De nordiske mesterskaber 2011 begynder i morgen torsdag den 10. februar og varer indtil søndag den 13. I år bliver konkurrencen afholdt i Danmark - mere præcist i København (Rødovre) i Rødovre Skøjte Arena!
Der bliver konkurreret i herre og dame singles på novice-, junior- og seniorniveau. Novice- og juniorkonkurrencen er kun åben for de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island), men seniorkonkurrencen er åben for alle ISU medlemmer.
Sverige sender nok det stærkeste hold. Hos herrerne har vi Adrian Schultheiss, Kristoffer Berntsson og Alexander Majorov, som efter sigende vil kæmpe om de to pladser til VM her. Hos damerne sender de de to søstre Viktoria og Joshi Helgesson. På seniorniveau er Danmark repræsenteret af Karina Sinding Johnson og Justus Strid.
Tidsplan
Torsdag den 10. februar
15:15 - Åbningsceremoni
16:00 - Novice Herrer: kort program
17:15 - Novice Damer: kort program
Fredag den 11. februar
12:00 - Junior Herrer: kort program
13:30 - Junior Damer: kort program
15:45 - Senior Herrer: kort program
17:00 - Senior Damer: kort program
Lørdag den 12. februar
11:00 - Novicer Herrer: langt program
12:30 - Novice Damer: langt program
14:45 - Junior Damer: langt program
17:00 - Senior Herrer: langt program
19:00 - Sejrsceremoni
Søndag den 13. februar
11:00 - Junior Herrer: langt program
13:00 - Senior Damer: langt program
15:30 - Sejrsceremoni
Hvis du har muligheden, så burde du tage hen og se konkurrencen. Det koster 40 kr. for én dag, 80 kr. for alle fire dage, og børn under 12 år kommer gratis ind. Jeg tror desværre ikke, at jeg har tid til at komme, men forhåbentlig får Danmark lov til at holde en konkurrence i den nærmeste fremtid, hvor jeg har tid.
Få flere informationer på www.nordics2011.dk