fredag den 18. februar 2022

Vinter OL 2022: Parløberne Sui/Han tager tager smal føring

Sui/Han udfører deres korte program til musik fra Mission Impossible 2.

Parløbernes korte programmer ved Vinter OL 2022 fandt sted i dag, og heldigvis var niveauet super højt hos favoritterne. Det er tæt i top 3, så det bliver en spændende kamp om guldet i morgen!

Hjemmebanefavoritterne Wenjing Sui og Cong Han leverede deres livs korte program, da de skøjtede rent med masser af attak og personlighed. Både side-om-side triple tåloops, kast triple flip og triple twist samt lutter level 4 elementer modtog høje scores, og deres SP score på 84.41 point var en ny verdensrekord for dem. Det kinesiske par tager dermed en føring med en margin på kun 0.16 point.

Russiske Evgenia Tarasova og Vladimir Morozov osede af elegance i deres flotte løb, hvor de fik udført side-om-side triple tåloops, triple twist og kast triple loop med ubesværet eksplosivitet. Parret havde dagens højeste tekniske score, og de opnåede et nyt personligt bedste på 84.25 point. Dette giver dem en særdeles tæt 2. plads.

De regerende verdensmestre Anastasia Mishina og Aleksandr Galliamov leverede et rent og stærkt program med triple twist, kast triple flip og side-om-side triple salchows. Duoen blev belønnet med et nyt personligt bedste på 82.76 point, hvilket placerer dem på en 3. plads - parrets styrke er typisk deres friløb, så de har stadig en god chance for at rykke op.

Det tredje russiske par Aleksandra Boikova og Dmitrii Kozlovskii havde et solidt program, men de var ikke helt rene som top 3. Både triple twist og side-om-side triple salchows blev udført flot, men hun havde hånd på kast triple flip. Et sæsons bedste på 78.59 point placerer dem på en 4. plads.

Det andet kinesiske par Cheng Peng og Yang Jin kunne også holde sammen på nerverne på hjemmebane; de løb rent med triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple loop. Parret opnåede et sæsons bedste på 76.10 point, og det giver dem en flot 5. plads.

De to amerikanske par leverede over forventning. Alexa Knierim og Brandon Frazier skøjtede et rent program med triple twist, side-om-side triple tåloops og kast triple flip. De indtager nu en solid 6. plads, kun 0.10 point foran deres landsmænd Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc.

Top 16 går videre til de lange programmer, som finder sted i morgen lørdag kl 12:00 dansk tid.get

Stilling efter kort program
FPl.NameNationPointsSPFS
1SUI Wenjing / HAN Cong
CHN
84.411
2TARASOVA Evgenia / MOROZOV Vladimir
ROC
84.252
3MISHINA Anastasia / GALLIAMOV Aleksandr
ROC
82.763
4BOIKOVA Aleksandra / KOZLOVSKII Dmitrii
ROC
78.594
5PENG Cheng / JIN Yang
CHN
76.105
6KNIERIM Alexa / FRAZIER Brandon
USA
74.236
7CAIN-GRIBBLE Ashley / LEDUC Timothy
USA
74.137
8MIURA Riku / KIHARA Ryuichi
JPN
70.858
9SAFINA Karina / BERULAVA Luka
GEO
66.119
10DELLA MONICA Nicole / GUARISE Matteo
ITA
63.5810
11BARQUERO Laura / ZANDRON Marco
ESP
63.3411
12JAMES Vanessa / RADFORD Eric
CAN
63.0312
13MOORE-TOWERS Kirsten / MARINARO Michael
CAN
62.5113
14HASE Minerva Fabienne / SEEGERT Nolan
GER
62.3714
15KOPS Hailey / KRASNOPOLSKI Evgeni
ISR
55.9915
16GHILARDI Rebecca / AMBROSINI Filippo
ITA
55.8316
Final Not Reached
17ZUKOVA Jelizaveta / BIDAR Martin
CZE
54.6417
18ZIEGLER Miriam / KIEFER Severin
AUT
51.9618
WDCHTCHETININA Ioulia / MAGYAR Mark
HUN

Se flere detaljer her.