fredag den 1. februar 2013

Why so serious?

Døden er og har altid været #1 tema blandt isdanserne. I 1980'erne var de iført spraglede kostumer med flæser, mens de faldt om på isen - se dette sjove Youtube-klip her - men i dag har isdanserne omfavnet den altid klassiske ikke-farve sort, og reglerne foreskriver en mere opretstående død.

Tessa Virtue / Scott Moir - Carmen

Vi kender til utallige udgaver af Carmen's død på isen, men canadiernes moderne version er mindst ligeså dramatisk: Tessa er den sejrende Carmen, som vinder sin frihed. Scott er mindre heldig som Don José.

Meryl Davis / Charlie White - Notre Dame de Paris

Ingen Disney slutning her. Quasimodo's bøn "Danse, Mon Esmeralda" går virkelig i opfyldelse på isen, da Meryl på trods af sin død formår at danse sig gennem fridansens sidste halvdel. Heldigvis i et ikke-sort kostume.

Ekaterina Bobrova / Dmitri Soloviev - Man with a Harmonica, Tosca
Russerne er veteraner i det dystre, men først nu er har de vist omfavnet de dystre toner i kostumerne. Ingen dør vist i dette program, men at blive sindssyg i forsøg på at trække sin elskede ud af sin egen sindssyge er vist mindst ligeså deprimerende.

Elena Ilinykh / Nikita Katsalapov - Ghost the Musical



Død er ikke noget at grine over, men må trække på smilebåndene, når Elena Ilinykh (Molly) og træner/kæreste Nikolai Morozov (Sam?) mimer "Help Me! Help me, he's been shot!" under fridansen. Den monokrome palette fungere som en skarp kontrast dertil.

Ekaterina Riazanova / Ilia Tkachenko - The Godfather

"The Godfather" er stadig på min liste over film, jeg skal nå at se, men hvis jeg ikke tager fejl, er det vist heller ikke en munter film blottet for død.

Ksenia Monko / Kirill Khaliavin - Flamenco

De russiske mesterskaber var generelt en farveløs affære i fridansen, omend det er uvist, om enten Monko og Khaliavin dør under deres flamenco.

Victoria Sinitsina / Ruslan Zhiganshin - Spiagge Lontane

Det samme gælder for Sinitsina/Zhiganshin. Parret har dog fået inkorporeret lidt rødt i deres tango.

Er du fan af den farveløse tendens i isdans? Eller savner de festlige kostumer?