torsdag den 12. marts 2020

VM 2020 i kunstskøjteløb er aflyst grundet COVID-19


Vi havde nok alle frygtet, men forventet beskeden - og nu er det officielt: VM 2020 i kunstskøjteløb er blevet aflyst grundet spredningen af COVID-19. Coronavirus er nu officielt betegnet en pandemi, og beskeden af VM-aflysningen kom passende i samme øjeblik som beskeden om nedlukningen af Danmarks offentlig system.

VM eller World Figure Skating Championships 2020 skulle have været afholdt den 16.-22. marts 2020 i Montreal, Canada. Det er regeringen i Quebec, som har valgt at aflyse eventet. Muligheden for at afholde konkurrencen senere i år underholdes stadig af ISU, men absolut ikke før oktober 2020. Hvordan det skulle bliver muligt (selv hvis coronavirus kom under kontrol) lyder som et logistisk mareridt.

VM blev senest aflyst i 1961 grundet Sabena Flight 548 flystyrtet, hvor hele det amerikanske landshold blev dræbt. VM 2011 i Tokyo blev aflyst grundet Tohoku jordskælvet og tsunamien, men eventet blev senere afholdt slut april samme år i Moskva.

Se flere detaljer her.

søndag den 8. marts 2020

Valieva tager overbevisende sejr ved Junior VM 2020

Kamila Valieva udfører sit lange program i Tallinn.

Konkurrencen ved World Junior Figure Skating Championships 2020 sluttede med damernes lange programmer. Der var et par småfejl her og der, men de tekniske ambitioner var tårnhøje.

Føreren Kamila Valieva lagde ud med step-out på quad tåloop, men hun kom stærkt igen og landede en quad tåloop-double tåloop rent. Resten af programmet var fejlfrit med seks triple spring, og som altid imponerende hun med flot præsentation og hurtige piruetter. Et nyt personligt bedste på 152.38 point betød, at hun kunne tage titlen med en margin på næsten tyve point!

Træningsmakker Daria Usacheva forsøgte ingen quads, men til gengæld var hun helt ren på sine syv triple spring inklusiv de to triple-triple kombinationer i anden halvdel. Hun blev belønnet på med et nyt personlige bedste på 139.29 point, hvilket rykkede hende op til sølvet.

Amerikanske Alysa Liu startede med en triple axel-double tåloop, men axelen blev dømt underroteret. Dernæst faldt hun på sit quad lutz (<) forsøg, men hun kom stærkt igen med en fin triple axel og seks andre triple spring. En score på 137.31 point trak hende op på bronzemedaljen.

Maiia Kromykh forsøgte quad salchow, men hun faldt på forsøget. Til gengæld var hun ren på alle sine syv triple spring, og med et nyt personligt bedste på 131.46 point kunne hun samlet tage en 4. plads.

Sydkoreanske Haein Lee havde en godt start, men desværre faldt hun på en triple flip (<<) i planlagt kombination sent i programmet. Hun landede stadig seks solide triple spring, men fejlen betød, at hun samlet faldt til en lidt skuffende 5. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Kamila VALIEVA
RUS
227.3011
2Daria USACHEVA
RUS
207.7432
3Alysa LIU
USA
204.8343
4Maiia KHROMYKH
RUS
198.2454
5Haein LEE
KOR
194.0126
6Seoyeong WI
KOR
193.3065
7Ekaterina KURAKOVA
POL
184.5197
8Starr ANDREWS
USA
180.8778
9Alison SCHUMACHER
CAN
174.02119
10Ekaterina RYABOVA
AZE
169.891310
11Mana KAWABE
JPN
169.62813
12Milana RAMASHOVA
BLR
169.161211
13Alessia TORNAGHI
ITA
163.451412
14Tomoe KAWABATA
JPN
159.471016
15Stefanie PESENDORFER
AUT
150.541615
16Maia MAZZARA
FRA
149.801517
17Tzu-Han TING
TPE
149.042214
18Alina URUSHADZE
GEO
148.111818
19Nargiz SULEYMANOVA
GER
146.032119
20Anastasiia SHABOTOVA
UKR
144.851720
21Anete LACE
LAT
137.362021
22Yi ZHU
CHN
132.422422
23Maria LEVUSHKINA
BUL
129.312323
24Regina SCHERMANN
HUN
126.551924

Se flere detaljer her.

lørdag den 7. marts 2020

Nguyen/Kolesnik tager snæver sejr ved Junior VM 2020

Nguyen/Kolesnik udfører et løft i deres fridans til "Piano Concerto No. 2".

Fridansen var yderst neglebidende ved World Junior Figure Skating Championships 2020. Der blev rykket rundt på top 3, og i sidste ende adskilte kun 2.01 point isdanserne på medaljeskamlen.

Amerikanske Avonley Nguyen og Vadym Kolesnik var det sidste par på isen, men de holdte fokus og leverede en særdeles elegant og dragende fridans. Kun hendes en-fods trinsekvens blev tildelt level 3 - resten af elementer opnåede level 4, og duoens høje tekniske score medførte en ny personlig FD score på 108.91 point. Dermed kunne duoen rykke op til guldet.

JGPF-vinderne Maria Kazakova og Georgy Reviya udførte deres nutidige og seje fridans flot, og den var igen et hit hos publikum. To level 2 elementer kostede dog på den tekniske score, og deres FD score på 106.21 point holdte dem på sølvmedaljen.

Førerne Elizaveta Shanaeva og Devis Naryzhnyy leverede også en mere moderne dans, og de gjorde alt i deres magt for at bevare føringen. Lavere GOE og komponenter gjorde dog udslaget, og med en score på 105.14 point faldt de til bronze.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsRDFD
1Avonley NGUYEN / Vadym KOLESNIK
USA
177.1831
2Maria KAZAKOVA / Georgy REVIYA
GEO
176.1922
3Elizaveta SHANAEVA / Devid NARYZHNYY
RUS
175.1713
4Arina USHAKOVA / Maxim NEKRASOV
RUS
169.1844
5Diana DAVIS / Gleb SMOLKIN
RUS
165.2255
6Loicia DEMOUGEOT / Theo le MERCIER
FRA
162.5266
7Katarina WOLFKOSTIN / Jeffrey CHEN
USA
159.2077
8Miku MAKITA / Tyler GUNARA
CAN
153.201010
9Emmy BRONSARD / Aissa BOUARAGUIA
CAN
153.16811
10Oona BROWN / Gage BROWN
USA
152.05119
11Natalie D'ALESSANDRO / Bruce WADDELL
CAN
151.79912
12Utana YOSHIDA / Shingo NISHIYAMA
JPN
149.61138
13Emily ROSE BROWN / James HERNANDEZ
GBR
141.751213
14Maria GOLUBTSOVA / Kirill BELOBROV
UKR
137.881414
15Lou TERREAUX / Noe PERRON
FRA
137.281515
16Natalie TASCHLEROVA / Filip TASCHLER
CZE
134.581916
17Carolina PORTESI PERONI / Michael CHRASTECKY
ITA
133.051618
18Sofia VAL / Linus Colmor JEPSEN
ESP
130.612017
19Villo MARTON / Danyil SEMKO
HUN
130.491719
20Angelina KUDRYAVTSEVA / Ilia KARANKEVICH
CYP
127.971820

Se flere detaljer her.

fredag den 6. marts 2020

Andrei Mozalev vinder herrernes titel ved Junior VM 2020

Andrei Mozalev udfører sit lange program ved Junior VM 2020.

Herrernes lange programmer ved World Junior Figure Skating Championships 2020 var ambitiøse med svære spring, men nerverne ramte en del af favoritterne.

Russiske Andrei Mozalev lagde stærkt ud med at lande quad tåloop-double tåloop og quad tåloop, men han havde småproblemer med begge triple axeler: han havde hånd på den ene og måtte kæmpe for landingen af den anden - de fire andre triple spring var dog fine. Et nyt personligt bedste på 160.78 point rykkede ham op på guldet.

Føreren Yuma Kagiyama kunne ikke genskabe sine seneste stærke friløb; i dag faldt han på en quad tåloop (<) og havde problemer med begge triple axeler (underrotation, pop til single). Af rene spring var der quad tåloop-double tåloop og fem andre triple spring og disse betød, at han scorede 145.93 point. Det var dagens femtehøjeste score, men det kunne akkurat holde ham på sølv.

Petr Gumennik kunne endelig levere et solidt løb, omend der var et par småfejl her og der. Han landede quad salchow-double tåloop og seks triple spring, men han underroterede den anden quad salchow og havde step-out på den afsluttede triple flip (<). Et nyt personligt bedste på 155.05 point rykke ham op på bronze.

Den forsvarende bronzevinder Daniel Grassl landede alle sine spring, men landingerne var stramme, og i alt tre underrotationer (to på quads, en på triple axel) kostede dyrt på den tekniske score og kostede ham en medalje. Den italienske herre måtte nøjes med en samlet 4. plads.

Den amerikanske juniormester Maxim Naumov havde sit livs løb, da han løb fejlfrit med otte triple spring. Dermed kunne han trække sig helt op på en samlet 5. plads. JGPF-vinder Shun Sato havde en skidt dag med fejl på alle sine tre quad forsøg inklusiv et hård fald på quad tåloop. Skuffende måtte han samlet nøjes med en 6. plads.

Andrew Torgashev bukkede igen under for nerverne: han lagde ud med triple axel, men derefter gik det ned ad bakke med fire fald. Amerikaneren faldt ned til en skuffende 8. plads. Hjemmebanefavorit Aleksandr Selevko havde et fald og adskillige dårlige landinger med nedgraderede spring - han gled ned til en ligeledes skuffende 9. plads.

Samlet resultat
FPl.NameNationPointsSPFS
1Andrei MOZALEV
RUS
245.0921
2Yuma KAGIYAMA
JPN
231.7515
3Petr GUMENNIK
RUS
231.1292
4Daniel GRASSL
ITA
229.3863
5Maxim NAUMOV
USA
225.10104
6Shun SATO
JPN
221.6256
7Adam SIAO HIM FA
FRA
213.89127
8Andrew TORGASHEV
USA
208.95311
9Aleksandr SELEVKO
EST
207.00413
10Ilya YABLOKOV
RUS
206.16710
11Sihyeong LEE
KOR
201.49158
12Joseph PHAN
CAN
201.24815
13Nikolaj MAJOROV
SWE
199.851412
14Gabriele FRANGIPANI
ITA
198.411116
15Ivan SHMURATKO
UKR
197.40169
16Ilia MALININ
USA
195.971318
17Stephen GOGOLEV
CAN
191.451814
18Nika EGADZE
GEO
180.662217
19Basar OKTAR
TUR
180.372019
20Denis GURDZHI
GER
178.081721
21Mark GORODNITSKY
ISR
168.902320
22Mikhail SHAIDOROV
KAZ
164.092422
23Alexander LEBEDEV
BLR
163.401923
24Filip SCERBA
CZE
146.972124

Se flere detaljer her.