Kiira Korpi ved EM 2012, hvor hun tog sølv. (Foto: Getty Images)
Lidt flere sørgelige nyheder, mens vi nærmer os VM 2012 i kunstskøjteløb.
Den finske løber Kiira Korpi har besluttet sig at trække sig fra VM grundet skader i fod, ben og hofte. Korpi har kæmpet med skader siden starten af sæsonen, men ikke desto mindre skøjtede hun solidt nok til at tage sølv ved EM. Skaden er et hårdt slag for de finske damer, da allerede Laura Lepistö har væk i 2 sæsoner pga. skade.
Det vil være Alisa Mikonsaari, som kommer til at erstatte Korpi ved VM. Mikonsaari endte på en 6. plads ved denne sæsons nationale mesterskaber, og dette vil være hendes ISU mesterskabsdebut. Sammen med Juulia Turkkila skal deres sammenlagte placeringer give 28 eller mindre, for at Finland kan sende 2 damer til næste VM - med de to damers manglede erfaring virker dette usandsynligt.
Pechalat/Bourzat update: Pechalat har valgt at udskyde operationen på sin brækkede næse indtil efter VM. I mellemtiden vil hun skøjte med en speciel maske, som vil beskytte næsen. Parrets deltagelse ved VM vil blive besluttet i slutningen af denne uge.
(Kilde: icenetwork.com 1 2)