Davis/White, Shibutani/Shibutani og Cappellini Lanotte gør et rematch ved NHK Trophy 2013. |
Vi har også et solidt felt hos isdanserne ved NHK Trophy, hvor det bliver et rematch af podiet fra Skate America (ikke at vi ikke ved, hvordan det vil ende).
Guld vil uden tvivl gå til de regerende mestre Meryl Davis og Charlie White, som ikke burde have besvær med at snuppe en fjerde NHK Trophy titel. Amerikanerne har allerede taget to sejre denne sæson med høje scores, så denne konkurrence handler nok mest om at finpudse (og underholde).
De to andre medaljer er mere åbne, men sølvfavoritter er nok Anna Cappellini og Luca Lanotte, som tog sølv ved Skate America. Her producerede italienerne tekniske og præsentationsmæssigt to solide fremførelser. Lignende fremførelser her burde give dem sølv igen (og en tur til Finalen).
Bronze er nok mest åben. En af kandidaterne er Maia Shibutani og Alex Shibutani, som også tog bronze forrige år, og som startede sæsonen med bronze ved Skate America. Søskendeparret havde der nogle småproblemer (lave Finnstep levels og et fald), og lignende fejl kan gøre dem sårbare.
De regerende NHK Trophy sølvvindere Elena Ilinykh og Nikita Katsalapov gør deres sæsondebut. Russerne var solide forrige sæson lige indtil VM, hvor de endte på en skuffende 9. plads. Parret har formentlig et højere scoringspotentiale end Shibutani'erne, men deres tendens til dumme fejl kan koste dem.
Uden for top 4 virker feltet lidt feltet mere åbent for mulige blandinger af placeringer. Juniorverdensmestrene fra 2012 Victoria Sinitsina og Rusland Zhiganshin tog en GP-bronze forrige sæson, men de mangler stadig at slå rigtigt igennem på senior niveau. De begyndte sæson med sølv ved Ice Star.
Piper Gilles og Paul Poirier opnåede solide placeringer i deres debut GP-sæson forrige år (4.- og 6. plads), men det blev kun til en skuffende 18. plads ved VM. Han har døjet med et brækket ben i off-sæsonen, så deres form er ukendt.
Værtsnationen sender Cathy Reed og Chris Reed, som tog en 5. plads ved Skate America. Duoen tog også en 5. plads ved NHK Trophy forrige år. Han har dog døjet med en knæskade siden Nebelhorn Trophy.
Tyske Tanja Kolbe og Stefano Caruso begyndte sæsonen med bronze ved Ondrej Nepela Trophy, og deres score var cirkan den samme som Reeds' score ved Skate America.
Mine forudsigelser
1. Meryl Davis / Charlie White USA
2. Anna Cappellini / Luca Lanotte ITA
3. Maia Shibutani / Alex Shibutani USA
4. Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov RUS
5. Victoria Sinitsina / Ruslan Zhiganshin RUS
6. Cathy Reed / Chris Reed JPN
7. Piper Gilles / Paul Poirier CAN
8. Tanja Kolbe / Stefano Caruso GER
Se flere detaljer her.