Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov gør deres internationale sæsondebut på hjemmebane. (Foto: Getty Images)
De regerende VM bronzevindere Yuko Kavaguti og Alexander Smirnov gør endelig deres sæsondebut ved Rostelecom Cup. Parret trak sig fra Skate Canada på grund af skader, men de så solide og parate ud ved nogle lokale konkurrencer for nylig. De har det med at være upålidelige på de store tekniske elementer, men de har råd til at lave fejl, da intet andet par ved konkurrencen er på deres niveau endnu.
Andre favoritter til podiet er Narumi Takahashi og Mervin Tran, som tog bronze ved NHK Trophy på trods af et fejlfyldt langt program. En top 2 placering gør en tur til Finalen mulig, men det er uvist om de vil benytte sig af chancen, da de allerede har kvalificeret sig til JGP Finalen.
Canadiske Paige Lawrence og Rudi Swiegers tog også bronze ved deres Grand Prix, Skate Canada. De havde dog problemer med deres side-om-side spring i begge programmer, så de skal passe på med at lave for mange fejl, hvis de vil på podiet. En tur til Finalen er også mulig, hvis de placerer i top 2 med en høj nok score.
De to andre russiske par er lovende, men uerfarne på seniorniveau: Tatiana Novik og Mikhail Kuznetsov, der endte på en 4. plads ved forrige Junior VM, gør deres senior Grand Prix debut her. Parret startede sæsonen ud med bronze ved Coupe de Nice. For Katarina Gerboldt og Alexander Enbert er dette kun deres første internationale sæson sammen som par. Ligesom Kavaguti og Smirnov er de også trænet af Tamara Moskvina, og de har allerede vist gode resultater bl.a. guld ved Coupe de Nice.
Fra USA har vi Amanda Evora og Mark Ladwig, som startede sæsonen med en lidt skuffende 5. plads ved Cup of China, og Britney Simpson og Nathan Miller, som endte på en 6. plads ved Skate Canada.
Det sidste par i konkurrencen er Stefania Berton og Ondrej Hotarek, som på trods af kort tid sammen viser stort potentiale. Parret startede sæsonen ud med at tage sølv ved Nebelhorn Trophy, men de måtte melde afbud ved deres første Grand Prix pga. sygdom.
Mine forudsigelser
GULD - Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov RUS
SØLV - Narumi Takahashi/Mervin Tran JPN
BRONZE - Paige Lawrence/Rudi Swiegers CAN
onsdag den 17. november 2010
Rostelecom Cup forudsigelser - Herrer
Patrick Chan udfører sin springpiruette i sit korte program ved Skate Canada. (Foto: Reuters Pictures)
Sæsonens femte Grand Prix, Rostelecom Cup (bedre kendt som Cup of Russia) begynder nu på fredag og finder sted i Moskva, Rusland. Endnu en gang vil mange skøjteløbere håbe på at sikre en plads i Finalen.
I herrernes disciplin vil tre medaljetagere fra tidligere i sæsonen deltage. Guldfavoritten er uden tvivl canadiske Patrick Chan, der tog guld ved Skate Canada. Her opnåede han faktisk sæsonen højeste samlede score blandt alle herrerne, selvom han faldt 4 gange, så meget skal gå galt, før han ikke ender på podiet. I Rusland skal han dog ikke regne med at få hjemmebonus fra hverken publikum eller dommerne, men i sidste ende vil en 4. plads være nok til Finalen.
Amerikanske Jeremy Abbott skøjtede solidt ved NHK Trophy, hvor han tog sølv. Han lavede dog nogle dumme småfejl og forsøgte heller ikke quaden på grund af støvleproblemer, så hvis han forsøger den her, er der forhøjet risiko for fejl. Skøjter han rent, har han chance for guld, men generelt er Abbott ret uforudsigelig og har tendens til nedsmeltning ved sin anden Grand Prix.
Endnu en uforudsigelig herre er Tomas Verner, der tog bronze ved Cup of China. Indtil videre ser hans trænerskifte lovende ud, men sidste sæson startede han også super godt ud, hvorefter han brændte ud. Lad os håbe, at det ikke sker igen.
Japan er repræsenteret af de to lovende skøjteløbere Yuzuru Hanyu og Tatsuki Machida, der endte på en henholdsvis 4.- og 5. plads ved deres første Grand Prix. En podieplads virker mulig, hvis nogle af ovenstående oplever en nedsmeltning.
Rusland er repræsenteret af Artur Gachinski, Konstantin Menshov og Ivan Tretiakov. Alle herrerne startede sæsonen solidt ud ved International B konkurrencerne, men regnes ikke for medaljehåb i dette stærke felt.
Hold desuden øje med Alban Preaubert, Samuel Contesti og Javier Fernandez.
Mine forudsigelser
GULD - Patrick Chan
SØLV - Jeremy Abbott
BRONZE - Tomas Verner
Se hele deltagerlisten her.

Abonner på:
Opslag (Atom)