De sydkoreanske mesterskaber 2014 sluttede i dag, og ikke overraskende vandt Yuna Kim damernes titel, hvilket er Kims sjette nationale seniortitel.
Hun leverede et stærkt langt program med seks rene triple spring. Hun havde dog småproblemer med begge double axeler (hun singlede den sidste). En FS score på 147.26 point gav hende en samlet score på 227.86 point.
So-Youn Park tog sølv med en samlet score på 178.17 point, mens bronze gik til Hae-Jin Kim med en score på 159.75 point. Begge piger er vist allerede udvalgt til Vinter OL 2014 sammen med Yuna Kim.