søndag den 23. januar 2011

Kvalifikationsrunder - Hvad er det?

Træningen er i fuld gang ved EM i Bern. (Foto: Getty Images)

EM 2011 vil være den første konkurrence, hvor vi har kvalifikationsrunder, siden det blev indført i sommers. Hvis du kan huske tilbage for et par sæsoner siden, hvor ISU mesterskaberne havde kvalifikationsrunder? - dem ved EM i år foregår ikke på samme måde!

De store magter i ISU syntes vist, at det var blevet lidt for nemt at deltage ved ISU mesterskaberne. Derfor indførte de to tiltag. Det første var den tekniske minimumsscore, som atleten/parret skal have opnået samme eller foregående sæson, før de har lov til at deltage. Den anden er kvalifikationsrunder.

I kvalifikationsrunderne skøjter man sit lange program. Den store forskel ift. de gamle kvalifikationsrunder er, at ikke alle kunstskøjteløberne skal skøjte dem. I EM og 4CC vil top 18 i singles og top 12 i parløb/isdans fra forrige år kvalificere sig direkte til det korte program/dans. Husk, det er landene og ikke atleten, som opnåede top placeringen, der tjener pladsen. Resten af deltagerne skal skøjte i kvalifikationsrunden, og her vil top 10 fra singles, top 6 fra parløb og top 8 i isdans kvalificere sig til det korte program/dans. I år har EM kun 16 deltagende parløbere i alt, så her skal ingen igennem kvalifikationsrunden.

Har et land både direkte startpladser og startpladser ved kvalifikationsrunden, vil den skøjteløber med højest ISU World Ranking få den direkte startplads til det korte program.

Efter det korte program/dans vil top 24 i singles, top 16 i parløb og top 20 i isdans gå videre til det lange program/fridansen.

EM begynder i morgen med kvalifikationsrunderne for isdans og herrerne. De vil desværre ikke blive vist på hverken TV eller internet.

Moore-Towers/Moscovitch tager karrierens første canadiske nationale guldmedalje

Parløbernes podium: Duhamel/Radford (sølv), Moore-Towers/Moscovitch (guld) og Lawrence/Swiegers (bronze). (Foto: Reuters Pictures)

Førerne efter det korte program, Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, var igen overbevisende i deres lange program. De landede alle deres planlagte elementer, omend deres afsluttende kast triple salchow og side-om-side piruetter ikke var af bedste kvalitet. Deres score på 122.90 point var dog mere end nok til at give dem guldet.

Meagan Duhamel og Eric Radford leverede også et solidt program, hvor de fik landet alle elementer, bl.a. side-om-side triple flips i kombination (dog noget usikkert). Deres score på 113.63 point var nok til at trække dem fra en 4. plads til en samlet 2. plads. Top 2 vil repræsentere Canada ved VM.

Paige Lawrence og Rudi Swiegers startede godt ud med en triple twist og side-om-side triple tåloops, men et uventet fald fra ham på nogle krydstag (han skadede vist sin ryg?) betød, at de måtte kæmpe på resten af elementerne, især på de to sidste løft. Deres score på 108.73 point var dagens tredjebedste, og parret faldt til en samlet 3. plads. Parret vil sikkert blive tilbudt at skøjte ved 4CC.

Også skuffende var Mylene Brodeur og John Mattatall, som havde problemer med både deres triple twist, deres planlagte side-om-side triple tåloops og begge kast. De faldt til en samlet 4. plads.

Resultat
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch WO 64.73 122.90 187.63
2 Meagan Duhamel / Eric Radford QC 57.71 113.63 171.34
3 Paige Lawrence / Rudi Swiegers SK 59.38 108.73 168.11
4 Mylène Brodeur / John Mattatall NS 58.78 104.34 163.12
5 Kaleigh Hole / Adam Johnson WO 48.71 92.15 140.86
6 Brittany Jones / Kurtis Gaskell WO 48.36 86.54 134.90
7 Noemie Arseneault / Simon-Pierre Côté QC 46.44 85.21 131.65
8 Jade-Savannah Godin / Andrew Evans QC 41.81 73.74 115.55
9 Margaret Purdy / Michael Marinaro WO 37.28 74.02 111.30
10 Alexie Gélinas / David Struthers QC 39.38 67.58 106.96


Se flere detaljer her.

Patrick Chan fører stort efter det korte program

Patrick Chan udfører sin springsiddepirutte i sit korte program. (Foto: Reuters Pictures)

De canadiske herrer havde problemer med deres triple axeler i nat. Ikke overraskende tog Patrick Chan føringen efter det korte program. Han udførte et rent program med sin quad tåloop og triple flip-triple tåloop kombination, men han doublede sin planlagte triple axel. Hans score på 88.78 point giver ham dog en margin på over 10 point før det lange program.

Shawn Sawyer havde også et solidt program. Ligesom Chan havde han også problemer med sin triple axelen, som han måtte putte en hånd på isen ved landingen. Hans score på 77.64 point giver ham også en god margin til tredjepladsen.

Joey Russell er på en lidt overraskende tredjeplads med 69.41 point. Han havde også problemer med at lande sin triple axel, men han landede sin triple flip-triple loop og triple lutz rent. Elladj Balde var også usikker på sin triple axel, men landede de andre spring rent. Han er på en fjerdeplads med 66.07 point.

Kevin Reynolds havde et skuffende kort program. Han underroterede sin quad salchow og kunne derfor kun tilføje en double tåloop. Desuden singlede han en planlagt triple axel og kæmpede for landingen på sin quad tåloop. Hans score på 61.76 point giver ham en foreløbig femteplads.

Top 12 efter det korte program
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Patrick Chan CO 88.78 - 88.78
2 Shawn Sawyer QC 77.64 - 77.64
3 Joey Russell NL 69.41 - 69.41
4 Elladj Baldé QC 66.07 - 66.07
5 Kevin Reynolds BC/YT 61.76 - 61.76
6 Ian Martinez QC 61.40 - 61.40
7 Liam Firus BC/YT 60.66 - 60.66
8 Patrick Myzyk CO 58.34 - 58.34
9 Marc-André Craig QC 58.09 - 58.09
10 Ronald Lam BC/YT 57.39 - 57.39
11 Andrei Rogozine CO 57.29 - 57.29
12 Maxime-Billy Fortin QC 52.26 - 52.26

Se flere detaljer her.

Se det på internet?
Man kan måske se de canadiske nationale mesterskaber streamet live på internettet på CBC Player. Isdansernes fridans begynder i aften kl. 21, så tjek selv efter.

De canadiske nationale mesterskaber 2011 videoer - Damer

Cynthia Phaneuf (guld) - kort program "Spanish Guitar", "Bordaco en oro" og "Afternoon at Satie's" af Jesse Cook
Score: 60.77 (#1)


...og det lange program "Rhapsody on a Theme by Paganini" af Sergei Rachmaninov
Score: 111.55 (#1)


Myriane Samson (sølv) - kort program "The Postman (Il Postino)" soundtrack
Score: 49.75 (#4)


...og det lange program "Bohemian Rhapsody"
Score: 108.07 (#2)


Amelie Lacoste (bronze) - kort program "Ojos Negros"
Score: 50.86 (#3)
Ikke på Youtube endnu

...og det lange program "Sheherazade" af Nikolai Rimski-Korsakov
Score: 100.86 (#3)


Alexandra Najarro (4. plads) - kort program "Tritsch Tratsch Polka" af Johann Strauss, "Second Waltz" af Andre Rieu
Score: 52.12 (#2)


...og det lange program "Otonal" af Raul di Blasio
Score: 95.26 (#5)


Jessica Dube (6. plads) - kort program "Amélie" af Yann Tiersen
Score: 48.81 (#5)


...og det lange program "The Umbrellas of Cherbourg"
Score: 82.09 (#8)

Cynthia Phaneuf vinder karrierens anden nationale titel

De canadiske nationale medaljetagere: Myriane Samson (sølv), Cynthia Phaneuf (guld) og Amelie Lacoste (bronze). (Foto: AP Photo)

De første medaljer ved de canadiske nationale mesterskaber blev uddelt, da damerne havde skøjtet deres lange programmer. Cynthia Phaneuf holdt sammen på de værste nerver, og selvom hun lavede nogle småfejl på sine spring, holdt hun sig på fødderne og landede 6 triple spring, deraf 4 med positive GOE'er. Dette var nok til at vinde det lange program med en score på 111.55 point og så selvfølgelig guldet.

Myriane Samson havde nok aftenens bedste lange program, hvor hun landede 6 solide triple spring. Hun opnåede dermed aftenens højeste tekniske score, og programmet var med 108.07 point bedømt som dagens andenbedste. Hun trak sig dermed op fra en 4. plads til en samlet 2. plads. Sølvet er den første i hendes karriere.

Amelie Lacoste doublede et par spring i sit lange program, men hun forblev på sin tredjeplads. Bronzen er den anden i hendes karriere. Top 3 vil nok blive tilbudt at skøjte ved 4CC, og Cynthia Phaneuf vil helt sikkert blive sendt til VM. Hvem af Samsom eller Lacoste, der får den anden plads til VM er usikkert, men jeg tror at det bliver Samson.

Alexandra Najarro, som var på en andenplads efter det korte program, faldt til en samlet 4. plads, efter at hun underroterede et par spring i sit program. Adrianna Sanctis trak sig op på en 5. plads, mens Jessica Dube faldt til en 6. plads.

Top 10 resultat
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Cynthia Phaneuf QC 60.77 111.55 172.32
2 Myriane Samson QC 49.75 108.07 157.82
3 Amelie Lacoste QC 50.86 100.86 151.72
4 Alexandra Najarro CO 52.12 95.26 147.38
5 Adriana DeSanctis CO 47.81 96.42 144.23
6 Jessica Dube QC 48.81 82.09 130.90
7 Vanessa Grenier QC 44.13 85.80 129.93
8 Dallas Daniel AB/NT/NU 38.99 90.68 129.67
9 Kate Charbonneau MB 38.61 81.89 120.50
10 Sarah Jourdain QC 45.69 70.23 115.92



Se flere detaljer her.

Sequins of the week!

Jeg var inde og se "Black Swan" i biografen i går (absolut anbefalelsesværdig), så jeg mente at det ville være passende, at lade Adelina Sotnikovas kostume til sit gallaprogram til "Svanesøen" være ugens pailletter - sort ballerinaskørt med fjer, guld og sten - hvad mere kan man ønske sig?

(Foto: Getty Images)

EM 2011 i kunstskøjteløb - tidsplan

Jubii! Europamesterskaberne i kunstskøjteløb finder i år sted i Bern, Schweiz. De begynder fra mandag den 24. og slutter på søndag den 30. januar.

Tidsplan

Mandag den 24. januar 
12:00-15:00 - Kvalifikationsrunde - Isdans: fridans
16:00-20:00 - Kvalifikationsrunde - Herrer: langt program

Tirsdag den 25. januar
10:00-13:30 - Kvalifikationsrunde - Damer: langt program

Onsdag den 26. januar
14:30-17:30 - Isdans: kort dans
18:30-19:00 - Åbningsceremoni
19:45-22:20 - Parløb: kort program

Torsdag den 27. januar
14:00-18:10 - Herrer: kort program
19:15 - 22:15 - Parløb: langt program

Fredag den 28. januar
14:00-18:10 - Damer: kort program
19:00-22:20 - Isdans: fridans

Lørdag den 29. januar
13:00-16:55 - Damer: langt program
18:15-22:15 - Herrer: langt program

Søndag den 30. januar
14:30-17:00 - Galafremvisning

Få mere info på den officielle hjemmeside her.

Hvor kan man se det henne?
Eurosport viser meget af konkurrencen live. Se tidsplan her. Svenske SVT Play streamer hele konkurrencen live, men jeg er ikke 100% om der er geo-blocking på eller ej. Hvis du har nogle af de svensk SVT-kanaler på dit fjernsyn, så ved jeg, at de også sender en del af konkurrencen. Så vidt jeg kan se, så vil ingen steder vise kvalifikationsrunderne.