mandag den 9. november 2009

Sasha Cohen trækker sig ud af Skate America

Sasha Cohen skøjter sit lange program ved Vinter OL 2006, hvor hun vandt sølv. (Foto: daylife.com)

Den regerende Vinter OL-sølvmedalist i damernes disciplin, Sasha Cohen, har trukket sig ud denne uges Grand Prix, Skate America. Ifølge denne artikel fra USFSA (den amerikanske skøjteunion) skyldes tilbagetrækningen en skade i hendes højre læg, den selvsamme skade der tvang hende til at trække sig ud af den første Grand Prix, Trophée Eric Bompard.

Amerikanske Sasha Cohen er eneste af de olympiske comebacks, som mangler at konkurrere i denne sæson. Hendes sidste internationale konkurrence var VM i 2006, hvor hun vandt bronze. Hun har stadig mulighed for at konkurrere ved de nationale mesterskaber i januar og måske derved kvalificere sig til Vinter OL, men uden international feed-back på sin programmer ser en tredje Vinter OL-tur meget usandsynlig ud.

Cohens tilbagetrækning er endnu et hårdt slag for amerikansk (dame)kunstskøjteløb. I tre år i træk har der ikke været en amerikansk kvindelige medalist ved VM (sidste gang dette skete var efter flystyrtet i 1961, hvor hele kunstskøjteløb-landsholdet blev dræbt). Sasha Cohens planlagte comeback lignede i starten et lyspunkt for USA, men ser ud til at blive endnu en skuffelse.

Emily Hughes, der var ude med skade det meste af sidste sæson, tager Sasha Cohens plads ved Skate America.

NHK Trophy: Eftertanker

Her er mine tanker om tingenes tilstand i kunstskøjteløb efter sæsones fjerde Grand Prix:
  • Jeg har virkelig ingen idé om, hvem der vil vinde medaljerne i mændenes disciplin ved Vinter OL. Feltet er så utroligt dybt, men de fleste kæmper med at opnå solide resultater gang på gang (måske med undtagelse af Evgeni Plushenko). Pt. er der omkring 10 mænd, der kan løbe med guldet, hvis de skøjter til deres potentiale.
  • Modsat er det i damernes disciplin. Her tror jeg, at det er +90% sikkert, at Yuna Kim fra Sydkorea vil vinde guld (medmindre hun bliver skadet). I sidste sæson blev Mao Asada, Joannie Rochette og Miki Ando spået til at være hendes nærmeste rivaler, men alle har oplevet større eller mindre nedsmeltninger denne sæson. Yuna Kim scorede samlet 210.03 point ved sin Grand Prix. Den nærmeste score er opnået af Akiko Suzuki (JPN), der fik 176.66 point i Cup of China, hvilket stadig er over 30 point mindre! Kampen om sølv og bronze er dog stadig vidt åben.
  • Qing Pang og Jian Tong ser virkelig stærke ud denne sæson! Deres programmer er endnu bedre end i sidste sæson, hvilket jeg ikke troede var muligt. Jeg håber ikke, at denne sæson bliver en gentagelse af sidste sæson (de vandt NHK Trophy, Grand Prix Finalen samt Four Continents, men fik kun en 4. plads ved VM). Fortsætter de med at holde niveauet, er jeg sikker på, at de kan vinde deres første OL-medalje. Ps: De tre kinesiske toppar er virkelig gode, så måske er der en chance for at de snupper alle medaljerne ved OL, hvem ved?
  • Isdanseparret Meryl Davis og Charlie White har opnået sæsonens bedste score blandt isdanserne, men hvordan vil de klare sig til finalen, hvor de skal konkurrere direkte mod andre toppar? Sidste år vandt de Four Continents, men opnåede kun en 4. plads ved VM efter nogle gode danse, specielt deres fridans (medaljerne gik alle til par, der havde været ude i starten af sæsonen pga. skade).
  • Jeg har endelig fået set alle top 20 mændenes korte programmer, og min favorit er Jeremy Abbotts. Det er et mesterværk (hvis han så bare ikke ville falde tre gange i sit lange program, ville han faktisk være uovervindelig, men det ville måske være for meget af det gode). Han scorede 83.00 point for programmet, et nyt personlig bedste. Se programmet her: