mandag den 20. september 2010

Yuna Kim offentliggør ny træner...

... snart!

Yuna Kim træner pt. i Los Angeles, og hun har for nylig offentliggjort at hun nu er nede på to kandidater, der kan blive hendes fremtidige nye træner. Begge er mænd baseret i Los Angeles, og hendes management bureau AT Sports understregede kraftigt, at den nye træner ikke er en af Mao Asadas tidligere trænere (altså Rafael Artunian).

Denne annoncering lægger også låg på fanspekulationer, at den nye træner kunne være Naomi Nari Nam eller selveste Michelle Kwan.

Kim vil formentlig offentliggøre valget efter All That Skate LA (2.-3. oktober).

(Kilde: The Dong-A Ilbo)

Music update: Kiira Korpi

Hun er måske en Grace Kelly på is, men Kiira Korpis forrige sæson har desværre ikke været en prinsesse værdig. Denne sæson virker hun dog mere målrettet end nogensinde, og hun har i modsætnings til forrige sæsoner fået koreograferet to helt nye programmer. Hun planlægger også at udføre en 3tåloop-3tåloop kombination i begge programmer.

Det korte program er til en pianoversion af "Over the Rainbow", koreograferet af Shae-Lynn Bourne. Det lange er til musicalen "Evita", her koreograferet af David Wilson. Det er første gang, at Korpi har fået koreograferet programmer af de to canadiere.

En finsk nyhedsudsendelse (der er engelsk tekst) om Kiira Korpi, hvor man får et smugkig af det lange program.


Korpi vil debutere sine programmer i næste uge, da hun skal deltage i Nebelhorn Trophy (23.-26 september). Hun skal selvfølgelig deltage i Finlandia Trophy og så senere i Grand Prix'erne NHK Trophy og Trophée Eric Bompard.

Update: De russiske skøjteløbere

Fra den 18.-19. september var der i  Odintsovo (Rusland) testløb for de mange russiske skøjteløbere, og dette var en super mulighed for kunstskøjteløberne at få lidt rutine og feedback på deres program (og for os fans at få et smugkig!)

Deltagende kunstskøjteløbere var:

Damer
Sofia Biryukova
Alena Leonova
Elizaveta Tuktamysheva

Herrer
Artur Dmitriev
Artem Borodulin
Konstantin Menshov
Sergei Voronov
Artur Gachinski
Ivan Tretiakov

Parløb
Lubov Iliushechkina/Nodari Maisuradze
Katarina Gerboldt/Alexander Enbert
Vera Bazarova/Yuri Larionov
Sabina Imaikina/Konstantin Bezmaternikh
Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov
Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov
Anastasia Martiusheva/Alexei Rogonov

Isdans
Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov
Kristina Gorshkova/Vitali Butikov
Ekaterina Bobrova/Dmitri Soloviev
Ekaterina Riazanova/Ilia Tkachenko
Ksenia Monko/Kirill Khaliavin

Jeg embedder et par videoer her på siden, men klik selv ind her på FSkate.ru for at se resten.

Alena Leonova - kort program "Circus"
Hun var angiveligt syg af forkølelse her, så hendes fremførelse var ikke tip-top. Hendes kostume er dog som altid interessant...


Tatiana Volosozhar/Maxim Trankov - kort program "Carmina Burana"
De viser imponerende fremskridt set i lyset af, at de ikke har skøjtet sammen længe. Jeg kan ikke vente med at se dem til konkurrence.


Katerina Gerboldt/Alexander Enbert - langt program
Tidligere singlesskøjteløber Gerboldt skøjter nu parløb med Alexander Enbert. Igen, imponerende hvor hurtigt hun har lært parelementerne.


Yuko Kavaguti/Alexander Smirnov - kort program "Also sprach Zarathustra"
Parret har trukket sig fra deres første Grand Prix Skate Canada, da Smirnov er ved at komme sig efter en hofteskade og Kavaguti skal til hospitalsundersøgelse i Japan.


Elena Ilinykh/Nikita Katsalapov - fridans "Don Quixote"
En helt anderledes fridans end deres forrige til "Schindlers Liste". Forhåbentlig får de en god start som seniorer.