Nathan Chen udfører sit lange program i San Jose. |
Der var ikke den store tvivl om, hver der vil vinde herrernes titel ved 2018 U.S. Figure Skating Championships. men til gengæld ville kampen om de to andre OL-pladser blive stor, og vi fik da også en del overraskelser.
Forsvarende mester Nathan Chen var i en liga for sig, da han landede hele to quads i sit korte program og fem quads i sit friløb! Han var dog ikke fejlfri, da han havde problemer med sine ene triple axel i hvert løb (step-out, pop), men ikke desto mindre kunne han tage guldet med en margin på 40 point! Som den eneste ubesejrede herre denne sæson går han dermed mod Vinter-OL som en af storfavoritterne.
Ross Miner, som har taget en 5. plads ved disse mesterskaber de to forrige år, overraskede alle med to rene løb inklusiv en quad salchow i friløbet. Han kunne mod alles forudsigelser tage sølv, men grundet hans svage resultater denne og foregående sæson blev han ikke udtaget til OL og VM.
Juniorverdensmester Vincent Zhou havde et fald i begge løb, men han gjorde op for det med feltets mest teknisk ambitiøse indhold. Highlight i begge løb var quad lutz-triple tåloop, men i friløbet blev fire andre quads kendt underroterede. Han kunne tage bronze og en billet til Vinter-OL.
To gange GP-sølvvinder Adam Rippon leverede et super kort program, men dyre fejl i friløbet kostede: han faldt på quad lutz (<), og sidst i programmet singlede han to planlagte triple spring. Han faldt dermed til en skuffende 4. plads, men grundet hans stærke resultater denne og foregående sæson kunne han tage den sidste plads til OL.
Både Jason Brown og Max Aaron var kandidater til en OL-plads, men begge havde adskillige dyre fejl i begge løb, og de måtte derfor nøjes med en henholdsvis 6. og 9. plads.
Samlet resultat
Se flere detaljer her.