søndag den 29. marts 2015

VM 2015 i kunstskøjteløb - Medaljeoversigt

Misha Ge tager et gruppebillede med en selfie-stick ved gala opvisningen (foto: AP).

Så er sæson 2014/15 (næsten helt) ovre, og VM 2015 i Shanghai bød på mange spændende fremførelser. En ny bølge er over os, da vi fik fire nye verdensmestre.

Medaljefordelingen var i år meget spredt, da hele otte nationer stod på podiet, da de i alt tolv medaljer skulle uddeles. Både Canada og Rusland var topscorer med hver en guld og bronzemedalje, selvom de i teorien havde potentiale til at klare det bedre.

Frankrig tog en guldmedalje i isdans, hvor Gabriella Papadakis og Guillaume Cizeron blev de yngste verdensmestre i isdans i 49 år (de er hhv. 19 og 20 år). Spanien vandt sit første VM-guld i kunstskøjteløb nogensinde, da Javier Fernandez tog guldet hos herrerne.

Japan tog to sølvmedaljer, begge i singles, mens Kina tog sølv og bronze, begge i parløb. Både USA og Kasakhstan kunne snuppe én medalje hver.

Medaljestilling
1. Canada (1 guld, 1 bronze)
1. Rusland (1 guld, 1 bronze)
3. Frankrig (1 guld)
3. Spanien (1 guld)
5. Japan (2 sølv)
6. Kina (1 sølv, 1 bronze)
7. USA (1 sølv)
8. Kasakhstan (1 bronze)

VM 2016 i kunstskøjteløb - Startpladser

USA, Frankrig og Canada har alle opnået tre pladser i isdans til næste VM (foto: AP).

VM 2015 i Shanghai er slut, og kampen om de dyrebare pladser til næste VM blev spændende. VM 2016 vil blive afholdt i Boston, USA, og heldigt for værtsnationen at de har opnået (beholdt) det højeste antal startpladser af nogen nation i feltet.

Alle lande har som udgangspunkt én plads i hver disciplin, såfremt de har løbere med de tekniske minimumsscores. Parentes angiver, om man har tabt/vundet pladser ift. i år.

Herrer
3 pladser: Spanien (+1), USA
2 pladser: Canada, Frankrig, Japan (-1), Kasakhstan (+1), Kina, Rusland, Usbekistan (+1)
1 plads: Tjekkiet (-1)

Damer
3 pladser: Japan, Rusland, USA
2 pladser: Canada, Frankrig (+1), Kina (+1), Sydkorea
1 plads: Italien (-1)

Parløb
3 pladser: Canada, Kina, Rusland
2 pladser: Frankrig, Italien, USA
1 plads: Tyskland (-1)

Isdans
3 pladser: Canada, Frankrig (+1), USA
2 pladser: Italien, Rusland (-1)
1 plads: Storbritannien (-1)