Vi har flere musik updates per icenetwork.
Gracie Gold (USA)
Det lange program er til Tornerose (formentlig den af Tchaikovsky), hvilket passer til sæsonens russiske tema. Hendes nye koreografer er Marina Zoueva og Oleg Epstein. Det korte program holdes hemmeligt et stykke tid endnu. Gold vil gøre sin sæsondebut ved Skate Milwaukee i midt-juli. icenetwork
Max Aaron (USA)
Golds kæreste røber ikke musikken til sit korte program, men afslører at det er noget "upbeat". Koreografi er af Pasquale Camerlengo. Det lange program er til et moderne arrangement af klassikeren over dem alle, Carmen, med koreografi af Lori Nichol. Aaron håber på at inkludere to quads i sit korte og tre quads i sit lange program - den ene vil måske være en quad lutz. icenetwork
Haven Denney / Brandon Frazier (USA)
Juniorverdensmestrene håber på at deltage i to senior Grand Prix'er den kommende sæson. Deres lange program er til Notre Dame de Paris med koreografi af Julie Marcotte - hun vil også koreografere deres korte program. Parret vil tilføje et nyt løft, og de håber også på at inkludere side-om-side triple tåloop eller flip - de træner også kast triple flip. icenetwork
Christopher Caluza (PHI)
Det korte program er til "Jumpin' Jack" af Big Bad Voodoo Daddy. Han er stadig i gang med at finde musik til sit lange program, men det vil igen blive til en concerto. Hans mål for sæsonen er at inkludere triple axel og quad tåloop, og så selvfølgelig kvalificere sig til Vinter OL (begyndende med Nebelhorn Trophy). icenetwork