fredag den 3. oktober 2014

Japan Open 2014


Traditionen tro intensiverer sæsonen ved pro-am konkurrencen Japan Open, som i år finder sted den 4. oktober i Saitama, Japan. Konkurrencen følges tro op af isshowet Carnival On Ice den næste dag.

Kun det lange program bliver udført, og holdet med flest point sammenlagt vil blive tildelt sejren. Hvert hold består af to herrer og to damer fra enten Japan, Nordamerika og Europa.

Team Japan
Kanako Murakami, Satoko Miyahara, Takahiko Kozuka, Takahito Mura

De regerende mestre stiller op med et solidt hold, omend de ikke har megastjernerne med som de forgangne år. Både Miyahara og Mura har gjort deres sæsondebut ved Challenger Serien, hvor det solidt blev til guld og sølv. I dette felt kan de dog begge blive slået af adskillige personer. Murakami og Kozuka har potentialet til score højt, men de kan til tider starte sæsonen lidt langsomt op.

Team Nordamerika
Ashley Wagner, Mirai Nagasu, Patrick Chan, Jeffrey Buttle

Damerne fra USA kan til tider svinge, men i de forgange sæsoner har Wagner været stærk i starten af sæsonen. Nagasu kan være uforudsigelig, og ved US Int'l FS Classic blev det kun til en 5. plads. De canadiske herrer er lidt af et spørgsmålstegn; Chan konkurrerer ikke denne sæson, så der er tvivl om hvilken sværhedsgrad han vil forsøge - han har dog det største scoringspotentiale af herrerne. Buttle er en hyppig gæst ved Japan Open, og han får normalt skøjtet solide løb omend med lavere sværhedsgrad.

Team Europa
Anna Pogorilaya, Elena Radionova, Javier Fernandez, Tomas Verner

Rusland sender to springstærke damer, der er hurtigt på vej op. Både Pogorilaya (som erstatter Lipnitskaia) og Radionova så stærke ud ved de russiske testløb, og med deres stabilitet og sværhedsgrad kan Europa komme væk fra en sidsteplads. Det kommer dog an på den regerende VM bronzevinder Fernandez, som har arsenalet til at score højt, men spanieren er oftest lidt upålidelig med springene så tidligt. Nu pensionerede Verner har aldrig haft de bedste konkurrencenerver, så den endelig placering kan vel afhænge af ham.

Mine forudsigelser

Herrer
1. Javier Fernandez
2. Patrick Chan
3. Takahiko Kozuka
4. Takahito Machida
5. Jeffrey Buttle
6. Tomas Verner

Damer
1. Ashley Wagner
2. Elena Radionova
3. Satoko Miyahara
4. Anna Pogorilaya
5. Kanako Murakami
6. Mirai Nagasu

Hold
1. Japan
2. Europa
3. Nordamerika

Gæster
Japan Open får også gæsteoptrædener fra Evgeni Plusheko samt Meryl Davis og Charlie White.

Carnival on Ice
Foruden Japan Open deltagerne vil isshowet også få besøg af Tatsuki Machida, Nobunari Oda, Miki Ando, Akiko Suzuki, Narumi Takahashi/Ryuichi Kihara og Cathy Reed/Chris Reed.

Se flere detaljer her.