søndag den 23. januar 2011

Moore-Towers/Moscovitch tager karrierens første canadiske nationale guldmedalje

Parløbernes podium: Duhamel/Radford (sølv), Moore-Towers/Moscovitch (guld) og Lawrence/Swiegers (bronze). (Foto: Reuters Pictures)

Førerne efter det korte program, Kirsten Moore-Towers og Dylan Moscovitch, var igen overbevisende i deres lange program. De landede alle deres planlagte elementer, omend deres afsluttende kast triple salchow og side-om-side piruetter ikke var af bedste kvalitet. Deres score på 122.90 point var dog mere end nok til at give dem guldet.

Meagan Duhamel og Eric Radford leverede også et solidt program, hvor de fik landet alle elementer, bl.a. side-om-side triple flips i kombination (dog noget usikkert). Deres score på 113.63 point var nok til at trække dem fra en 4. plads til en samlet 2. plads. Top 2 vil repræsentere Canada ved VM.

Paige Lawrence og Rudi Swiegers startede godt ud med en triple twist og side-om-side triple tåloops, men et uventet fald fra ham på nogle krydstag (han skadede vist sin ryg?) betød, at de måtte kæmpe på resten af elementerne, især på de to sidste løft. Deres score på 108.73 point var dagens tredjebedste, og parret faldt til en samlet 3. plads. Parret vil sikkert blive tilbudt at skøjte ved 4CC.

Også skuffende var Mylene Brodeur og John Mattatall, som havde problemer med både deres triple twist, deres planlagte side-om-side triple tåloops og begge kast. De faldt til en samlet 4. plads.

Resultat
Rank Competitor(s) Section SP FP Points
1 Kirsten Moore-Towers / Dylan Moscovitch WO 64.73 122.90 187.63
2 Meagan Duhamel / Eric Radford QC 57.71 113.63 171.34
3 Paige Lawrence / Rudi Swiegers SK 59.38 108.73 168.11
4 Mylène Brodeur / John Mattatall NS 58.78 104.34 163.12
5 Kaleigh Hole / Adam Johnson WO 48.71 92.15 140.86
6 Brittany Jones / Kurtis Gaskell WO 48.36 86.54 134.90
7 Noemie Arseneault / Simon-Pierre Côté QC 46.44 85.21 131.65
8 Jade-Savannah Godin / Andrew Evans QC 41.81 73.74 115.55
9 Margaret Purdy / Michael Marinaro WO 37.28 74.02 111.30
10 Alexie Gélinas / David Struthers QC 39.38 67.58 106.96


Se flere detaljer her.

Ingen kommentarer: