Viser opslag med etiketten Kiira Korpi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kiira Korpi. Vis alle opslag

fredag den 1. maj 2015

Afstemning: Sæsons bedste glimmer (aka the Sequins Galore award)

Undskyld for min længere blogger-pause, men jeg har simpelthen haft for travlt med skole samt havde brug for en pause efter en lang sæson med store mængder kunstskøjteløb.

Jeg kan dog ikke afslutte kapitel "sæson 2014-15" uden at nominere sæsons bedste glimmer. Jeg har formået at indsnævre feltet til ti damer, som ikke var bange for at overstrø deres kostumer med pailletter, sten og perler.

Elena Radionova FS (Piano Concerto No.2; Trio Elegiaque No. 2)

Jeg foretrak faktisk Radionovas andet kostume, men hendes første version var klart det mest glitrende. Den blå draperede kjole havde lidt underspillet glimmer, men det var skuldrende, arme og ryg, som fængede med store hvide perler, guldblade og sten.

Zijun Li SP (Waltz of the Flowers)

Kinesiske Li har altid haft yndige og detaljerede kostumer, og denne sæson var ingen undtagelse. I det korte program bar hun en rosa kjole med rynket overdel og rhinsten påsat i graduerede detaljer ved overdelen, hals, ryg og ærmer.

Ashley Wagner FS (Moulin Rouge!)

Wagner bærer ikke yndige kjoler, men de er dog stadig mindst lige så iøjnefaldende. Hendes Moulin Rouge-kjole drog uden tvivl inspiration fra Satines røde kjole og selvfølge halskæden fra hertugen. Korset og halskæde er selvfølgelig ikke praktisk at skøjte med, så illusionen var der i form af adskillige sten.

Kiira Korpi SP (A Day in the Life)

Korpi havde ikke den bedste sæson, men som altid var hun blandt de bedste og mest kreative klædte. Hendes kjole lignede mere noget fra et modeblad end et typisk skøjtekostume; den grå-blå-grønne monokrome kjole havde paneler og ét ærme i sort glimmer, som gav det et moderne udtryk.

Polina Edmunds FS (Peter Pan)

Edmunds' kjole har denne sæson været ret debatteret grundet dens ret sødladne udtryk: ombre pink, flæser og vinger på ryggen. Ikke desto mindre skilte kjolen sig ud fra mængden, og alene af den grund kommer den på listen.

Samantha Cesario FS (Danza Mora)

Cesario er ganske mode-interesseret, og det kan tydeligt ses i hendes design. Hendes vinrøde kjole havde blå krystaller ved talje og ærmer samt guld rhinsten i et intrikat netmønster på overdelen og den bare ryg.

Yuka Nagai FS (Introduction et Rondo Capriccioso)

Et af sæsonens nye navne fangede ikke blot publikum med store spring, men også med en rød asymmetrisk kjole. Sten og krystaller blev ikke brugt sparsomt, men de dækkede til gengæld hele overdelen i at sirligt paisley mønster.

So Youn Park FS (Romeo and Juliet)

Et af de mere nedtonede kostumer tilhørte Park, men hun sørgede for detaljer, der løftede looket. Sirlig sølvglimmer på korset overdelen, snøreryg og få sten på kjolesømmen.

Mirai Nagasu FS (Madame Butterfly)

Et andet sort kostume, som blev eleveret med detaljeret glimmer, tilhørte Nagasu. De svagt blå og sølvfarvede rhinsten gav passende illusionen af sommerfuglevinger på overdelen.

Anna Pogorilaya FS (Firebird)

Fra Pogorilaya fik vi et ikke så underspillet kostume. Den ildfarvede kjole havde masser af sten, som fremhævede de gule og røde flammer. Små blå detaljer ved jeg ikke, hvad skal forestille, men de tilførte noget uventet til looket.

Hvem fortjener the Sequins Galore award?  Giv din stemme og/eller kommenter hvis din favorit ikke er blevet taget med.

surveys & polls

torsdag den 29. januar 2015

Radionova tager lille føring ved EM 2015

Radionova udfører sin parallelpiruette i det korte program (foto: RIA Novosti).

Anden dag af EM 2015 i kunstskøjteløb begyndte med damernes korte programmer, og i modsætning til herrerne kunne damerne fremføre særdeles stærke fremførelser.

Den russiske mester Elena Radionova leverede et rent og energisk program med triple lutz-triple tåloop, og med triple loop og double axel i anden halvdel. Alle piruetter modtog level 4, og himmelpiruetten fik +3 i GOE af alle dommerne. Et nyt personligt bedste på 70.46 point giver hende en føring på 1.44 point før det lange program.

Landsmand Elizaveta Tuktamysheva løb også fejlfrit, her med lidt nemmere triple tåloop-triple tåloop, triple lutz og double axel, omend hun havde 'tano på både tåloop og axel. GPF-vinderen blev belønnet med dagens bedste programkomponenter, og et nyt personligt bedste på 69.02 point giver hende en tæt 2. plads.

Top 3 rundes forventet af med endnu en russer. Anna Pogorilaya imponerede med eksplosive rene spring deriblandt triple lutz-triple tåloop og triple loop. Hun fik dog lidt lavere levels på piruetterne. EM-debutanten scorede 66.10 point, hvilket giver hende noget afstand til resten af feltet.

De næste tre damer er adskilt af kun 1.05 point. Finske Kiira Korpi havde et flot EM-comeback, hvor hun landede en ren triple flip-double tåloop og triple loop. Hun havde dog hånd på sin double axel. En score på 60.60 point giver hende en foreløbig 4. plads.

Begge de svenske damer imponerede på hjemmebane med rene programmer. Viktoria Helgesson landede bl.a. triple tåloop-double tåloop og triple loop og modtog level 4 på alle trin og piruetter. Hun er på en 5. plads med et nyt personligt bedste på 60.37 point.

Søster Joshi Helgesson landede triple lutz og triple tåloop-double tåloop, og hun runder dermed top 6 af med et nyt personligt bedste på 59.55 point.

Danske Pernille Sørensen udførte sine spring rent inklusiv triple loop og triple salchow-double tåloop og opnåede et nyt personligt bedste på 43.60 point. Dette var nok til en 27. plads, men kun top 24 går videre til det lange program, som finder sted på lørdag.

Stilling efter kort program
Pl.NameNationPointsSPFS
1Elena RADIONOVA

RUS
70.461Q
2Elizaveta TUKTAMYSHEVA

RUS
69.022Q
3Anna POGORILAYA

RUS
66.103Q
4Kiira KORPI

FIN
60.604Q
5Viktoria HELGESSON

SWE
60.375Q
6Joshi HELGESSON

SWE
59.556Q
7Mae Berenice MEITE

FRA
55.847Q
8Nicole RAJICOVA

SVK
53.788Q
9Nicole SCHOTT

GER
52.039Q
10Eveline BRUNNER

SUI
52.0010Q
11Roberta RODEGHIERO

ITA
51.7911Q
12Anastasia GALUSTYAN

ARM
51.7812Q
13Laurine LECAVELIER

FRA
51.5813Q
14Fleur MAXWELL

LUX
51.3614Q
15Nathalie WEINZIERL

GER
50.8015Q
16Kerstin FRANK

AUT
50.7416Q
17Angelina KUCHVALSKA

LAT
49.2817Q
18Natalia POPOVA

UKR
49.2118Q
19Elene GEDEVANISHVILI

GEO
49.2019Q
20Sonia LAFUENTE

ESP
48.5320Q
21Eliska BREZINOVA

CZE
47.4021Q
22Camilla GJERSEM

NOR
46.8222Q
23Aleksandra GOLOVKINA

LTU
45.0123Q
24Gerli LIINAMÄE

EST
44.4624Q
25Birce ATABEY

TUR
44.1725
26Karly ROBERTSON

GBR
43.9126
27Pernille SORENSEN

DEN
43.6027
28Giada RUSSO

ITA
43.1328
29Dasa GRM

SLO
43.1029
30Helery HÄLVIN

EST
43.1030
31Niki WORIES

NED
42.5331
32Netta SCHREIBER

ISR
42.4532
33Ivett TOTH

HUN
39.1633
34Micol CRISTINI

ITA
38.4334
35Julia SAUTER

ROU
36.7035
36Daniela STOEVA

BUL
35.7036
37Janina MAKEENKA

BLR
33.7837
38Agata KRYGER

POL
29.3438

Se flere detaljer her.

tirsdag den 27. januar 2015

EM 2015 forudsigelser - Damer

Tuktamysheva, Radionova og Pogorilaya er medaljefavoritter ved EM.
 
Damernes konkurrence ved EM 2015 ser ud til at blive en russisk dominans, da ingen andre damer teknisk kommer i nærheden.

En af guldfavoritterne er EM-debutant Elena Radionova, som har været utrolig stabil denne sæson med to GP-sejre, sølv ved Finalen og sin første nationale sejr. 16-årige Radionova har det teknisk sværeste layout i feltet og løber hun til sin sædvanlige standard, er chancen for guld meget god.

Den anden favorit er Elizaveta Tuktamysheva, som har  opnået hele seks internationale sejre denne sæson. Hun vil efter sigende ikke forsøge triple axel her, men resten af hendes spring er stadig svære og af god kvalitet. Hun er blevet slået af Radionova to gange denne sæson, men Tuktamysheva slog hende dog ved Finalen. Ingen har dog løbet fejlfrit ved samme konkurrence, så placeringen vil komme an på dagsformen.

Den sidste russer er Anna Pogorilaya. Hun begyndte sæsonen stærkt med en GP-sejr, men hendes næste to konkurrencer bød på skuffende fremførelser - hun løb dog solidt ved de russiske mesterskaber og tog en 4. plads. I dette felt har hun dog råd til et par fejl og stadig tage bronze.

Det bliver svært for de andre damer at true til en podieplads. Tre gange EM-medaljevinder Kiira Korpi har ikke deltaget ved EM siden 2012, hvor hun tog sølv. Denne sæson har hun vundet to mindre konkurrencer, men antallet af triple spring var minimalt, at selv god præsentation ikke kan modveje det.

Mae Berenice Meite tog en solid 5. plads forrige år, men denne sæson har hendes resultater skuffet med en 9.- og 5. plads ved GP'erne. Hun er i stand til at lande de store spring, og hun får brug for dem, da hendes programkomponenter plejer at være i den lave ende.

På hjemmebane har vi søstrene Viktoria Helgesson og Joshi Helgesson. Begge har ikke haft stærke resultater denne sæson grundet skader; Joshi har slået Viktoria to gange internationalt denne sæson, mens Viktoria akkurat slog Joshi ved de nationale mesterskaber.

I feltet har vi også Elene Gedevanishvili, som er tidligere to gange EM-bronzevinder. Hendes resultater har de seneste sæsoner været svage, og denne sæson blev det kun til en 7.- og 10. plads ved GP'erne.

Danmark repræsenteres af Pernille Sørensen, som gør sin EM-debut.

Mine forudsigelse
1. Elena Radionova RUS
2. Elizaveta Tuktamysheva RUS
3. Anna Pogorilaya RUS
4. Mae Berenice Meite FRA
5. Kiira Korpi FIN
6. Joshi Helgesson SWE
7. Viktoria Helgesson SWE
8. Elene Gedevanishvili GEO
9. Nicole Rajicova SVK
10. Nathalie Weinzierl GER

Se flere detaljer her.