søndag den 22. september 2019

2019 U.S. International Figure Skating Classic - resultat

Japan havde succes i singled med Sota Yamamotos sølv og Keiji Tanakas guld.

Sæsonens tredje konkurrence i Challenger Serien var 2019 U.S. International Figure Skating Classic, som fandt sted den 17.-22. september i Salt Lake City, Utah, USA. Der blev konkurreret i alle fire discipliner på senior niveau.

Herrer
Den japanske nationale bronzevinder Keiji Tanaka havde småproblemer med et par quads, men overordnet set løb han to solide programmer og kunne tage sin allerførste CS-sejr. Landsmand Sota Yamamoto gjorde nok til sølv, mens den regerende VM-bronzevinder Vincent Zhou havde problemer med rotationerne i friløbet og faldt til bronze.



Damer
Den forsvarende mester Satoko Miyahara leverede et flot kort program, og trods et par småfejl i friløbet holdt hun fast på føringen og tog sin fjerde sejr ved dette event. Lombardia Trophy-bronzevinder Young You havde to dyre fejl i det korte program, men et nær fejlfrit friløb med triple axel (turnout) trak hende op på sølv. Amerikanske Amber Glenn tog sin første internationale seniormedalje med bronze.



Parløb
De amerikanske mestre Cain-Gribble/LeDuc fortsætter med at udvise store forbedringer, og med to solide løb kunne de tage forsvare deres guldmedalje. De regerende VM-sølvvindere Tarasova/Morozov var forhåndsfavoritter, men dyre fejl på spring og et løft i friløbet holdt russerne nede på sølv. Kinesiske Peng/Jin havde også problemer med spring og løft, og derfor måtte de nøjes med bronze.



Isdans
Four Continents-vinderne Chock/Bates kunne levere to stærke danse, hvilket gav dem guldet som forventet. Landsmænd Carreira/Ponomarenko fik også danset to solide programmer, og de kunne dermed forsvare deres sølvmedalje. Soucisse/Firus udviste forbedringer fra Autumn Classic - hvor de tog en 5. plads - og tog bronze.



Se flere detaljer her.