawayek/Michael Bramante, Amanda Bertsch/Sam Kaplun

VM
Damer - Ashley Wagner, Alissa Czisny
Reserve - Agnes Zawadzki, Caroline Zhang, Mirai Nagasu

Isdans - Meryl Davis/Charlie White, Maia Shibutani/Alex Shibutani, Madison Hubbell/Zachery Donohue
Reserve - Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt, Madison Chock/Greg Zuerlein, Anastasia Cannuscio/Colin McManus

Kilde: www.usfsa.org

U.S. Nationals 2012 videoer - Isdans og damer

Der er dukket et par videoer fra de amerikanske nationale mesterskaber op på Youtube.

Meryl Davis / Charlie White - guld
SD score: 76.89 (#1). Musik: "Batucadas" af Mitoka Samba, "Life is a Carnival" af diverse, "On the Floor" af Jennifer Lopez


FD score: 114.65 (#1). Musik: "Die Fledermaus" af Johann Strauss II


Maia Shibutani / Alex Shibutani - sølv
SD score: 72.61 (#2). Musik: "Batucada" af DJ Dero, "Skip to the Bip" af Club des Belugas, "Jazz Machine" af Black Machine


Ashley Wagner - guld
SP score: 63.06 (#3). Musik: "Pollock" af Jeff Beal


FS score: 123.96 (#1). Musik: Black Swan (soundtrack) af Clint Mansell


Alissa Czisny - sølv
SP score: 63.14 (#2). Musik: "La Vie En Rose"


FS score: 116.86 (#2). Musik: "Valse Triste" af Jean Sibelius


Agnes Zawadzki - bronze
SP score: 66.24 (#1). Musik: "Harlem Nocturne" og "Whatever Lola Wants"


FS score: 107.86 (#7). Musik: "Rhapsody in Blue" af George Gershwin


Caroline Zhang - tin
SP score: 60.18 (#4). Musik: "The Rushing Wings of Dawn" af Tim Janis


FS score: 113.01 (#3). Musik: "Cello Concerto in B Minor" af Antonin Dvořák


Mirai Nagasu - 7. plads
SP score: 59.02 (#5). Musik: "Danzarin" af Tango Lorca

U.S. Nationals 2012 - Wagner er ny mester

Ashley Wagner bukker for publikum efter sit lange program til "Black Swan". (Foto: Getty Images)

Damerne løb også deres lange programmer i nat, og som forventet var konkurrencen fuld af overraskelser.

Ashley Wagner leverede et stærkt program med 6 triple spring deriblandt en double axel-triple tåloop kombination, men et par af landingerne var en smule på to fødder. Den største fejl var dog en singlet salchow. Hendes score på 123.96 point var mere end nok til at rykke hende op til guld, og hun skal nu til VM for anden gang i sin karriere - første gang var i 2008, hvor hun endte på en 16. plads.

Den regerende mester Alissa Czisny havde igen småproblemer med sin spring, da flere havde nogle usikre landinger. Hun fik dog kredit for 4 triple spring, og selvom hun faldt på en nedgraderet triple lutz i planlagt kombination, var scoren på 116.86 point nok til at holde hende på sølv.

Føreren Agnes Zawadzki kunne slet ikke klare presset i det lange program, hvor hun faldt to gange. Hendes score på 107.86 point var kun dagens syvendebedste, og samlet faldt hun til bronze.

Caroline Zhang overraskede igen med et solidt løb. Hun havde et stepout på sin triple flip, men hun fik landet 4 andre triple spring. Scoren på 113.01 point var dagens tredjebedste, men samlet forblev hun på sin 4. plads (pewter medalje).

Christina Gao fik landet sin triple flip-triple tåloop kombination samt 4 andre triple spring. Rachael Flatt løb også over forventning, da hun fik udført 5 triple spring. De to piger hev sig op på en henholdsvis 5.- og 6. plads.

Desværre leverede Mirai Nagasu et yderst skuffende program, hvor hun faldt to gange og singlede en planlagt triple flip. Hun faldt til en samlet 7. plads.

Resultat
1. Ashley Wagner – 187.02
2. Alissa Czisny – 180.00
3. Agnes Zawadzki – 174.10
4. Caroline Zhang – 173.19
5. Christina Gao – 166.36
6. Rachael Flatt – 164.98
7. Mirai Nagasu – 163.99
8. Angela Wang – 158.66
9. Vanessa Lam – 157.62
10. Kiri Baga – 149.38
11. Nina Jiang – 146.62
12. Leah Keiser – 145.55
13. McKinzie Daniels – 140.42
14. Joelle Forte – 139.82
15. Yasmin Siraj – 138.83
16. Haley Dunne – 136.28
17. Sophia Adams – 125.22
18. Morgan Bell – 112.48
19. Aimee Buchanan – 101.89

Se flere detaljer her.

U.S. Nationals 2012 - Davis og White tager karrierens fjerde titel

Meryl Davis og Charlie White udfører et løft i deres fridans. (Foto: AP Photo)

Isdanserne udførte i nat deres lange programmer ved de amerikanske mesterskaber, og det er utroligt, hvor meget dybde Amerika har fået i disciplinen.

Førerne Meryl Davis og Charlie White var igen uovervindelige i deres charmerende fridans, hvor de fik alt til at se nemt ud. Alle elementer undtagen deres cirkulære trinsekvens blev tildelt level 4, og der var bogstavelig talt strøet 10-taller ud over deres programkomponenter. Med en FD score på 114.65 point tog de overbevisende guldet.

Maia Shibutani og Alex Shibutani var også solide som altid i deres fridans, og med en score på 106.23 point kunne de tage deres anden nationale sølvmedalje.

De tre næste par leverede også stærke programmer, men det blev Madison Hubbell og Zachary Donohue, som løb med bronze og turen til 4CC og VM.

Resultat
1. Meryl Davis/Charlie White – 191.54
2. Maia Shibutani/Alex Shibutani – 178.84
3. Madison Hubbell/Zachary Donohue – 151.60
4. Lynn Kriengkrairut/Logan Giulietti-Schmitt – 148.55
5. Madison Chock/Evan Bates – 145.08
6. Anastasia Cannuscio/Colin McManus – 137.37
7. Anastasia Olson/Jordan Cowan – 137.08
8. Emily Samuelson/Todd Gilles – 135.99
9. Isabella Cannuscio/Ian Lorello – 130.35
10. Charlotte Lichtman/Dean Copely – 129.22
11. Ginna Hoptman/Pavel Filchenkov – 114.88
12. Brittany Schmucker/Adam Munday – 113.54
13. Meredith Zuber/Kyle Herring – 109.29
14. Carina Glastris/Kevin Allision – 60.46

Se flere detaljer her.