Så er første dag af Grand Prix Finalen overstået, og alle juniorerne fik udført deres korte program/dans.
Junior Isdans
Alt var alligevel ikke helt så forudsigelig i isdans, som jeg troede.
Victoria Sinitsina og Ruslan Zhiganshin tog føringen efter den korte dans med et sæsons bedste på 55.58 point, mens deres landsmænd og guldfavoritter
Ksenia Monko og Kirill Khaliavin ligger på en overraskende andenplads med 55.50 point, hvilket er næsten 10 point laver end deres personlige bedste. Parret havde som forventet dagens højeste programkomponenter, men deres tekniske score var kun den tredjebedste, så de må have opnået lave levels (sikkert på Viennese Waltz sekvensen). Yderligere to russiske par okkuperer tredje- og fjerdepladsen:
Alexandra Stepanova og Ivan Bukin med et sæson bedste på 53.59 point og
Ekaterina Pushkash og Jonathan Guerreiro med 53.06 point. De ligger alle meget tæt, så fridansen kommer til at blive altafgørende.
Stillingen efter den korte dans
Junior Damer
Rusland havde også en god dag i damernes disciplin.
Adelina Sotnikova (billedet) startede ud med at lande en svær 3(f)lutz-3tåloop, men tåloopen blev dog landet på to fødder. Resten af springene var dog rene, og hun fører med en score på 57.27 point.
Elizaveta Tuktamisheva valgte at udføre en lidt sikrere 3lutz-2tåloop, men programmet var fejlfrit, så hun er på en andenplads med 53.26 point. Kun en halvt point bagud har vi
Polina Shelepen, der ligeledes udførte et rent program, denne gang med hendes sæsons første 3lutz-3tåloop.
Japanske
Risa Shoji er tæt på podiet med et personligt bedste på 52.56 point. Hun udførte en 3salchow-3tåloop kombination. På en foreløbig femteplads ligger kinesiske
Zijun Li, der også havde et rent program, der bl.a. indeholdt en 3flip-2tåloop kombination. De amerikanske damer skuffede, da alle lavede fejl. Medaljefavorit
Christina Gao havde et hårdt fald på sin dobbeltaxel og underroterede muligvis sin 3tåloop-3tåloop kombination. Hun er på en 7. plads med 43.98 point.
Stillingen efter det korte program
Junior Herrer
Herrerne var virkelig på i dag, da der blev lavet ganske få fejl. Amerikanske
Richard Dornbush (billedet) landede sin 3lutz-3tåloop kombination, triple axel og triple loop rent, og sammenlagt med de andre solide elementer tog han føringen med et personlig bedste på 70.75 point. Hans landsmand
Keegan Messing udførte de samme spring, også fejlfrit, og er på en andenplads med et sæsons bedste på 68.52 point. Kinesiske
Han Yan udførte kun en dobbeltaxel, men de andre elementer var af så god kvalitet, at han er på en tredjeplads med et personlig bedste på 67.29 point.
Amerikanske
Joshua Farris havde det samme springlayout som sine landsmænd, men han havde et stepout på sin triple loop. Han er på en tæt fjerdeplads med 65.24 point. På en femteplads ligger
Max Aaron, der også havde et stepout på sin triple loop. Lidt overraskende er førsteseed
Andrei Rogozine helt nede på en syvendeplads, men alle hans spring blev landet en smule usikkert, og 3flip-3tåloop kombinationen var muligvis underroteret.
Stillingen efter det korte program
Junior Parløb
Af en eller anden grund havde damerne svært ved at lande deres side-om-side dobbeltaxeler i dag. Favoritter
Narumi Takahashi og Mervin Tran (billedet) havde et solidt program med undtagelse på side-om-side dobbeltaxelerne, hvor hun faldt. De er på en førsteplads med 53.94 point.
Ksenia Stolbova og Fedor Klimov var også solide, men Stolbova faldt også på dobbeltaxelen. De er på en andenplads med 49.63 point. Canadiske
Taylor Steele og Robert Schultz havde heldigvis et rent program, og de er på en tæt tredjeplads med et personlig bedste på 48.07 point.
Natasha Purich og Raymod Schultz klarede sig fint, indtil hen mod slutningen hvor deres piruetter ikke var synkrone, og hun faldt under deres trinsekvens.
Ashley Cain og Joshua Reagan havde et okay program, hvor han havde et stepout på deres dobbeltaxeler. Kinesiske
Xiaoyu Yu og Yang Jin leverede et rent program for det nøgne øje (mener jeg), men en lav teknisk score henviste dem til en 7. plads
Stillingen efter det korte program
Se flere detaljer på
isuresults.com
(Alle billeder fra Getty Images)