Træningen er i fuld gang ved EM i Bern. (Foto: Getty Images)
EM 2011 vil være den første konkurrence, hvor vi har kvalifikationsrunder, siden det blev indført i sommers. Hvis du kan huske tilbage for et par sæsoner siden, hvor ISU mesterskaberne havde kvalifikationsrunder? - dem ved EM i år foregår ikke på samme måde!
De store magter i ISU syntes vist, at det var blevet lidt for nemt at deltage ved ISU mesterskaberne. Derfor indførte de to tiltag. Det første var den tekniske minimumsscore, som atleten/parret skal have opnået samme eller foregående sæson, før de har lov til at deltage. Den anden er kvalifikationsrunder.
I kvalifikationsrunderne skøjter man sit lange program. Den store forskel ift. de gamle kvalifikationsrunder er, at ikke alle kunstskøjteløberne skal skøjte dem. I EM og 4CC vil top 18 i singles og top 12 i parløb/isdans fra forrige år kvalificere sig direkte til det korte program/dans. Husk, det er landene og ikke atleten, som opnåede top placeringen, der tjener pladsen. Resten af deltagerne skal skøjte i kvalifikationsrunden, og her vil top 10 fra singles, top 6 fra parløb og top 8 i isdans kvalificere sig til det korte program/dans. I år har EM kun 16 deltagende parløbere i alt, så her skal ingen igennem kvalifikationsrunden.
Har et land både direkte startpladser og startpladser ved kvalifikationsrunden, vil den skøjteløber med højest ISU World Ranking få den direkte startplads til det korte program.
Efter det korte program/dans vil top 24 i singles, top 16 i parløb og top 20 i isdans gå videre til det lange program/fridansen.
EM begynder i morgen med kvalifikationsrunderne for isdans og herrerne. De vil desværre ikke blive vist på hverken TV eller internet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar