Nathan Chen udfører sit lange program ved Skate America 2021. |
torsdag den 28. oktober 2021
Skate Canada 2021 forudsigelser - Herrer
Skate Canada 2021 forudsigelser - Parløb
Sui/Han udfører deres korte program ved Asian Trophy 2021. |
På papiret har vi klare favoritter til guld og sølv hos parløberne ved Skate Canada International 2021. Derimod kan bliver kampen om bronzen potentielt meget tæt.
De regerende VM-sølvvindere Wenjing Sui og Cong Han er selvfølgelig de klare favoritter til guldet grundet deres stabilitet, flotte præsentation og store elementer. Det kinesiske par ser frem mod Vinter-OL på hjemmebane, og deres mål er nok at etablere sig som favoritterne - uden at peake for tidligt. De kan til tider havde småproblemer med side-om-side spring, men i dette felt er de stadig blandt de mest pålidelige. Parret begyndte sæsonen med to stærke fremførelser ved Asian Trophy, som de vandt.
Russiske Daria Pavliuchenko og Denis Khodykin er rykket ned til at blive Ruslands par nr. 4, så gode fremførelser på GP'erne er vigtige hvis de fortsat vil være kandidater til Vinter OL; parret har 4 GP-medaljer og to GPF-kvalifikationer på resuméet, så evnerne er der. De scorer gerne højt på deres svære side-om-side spring og eksplosive parelementer.
Det bedste bud på bronze er nok amerikanske Ashley Cain-Gribble og Timothy LeDuc, som denne sæson allerede har vundet to Challenger Series-bronzemedaljer; især deres fremførelser ved Finlandia Trophy var solide. Deres parelementer har ikke samme eksplosivitet som andre par, men det kan de gøre op for ved at lave færre fejl end deres nærmeste rivaler.
Den interne kamp som Canadas toppar starter nu. Det nye par Vanessa James og Eric Radford havde en usikker debut ved Autumn Classic, men de udviste en del forbedringer ved Finlandia Trophy, hvor de endte på en 4. plads. Potentialet for flere forbedringer og tilhørende større scores er der, men de (især hun) skal sørge for at lande deres side-omside spring.
De to gange canadiske mestre Kirsten Moore-Towers og Michael Marinaro tog en solid 6. plads ved VM 2021, men duoen virkede ikke i topform ved Finlandia Trophy, hvor de skuffede med en 8. plads. Parret har altid kæmpet med at finjustere twist og løft, og hvis deres kast og spring samtidig ikke er rene, så lider deres scores. Forhåbentligt kan parret bevise, at Finlandia Trophy var en off-dag.
Tyske Minerva Fabienne Hase og Nolan Seegert har én GP-medalje (bronze i 2019) på resuméet, men de har sidenhen udvist gode forbedringer. Denne sæson startede med en sejr ved Nebelhorn Trophy, mens de tog en 7. plads ved Finlandia Trophy - dog med en lidt højere score.