fredag den 1. juli 2011

Musik update: Jeremy Abbott og Jason Brown

Amerikanske Jeremy Abbott havde ikke den bedste sæson forrige sæson, da han ikke kvalificerede sig til VM. Dette skyldtes til dels støvleproblemer, som han forhåbentligt har fået løst.

Hans nye korte program er til en swing medley og inkluderer "Bei Mir Bist Du Schoen" og "Sing, Sing, Sing". Programmet er koreograferet af de professionelle dansere og koreografere Buddy og Benji Schwimmer. Det lange er til "Exogenesis: Symphony, Part 3" af Muse, med koreografi af Yuka Sato og Jeremy Abbott selv.

Abbott skal deltage i Grand Prix'erne Cup of China og Rostelecom Cup.

En anden amerikansk herre vi skal holde øje med, er 16-årige Jason Brown, som endte på en 7. plads ved forrige Junior VM. Hans nye korte program er til en tango "Grand Guignol" af Bajofondo Tango Club. Det lange er til "Flow Like Water" fra filmen The Last Airbender, med koreografi af Rohene Ward. Brown skal formentlig deltage i sin anden sæson i Junior Grand Prix'erne.

(Kilde: twitter.com og icenetwork.com)